Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Rådgivning til skovejere om Skovens Dag

 
 

Invitation fra skovbruget

 
Skovens Dag inviterer skovbruget hele Danmarks befolkning på skovtur. Skovens Dag afholdes én gang om året på en søndag, som regel i begyndelsen af maj.
 
 
 
Skovens Dag 2011
 
 
 

Formålet

 
De danske skoves ejere og personale kan på Skovens Dag vise befolkningen hvordan skovene fungerer bag kulisserne. De færreste danskere ved nemlig hvad skovens folk laver - og hvad skovdrift betyder for skovens udseende, for skovens naturværdier, for miljøet og for skovens gæster.
 
Skovens Dag får opmærksomhed i pressen og i lokalsamfundet. Et arrangement kan:
  • Sprede viden om vilkårene for både din egen skov og hele skovbruget
  • Sprede positive holdninger til både din egen skov og hele skovbruget
  • Markedsføre produkter fra din skov, fx brænde, juletræer, ridning eller nye projekter.
Hvis du er skovejer, så lav et arrangement der gør det synligt for gæsterne hvad din skov producerer. Det kan være træ, dyreliv, skønhed, stilhed, motion, hvad som helst. Det vigtige er at gæsterne får et førstehåndsindtryk af hvor meget gavn din skov faktisk gør.
 
Det vigtige er ikke antallet af gæster på det enkelte arrangement. Mange private skove får den bedste dialog og de bedste nye netværk på mindre vandreture. Et arrangement kan gennemføres enkelt, billigt, uhøjtideligt og med stor succes.
 
 

Indholdet

 
Indholdet af arrangementerne er helt op til de enkelte arrangører.
 
Rettesnoren for arrangementet er blot at publikum skal have en oplevelse med hjem som de ikke ville få på en almindelig skovtur på egen hånd. Ofte er et par timers skovvandring med en engageret skovmand rigeligt til at give publikum sådan en oplevelse.
 
Det er op til de enkelte arrangører at finde et niveau for Skovens Dag som passer distriktet. Skovens Dag kan med stor succes afholdes enkelt og billigt.
 


Markedsføring

 

Dansk Skovforening og Naturstyrelsen står for den centrale markedsføring af Skovens Dag. Det gælder produktion af plakat og arrangementsoversigt samt kontakt til landsdækkende aviser, radio og tv.

Den lokale markedsføring, fx kontakt til den lokale presse og opsætning af plakater, må de enkelte arrangører selv sørge for. Læs vores eksempler og gode råd til lokal markedsføring og at skrive en pressemeddelelse.
 
 

Inspiration til et arrangement

 
Skovforeningen har samlet ideer og beskrivelser af forskellige typer arrangementer, som kan bruges til inspiration til planlægning af Skovens Dag.
Find gode råd og ideer fra tidligere arrangementer eller ring til Skovforeningen på 3324 4266.

Se også siden med fakta og nøgletal om Danmarks skove. Den er rar at have, både til at svare på skovgæsternes typiske spørgsmål og til at give gæsterne et generelt billede af de danske skove.
 
Skovforeningen har sammen med Landbrugsraadet og Jægerforbundet udgivet en håndbog i formidling af blandt andet skovbrug. Den er et godt redskab for eksempel til skove der vil deltage i Skovens Dag. Skovforeningens medlemmer kan rekvirere ”Tips og tricks – formidling af landbrug, skovbrug og jagt” i Dansk Skovforening. Andre kan købe bogen for 100,- kr. + ekspeditionsgebyr.
 
 
Tilmelding
 
Du tilmelder et arrangement til den næste Skovens Dag ved lægge de nødvendige oplysninger på www.udinaturen.dk under "Min konto". Så kommer dit arrangement med i den landsdækkende markedsføring af Skovens Dag.
 
Skovforeningen kan hjælpe dig med at lægge oplysningerne på - kontakt i så fald Doris Jensen eller Alex Møllbach.
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.