Som beskrevet under Natura 2000 – processen skal der for hvert Natura 2000-område på baggrund af Natura 2000-planerne udarbejdes handleplaner.
For de skovbevoksede fredskovspligtige arealer er det sammen myndighed der har udarbejdet Natura 2000-planerne som skal udarbejde handleplanerne og sikre deres gennemførelse – nemlig Naturstyrelsen.
Men hvad er det handleplanen giver som ikke allerede er bestemt i Natura 2000-planen?
Nedenfor beskrives:
Natura 2000-planen indeholder to fremadrettede elementer:
- Mål for naturtilstanden i områderne
- Indsatsprogram, som indeholder retningslinier for skovhandleplanerne og det kan indeholde konkrete forslag til skovhandleplaner
Hvoraf målene for naturtilstanden er langsigtede og rækker ud over planperioden, mens indsatsprogrammet er knyttet til planperioden.
Indsatsprogrammet er i alle planerne baseret på den nationale prioritering i den første planperiode, hvor der er formuleret i 4 sigtelinjer, som lægger niveauet for indsatsen i planperioden:
- sikring af eksisterende naturarealer og arter typisk gennem en vedvarende ekstensiv drift
- sikring af små naturarealer, bl.a. gennem arealmæssig sammenkædning af småarealer
- sikring af ikke beskyttet natur (f.eks. marine rev og skov)
-
indsats for truede arter og naturtyper, hvis arealmæssige udbredelse er for nedadgående
Du kan læse mere om planerne under menupunktet Natura 2000 - planer
Handleplanen skal grave et spadestik dybere og kommer ifølge lovgivningen til at indeholde:
- en prioritering af handleplanmyndighedens forventede forvaltningsindsats i planperioden
- en angivelse af mål og forventet effekt for de enkelte aktiviteter
- de forventede metoder og forvaltningstiltag, som handleplanmyndigheden vil tage i brug for at forbedre naturtilstanden eller fastholde gunstig bevaringsstatus
Handleplanen må ikke stride imod retningslinjer fastsat i den statslige Natura 2000-plan og handleplanen skal være så konkret, at dens gennemførelse kan vurderes. Dog må handleplanen ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelse af handleplanen.
Ligeson Natura 2000-planerne er handleplanerne ikke bindende for ejeren, men kun for myndighederne som skal søge at udmønte handleplanerne gennem aftaler med lodsejerne.
Handleplanerne skal udarbejdes af den ansvarlige myndighed, hvilket i princippet betyder at der kan komme flere handleplaner for et enkelt Natura 2000-område, hvis det dække både lysåbne naturtyper og skovnaturtyper eller hvis området dækker flere kommuner.
En arbejdsgruppe med deltagere fra Kommunernes Landsforening, Kommunalteknisk Chefforening og Naturstyrelsen har lavet et forslag til et paradigme for en Natura 2000-handleplan, som lægger op til samarbejde mellem myndighederne. Deres forslag til paradigme kan ses her
Arbejdsgruppen har også gennemført et pilotforsøg i Rold Skov og har lavet et udkast til handleplan for Rold Skov. Udkastet skal fungere som inspiration for myndighederne i deres udarbejdelse af handleplaner. Private lodsejere kan også have glæde af at læse den for at få en ide om hvad handleplanerne kommer til at indeholde mere konkret.
Udkast til handleplan for Rold Skov kan ses her
Der findes mere information om handleplanernes tilblivelse på Naturstyrelsens hjemmeside om handleplanerne.
For de 10 skovnaturtyper som findes vil det primære mål være at sikre naturtyperne (indsatsplanens tredje sigtelinie) og forvaltningsindsatsen vil være at sikre en naturtypebevarende pleje og for de steder hvor det vurderes aktuelt at sikre urørt skov.
Dette forudsættes gennemført gennem en tilskudsordning. Der findes endnu ingen godkendte tilskudsordning til skov, men i udkastet er basissikringen beskrevet således:
- Vedvarende skovdække
- Ved skovdrift skal de karakteristiske træarter for skovnaturtypen fremmes
- Ved foryngelse skal der anvendes en naturvenlig foryngelse
- Ingen gødskning, kalkning eller kemisk bekæmpelse
- Uforstyrret jordbund på mindst 2/3 af arealet
- Ingen øget afvanding
- Bevaring af eksisterende dødt ved og træer med hulheder
- Plejeret til handleplan-myndigheden til bekæmpelse af arter, der optræder invasivt
Derudover vil der for arealer i tilstandsklasse 1 bliver krævet følgende supplerende sikring:
Som minimum skal alle arealer i tilstandsklasse 1 omfattes af en supplerende sikring med én eller flere af følgende tiltag:
- Bevaring af store træer til død og henfald
- Bekæmpelse af invasive arter
- Etablering af naturlige vandstandsforhold
- Forberedelse til skovgræsning
For den urørte skov vil der ifølge udkastet til tilskudsordning blive følgende krav:
- Ingen skovdrift
- Ingen fjernelse af levende eller døde træer
- Ingen gødskning, kalkning eller kemisk bekæmpelse
- Ingen forstyrrelse af jordbunden
- Ingen oprensning eller nygravning af grøfter
- Plejeret til handleplanmyndighed til bekæmpelse af arter der optræder invasivt
Handleplanerne vil stort set kun komme til at omhandle private arealer, da offentlige ejere har lov til selv at lave forvaltningsplaner som opfylder Natura 2000-planernes mål.
Derfor har Skovforeningen adskillige gange opfordret myndighederne til at inddrage lodsejerne løbende, senest i forbindelse med vores høringssvar på planerne og via vores løbende dialog om Natura 2000-processen.
Efter høringsfasen har Naturstyrelsen sagt følgende om lodsejerinddragelse (taget fra det generelle høringsnotat):
Naturstyrelsen er enig i behovet for dialog og samarbejde. Miljømålsloven og bekendtgørelse om handleplanlægning indeholder ingen krav om særlig lodsejerinddragelse, men indeholder krav om offentlig høring over såvel de statslige planer som de opfølgende handleplaner. Under respekt heraf er det op til den enkelte kommune og Naturstyrelsen for skovbevokset fredsskov at tilrettelægge processen med udarbejdelse af handle-planer. Det er alene handleplanmyndigheden, der afgør niveauet for offentlig inddragelse i forbindelse med udarbejdelsen af handleplanerne. I den anledning kan det nævnes, at Naturstyrelsen har til hensigt at være i løbende dialog med de landsdækkende organisationer og i brugerråd mv. vedr. arbejdet på Naturstyrelsens arealer og i forhold til den del af handleplanlægningen som Naturstyrelsen har ansvar for.
De kommunale handleplaner binder myndighederne, når der skal tages stilling til godkendelser, tilladelser og dispensationer. I forbindelse med gennemførsel af handleplanerne skal der indgås aftaler med lodsejere om en konkret indsats.
Dette forudsætter i mange tilfælde en direkte dialog med den enkelte lodsejer.
Der er ikke i bekendtgørelsen en forpligtelse til specifik dialog med de lodsejere, der berøres af handleplanen. Naturstyrelsen anbefaler dog, at kommunerne – i lighed med styrelsen – i forbindelse med den offentlige høring gør særligt berørte, private lodsejere opmærksomme på den igangværende høring. Der er ikke en fast definition af begrebet ”særligt berørte”. Det kan oplyses, at Naturstyrelsen i forbindelse med den offentlige høring over Natura 2000-planerne valgte følgende afgrænsning:
- Private lodsejere, som ejer mere end 25 % af det samlede areal af et Natura 2000-område,
- og/eller som ejer mere end 50 ha kortlagt naturarealer indenfor et Natura 2000-område.
- De meget få lodsejere uden for de udpegede Natura 2000-områder, hvor planen lægger op til en indsats på de pågældende lodsejeres ejendom for at sikre naturen inde i Natura 2000-området.
Det drejede sig på landsplan om ca. 300 lodsejere.
Hvis kommunerne allerede i forbindelse med handleplanlægningen vælger en nærmere dialog med enkelte særligt berørte lodsejere, kan det anbefales samtidigt at aftale en nærmere proces for gennemførslen. Det giver mulighed for forventningsafstemning og betyder, at lodsejeren om ønsket selv kan gå i gang med almindelige rydnings/hegningsprojekter, som er i overensstemmelse med Natura 2000-planen, og som ikke kræver myndighedstilladelse.
Desværre er det vores opfattelse at handleplanprocessen er så komprimeret at det kun vil være i særlige tilfælde at myndighederne vil følge vores råd om at inddrage lodsejerne i handleplanfasen.
|
