Markedsføring og planlægning af et arrangement på Skovens Dag
Ideer og gode råd
-
Bogen ”Tips og tricks - formidling af landbrug, skovbrug og jagt” (kan rekvireres i Skovforeningen) giver mange gode råd om planlægning, markedsføring og gennemførelse.
-
Kolleger, naboer, familie og venner har måske masser af ideer og gode historier.
-
Tema : Skovens historier
Hvert år har
Skovens Dag et tema som bliver brugt i den landsdækkende markedsføring af dagen. Det er frivilligt for de enkelte skovarrangementer at følge temaet.
Målgruppen
Tænk over om du ønsker en bestemt type gæster. Og husk så denne tommerfingerregel:
Markedsføring
Især lokalbefolkningen møder op til Skovens Dag. Lokal foromtale er derfor allervigtigst. Den kan du få ved:
- Omtale i lokalaviser, -radio, -tv. Det er det vigtigste. Se nedenfor.
- Ophængning af plakater på fx biblioteker, supermarkeder og skoler. Hos Skovforeningen kan du få en Skoven Dag-plakat hvor du kan tilføje mødetid, -sted og program for dit eget arrangement.
- Optagelse i turkalendere. Fx udgiver mange kommuner en kalender over arrangementer – enten på nettet eller på papir. Nogle har lang produktionstid, så vær tidligt ude og spørg hos kommunen.
Omtale i lokalaviser, -radio, -tv
Skriv programmet for dit arrangement ned. Fremhæv vandreture og naturværdier hvis du vil tiltrække det modne publikum man kan tale med. Fremhæv aktiviteter hvis du vil tiltrække børnefamilier.
Ring til de lokale medier – aviser, radio og tv. Jo flere, jo bedre. Fortæl om arrangementet og bliv stillet om til den journalist der i givet fald skulle omtale det. Tilbyd at du straks kan maile arrangementets program som du har skrevet på forhånd. Journalisten siger ikke nej.
Lokalmedierne tager stort set altid historien. De omtaler meget gerne gratistilbud til lokalbefolkningen. Det kan nemt ende med at du bliver tilbudt et interview til radioen eller et tv-indslag med forhåndsomtale et par dage inden Skovens Dag.
Mange medier tilbyder også gratis eller meget billige annoncer til arrangementer af denne karakter. Annoncers fordel er at du selv bestemmer 100 % hvad der skal stå.