|
Miljøministerne vedtog den endelige Natura 2000-plan d. 7. december 2011.
Natura 2000-planen består af 246 planer - en for hvert Natura 2000 område.
Hver plan indeholder en målsætning om at sikre områdets natur på lang sigt og et indsatsprogram for planperioden (2010-2015 for lysåbne naturtyper og 2010 -2021 for skovnaturtyperne).
De endelige Natura 2000-planer kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside under " se planerne".
Læs Natura 2000 planen
Ligger din ejendom i et Natura 2000 område vil der højst sandsynligt, gennem aftale eller påbud, komme restriktioner på driften på den ene eller anden måde. Det kan derfor være en god ide løbende at følge med i Miljøministeriets planlægning. Skovforeningen opfordrer alle ejere med arealer inden for eller op til et Natura 2000 område til at læse den endelige plan for deres område.
Selvom planerne ikke er bindende for ejerne, er det vigtigt løbende at følge processen og forholde sig kritisk til planerne, da den efterfølgende implementering vil komme til at betyde fremtidige restriktioner i handlefriheden for den enkelte ejer.
Skovforeningen udarbejdede i forbindelse med høringsfasen en læsevejledning til planerne, som fortsat kan være god at have i baghånden i forhold til at forstå planerne. På denne side kan du derudover finde Skovforeningens råd og vejledning i forbindelse med høringen og vores høringssvar:
Læsevejledning: (udarbejdet i forbindelse med høringen)
Sådan læser du Natura 2000-planen
Alle Natura 2000-planerne er bygget ens op. I det følgende gennegåes indholdet af de enkelte afsnit i planen, ligesom det er fremhævet hvilke særlige elementer du som ejer skal være opmærksom på.
• Generel beskrivelse af området og af de naturtyper og arter som udgør udpegningsgrundlaget for det enkelte Natura 2000 område.
• Trusler mod områdets naturværdier, som på kort eller lang sigt kan få betydning for om man kan nå målet om en gunstig bevaringsstatus. Der beskrives både aktuelle trusler og potentielle trusler. Trusselsbilledet vil få betydning for hvilken konkret indsats, der senere foreslås i handleplanen.
• Igangværende pleje eller genopretning, fx om eksisterende fredninger på arealerne eller aftaler om urørt skov eller særlig drift og pleje af arealer i området.
• De enkelte naturtypers aktuelle tilstand er vurderet ud fra de data som er indsamlet ved kortlægningen. Her er anvendt et system udarbejdet af DMU og andre forskningsinstitutioner.
• Bevaringsstatus/prognose beskriver hvordan naturtypernes tilstand forventes at være i fremtiden, såfremt der ikke sker ændringer i udnyttelsen og de trusler, som findes i dag. Tilstanden er inddelt i 5 klasser: I (bedst), II, III, IV og V (dårligst).
• Målsætningen for området beskriver først den langsigtede målsætning for Natura 2000-området. Helt overordnet går den ud på at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter som findes på udpegningsgrundlaget for området.
Dernæst fastsættes konkrete målsætninger for udviklingen af arealet og tilstand for de udpegede naturtyper og arter. Målet er måske at øge arealet med en bestemt naturtype, eller at man ønsker en bestemt drift.
Til sidst beskrives eventuelle modstridende naturinteresser. Heraf fremgår det hvis der er foretaget en prioritering af dele af udpegningsgrundlaget på bekostning af andre beskyttelseselementer.
• Indsatsprogram er den mest konkrete del af planen. Her har man nationalt vedtaget fire sigtelinjer for indsatsen i den første planperiode 2010-2015 (dog frem til 2021 for skovbevoksede fredskovspligtige arealer).
De fire sigtelinjer er:
- Sikring af eksisterende naturarealer og arter, typisk gennem en vedvarende ekstensiv drift.
- Sikring af små naturarealer, bl.a. gennem arealmæssig sammenkædning af småarealer.
- Sikring af ikke-beskyttet natur (f.eks. marine rev og skov).
- Indsats for truede arter og naturtyper, hvis arealmæssige udbredelse er for nedadgående.
For hver sigtelinje er beskrevet en række generelle eller konkrete retningslinjer som skal sikre den ønskede tilstand og er den indsats som skal indarbejdes i handleplanerne. Hvordan indsatsen skal gennemføres og hvilke specifikke arealer der fx skal lægges urørt eller udvides, vil således først blive konkretiseret i handleplanerne.
Hvor konkret den enkelte plan er, vil afhænge af arealet for det enkelte område, antallet af naturtyper og antallet af ejendomme, der er omfattet af planen.
Således vil en plan for et område med en eller få ejendomme, et ret lille areal og få naturtyper oftest virke mere konkret og lettere at forholde sig til end en plan der dækker et stort område med mange ejendomme og mange forskellige naturtyper og trusselsbilleder.
• Sammenhæng og synergi med vandplanen beskriver Natura 2000-planens og vandplanens snitflade.
Natura 2000-planen for hvert område indeholder 4 bilag.
Bilag 1. Kortet kan være meget nyttigt til at se grænserne for området. Det anbefales at gå ind på kortsiden via Naturstyrelsens hjemmeside og zoome ind for at se flere detaljer.
Bilag 2. Her listes forslag til virkemidler til at imødegå de trusler mod naturtyper og arter, som er identificeret i basisanalysen og i planen. Kommunen og Naturstyrelsen er ikke bundet af de foreslåede virkemidler. Bilaget er godt til at danne sig et overblik over, hvad man kunne forstille sig der kan indgå i en kommende aftale. Desuden kan de forslåede virkemidler måske også tjene som inspiration til at forslå virkemidler, som man, som ejer, har erfaring for virker, eller som man vurderer vil være effektiv til at imødegå den beskrevne trussel.
Bilag 3. Prioritering af de overordnede naturforvaltningsopgaver, som skal gennemføres i første planperiode indgår i alle planer.
Bilag 4. Miljørapporten skal udarbejdes som følge af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den skal sikre at der ikke er modstrid mellem planer for området.
Særlige elementer for skovnaturtyperne
Der er flere generelle elementer som går igen i stort set alle planerne for skovnaturtyper.
Under sigtelinje 1 vil der være nævnt at: ”Skovnaturtyper skal sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje. I særlige tilfælde kan permanent ophør af drift i skovnaturtyper (urørt skov) være nødvendig for at opfylde direktivforpligtigelsen, primært på arealer, som i forvejen i en længere periode har haft minimal eller ingen hugst”.
Under sigtelinje 3 vil der stå at ”Skovnaturtyper sikres. Der kan dog være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til sikring af en skovnaturtype.”
Der er en erkendelse af at mange af skovnaturtyperne netop er fremkommet som resultat af den drift der har været praktiseret på arealerne. For at opretholde naturtyperne på sigt er det således nødvendigt at indgå aftaler med ejerne om en drift der kan sikre de registrerede skovnaturtyper, men at det ikke behøver at være på et fastlåst areal.
Det kan således godt ske, at et bøgeareal der ikke er kortlagt som en naturtype lige nu kan ”overtage” forpligtigelsen senere fra et areal, hvor det kan være svært at opretholde den nævnte skovnaturtype.
Bruttolisten (udarbejdet i forbindelse med høringsperioden)
Hvad kan jeg som ejer spille ind med?
Det kan være svært - særligt for ejere af mindre arealer - at gennemskue konsekvensen af planen og vurdere hvilke indspil man bør komme med i denne fase, særligt når det ikke er konkretiseret på det enkelte areal.
Som ejer har man dog ofte lokale erfaringer og viden om området, som det kan være svært/umuligt for myndighederne at besidde. Derfor kan det være meget værdifuldt at supplere myndighederne med oplysninger allerede i denne fase.
Nedenfor har vi samlet en række overvejelser i en ”bruttoliste” som kan være til inspiration for den enkelte ejer. Listen vil løbende blive udbygget.
Trusler:
Trusselsbilledet er lavet ud fra myndighedernes eksisterende viden. I skov er der typisk anført trusler som for høj næringsstoftilførsel, intensiv drift, invasive arter og unaturlig hydrologi (afvanding).
Finder du, at trusselsbilledet ikke passer på dit område, kan det være en ide at kommentere på dette. Det kan hjælpe myndighederne med at målrette indsatsen til de områder, hvor der er problemer, og dermed at du som ejer kan undgå unødvendige restriktioner.
Igangværende pleje:
Hvis du som ejer har viden om igangværende plejetiltag, fredninger eller andet, som ikke er nævnt, eller der er forkerte oplysninger, bør du gøre opmærksom på dette. Ligeledes er det værdifuld information hvis du har viden om, at disse tiltag ikke har haft den fornødne effekt på det, der skulle plejes/sikres eller har andre erfaringer myndighederne kan gøre brug af i den videre planlægning.
Tilstandsvurdering:
De enkelte naturtypers aktuelle tilstand er vurderet ud fra de data, som er indsamlet ved kortlægningen. Det kan således være af betydning for tilstandsvurderingen, hvis der er fejl i kortlægningen. Hvis du som ejer finder, at der er fejl i kortlægningen, bør det således påpeges overfor myndighederne.
Målsætningerne:
De langsigtede målsætninger for områderne ligger rimeligt fast, og det vil være disse, som søges sikret gennem aftaler. Derfor er det vigtigt, at du som ejer vurderer, om den langsigtede målsætning er realistisk. Vurderer du, at det kan være umuligt at nå målene – måske hvis der er forhold på arealerne, som myndighederne ikke kender såsom en fejlregistrering af naturtyper – bør du bemærke dette. Jo mere konkrete og begrundede kommentarer desto større er sandsynligheden for at blive hørt.
Indsatsplanen:
Indsatsplanen beskriver den prioriterede indsats i første planperiode og kan give et billede af, hvad der kan forventes af konkrete restriktioner på arealerne. Hvis du som ejer har særlige ønsker til, hvordan driften på din ejendom skal udvikle sig, kan det være en ide at fremkomme med disse ønsker her.
Ejeres ønske om fx at konvertere store kortlagte bøgearealer til nåletræ eller anden anvendelse vil næppe blive efterkommet. Men har du allerede nu en ide om områder, som du har planlagt udlagt som urørt skov (fx i forbindelse med certificering), eller der er arealer, hvor du ved af erfaring at selvforyngelse ikke lader sig gøre, kan det være fornuftigt at beskrive dette. Det vil kunne hjælpe myndighederne i deres videre arbejde med handleplanerne.
Andre overvejelser:
Der kan være emner, hvor det kan være oplagt at foreslå et bestemt virkemiddel (fx lukning af områder for adgang for at sikre uforstyrrethed), men her skal man være opmærksom på, at det kan komme til at få betydning også for ejerens aktiviteter i perioder (skovning, jagt m.m).
Når du skal formuler dit svar, så prøv at sætte dig i modtagers sted – hvad ville du selv lytte mest til?
Frustrationer, der resulterer i skarpe formuleringer, kan give ro i sjælen hos afsenderen, men bidrager sjældent konstruktivt til en løsning af eventuelle problemstillinger. Husk at myndighederne senere i processen skal sikre planernes gennemførelse gennem aftaler med lodsejerne om driften af arealerne.
Skovforeningen anbefaler derfor, at når du har fundet ud af hvad du ønsker at spille ind med af gode ideer, elementer du ønsker at gøre indsigelser over for eller fejl som bør rettes, anvender følgende retningslinier til at kvalitetssikre dit svar:
Skovforeningens høringssvar til Natura 2000-planerne
Skovforeningen havde i sit hørinsgsvar 5 overordnede budskaber til politikkerne og myndighederne:
-
Gør processen mere gennemsigtig
-
Revider Natura 2000‐områdernes afgrænsning og udpegningsgrundlag
-
Ret alle fejlregistreringer
-
Finansieringen af planerne skal sikres
-
Inddrag ejerne i det videre forløb
|
