Brænde

Skovforeningens brændefolder

Skovforeningen udgav i 1994 folderen "Brænde og varme - skoven har det". Her er teksten samlet i én lang artikel:

Brænde og varme - skoven har det

Informationerne om håndtering

Vi har her sat strøm til folderen Brænde og varme - skoven har det, så den nu også findes i elektronisk form.

God forbrænding kræver god varme

Kunsten er at skabe så høj temperatur i brændeovnen som muligt. Det giver ren forbrænding - klare gule flammer uden røg - og fuld udnyttelse af træets energi.

Brændet skal være tørt
Vand i brændet afkøler ovnen og giver uren forbrænding. Brændets vandindhold må højst være 18 %. Ellers får man ringe varme, sur røg i stuen og ud af skorstenen, løbesod i skorstenen og - når det går helt galt - skorstensbrand.
Ved optænding skal ovnen varmes op så hurtigt som muligt
Brug bare rigeligt med aviser, pap, tørt pindebrænde, spåner, bark og kvas. Men undgå gerne glittet papir (fx skinnende reklamer) som giver meget aske.
Papir er et godt og tørt brændsel
Papir er lavet af træ, og det er knastørt. Derfor er papir et rent og godt brændsel. Læg for eksempel en måtte af aviser i bunden af ovnen og tænd op som normalt oven på. Papirmåtten isolerer ovnbunden, og dens egen forbrænding vil hæve temperaturen i ovnen.
Brug ikke for store stykker brænde
Der bør være luft imellem brændet og væggene i brændkammeret. Så kan hele brændestykket varmes op og brænde på én gang. Til de fleste ovne bør brændet ikke være længere end 28 cm og ikke tykkere end 6-8 cm.
Fyld ikke ovnen mere end halvt op
Når træ varmes op, afgiver det gasser. Gasserne kræver lufttilførsel - udover stærk varme - for at blive brændt af. Hvis der er for meget brænde i ovnen, bliver forbrændingen bliver uren. Det ses ved at træet soder.
Luk for lufttilførslen når der ikke er ild i ovnen
Gløder har afgivet alle træets gasser og brænder altid rent. Luk for luften når der ikke er flere gule flammer. Så suges stuens varme luft ikke ud til fuglene.

Opmåling af brænde

Der bruges to mål for brændemængder: Et for stablet brænde og et for brænde i bunker.

Stablet brænde måles i rummeter

En brændestabels størrelse i rummeter fås ved at gange dens højde, længde og bredde. I dette mål indgår altså både selve brændet og luften imellem brændestykkerne.

Hvis brændet er kort, er der cirka 70 % træmasse i en stabel løvtræ. Man siger at fastmassetallet er 0.70.

Fastmassetallet

Med omhyggelig tæt stabling kan man øge fastmassetallet, og altså mindske brændestablens størrelse i rummeter.

Fastmassetallet falder hvis brændestykkerne er lange, tynde, ukløvede eller krogede. Hvis brændet består af 2 meter lange stykker løvtræ, er der kun cirka 60 % træmasse i stablen. Når lange stykker saves op og stables igen, fylder den ny stabel derfor mindre. Selvom mængden af træ er den samme. Fastmassetallet er blot blevet højere.

Figur 1. En rummeter

Skovrummeter
Undertiden bruges betegnelsen "skovrummeter" om stablet brænde i lange stykker . Men det ord spreder ofte mere forvirring end klarhed. Der er alligevel blot tale om en almindelig rummeter - højde, længde og bredde ganget sammen.
Derfor kan og bør betegnelsen "skovrummeter" undgås.

For at undgå forvirring mellem køber og sælger er Dansk Skovforening, Forbrugerrådet og Forbrugerstyrelsen enige om at når brænde sælges i rummeter, skal det være opmålt på den form (kløvet/ikke-kløvet) og længde hvori det leveres til kunden. I annoncer, reklamer og ved aftalers indgåelse bør det oplyses i hvilken form og længde brændet leveres. Så kan kunden selv kontrollere at hun får den mængde hun betaler for.

Figur 2. Skovrummeter

Brænde i bunker måles i kasserummeter

Brænde der ikke har været stablet er som regel billigere. Til gengæld er det sværere at vide nøjagtigt hvor meget man har købt. Opmålingen sker ved at fylde en beholder hulter til bulter med brænde. Beholderens rummål er så brændemængden målt i kasserummeter.

Her er mere luft imellem brændestykkerne end i en stabel, så der er kun cirka 45 % træmasse i en kasserummeter. Men det kan svinge meget, især afhængig af brændestykkernes længde.

Figur 3. Kasserummeter

Vejledende fastmassetal

Fastmassetallet angiver rumfanget af selve træmassen (til forskel fra luften imellem brændestykkerne) i en rummeter brænde.

Tabel 1. Vejledende fastmassetal

Stablet brænde:
Brændets længde	løvtræ	nåletræ
Under 60 cm	0.70	0.80
60-150 cm	0.65	0.75
150-250 cm	0.60	0.70
Over 250 cm	0.55	0.65

Brænde i bunker

Det er meget usikkert at angive tal for fastmasserne i kasserummetre. De er ofte 25-50 % lavere end i stablede rummetre.

Tørring af brænde

Man kan ikke regne med at kunne købe alt det tørre brænde, man får brug for til vinteren, om efteråret. Køb ind senest foråret før og brug denne tørreproces:

Træet fældes inden 1. april .
Brændet saves og kløves hurtigst muligt . Allersenest 1. maj. Kløvningen hjælper brændet til at tørre hurtigere, fordi vand kun fordamper langsomt ud gennem træets bark. Brug en flækøkse eller lej en flækmaskine.
Brændet lagres under halvtag sommeren over . I nødstilfælde kan en presenning bruges: Den beskytter brændet mod regn, men den holder også på fugten inde i brændestablen. Efter en sommer udendørs er brændets vandindhold nede på godt 20 %, afhængig af vejret, kløvning og brændelængde.
I september begynder brændet at optage vand fra luften, selv når det ligger i et udeskur. Vinterens forbrug skal indendørs , for eksempel i en fyrkælder.
Tag gerne brændet ind i stuen en uge før det skal bruges. Dunk stykkerne mod noget hårdt, så biller og stankelben ikke kommer med ind. Det er rarest
for både dyrene og familien. I stuen kan brændets vandindhold bringes ned under de anbefalede 18 %.

Kontrol af tørheden

Man kan købe apparater til nøjagtig måling af vandindholdet. Slå op i telefonbogen under "måleinstrumenter". Eller man kan forsøge sig med de gammeldags metoder:

Slå brændestykkerne mod hinanden. Tørt brænde giver en skarp klang. Vådt brænde giver en dump lyd.
Spyt på brændestykkets ene ende, eller dyp den i sæbevand. Pust hårdt på den anden. Hvis luften slipper igennem så spytklatten bobler, er brændet tørt ...
Lad det komme an på en prøve: Hvis brændet ikke brænder let med en klar gul flamme, men udvikler meget røg, så er det ikke tørt nok.

Træarternes egenskaber

Alle træarter varmer lige meget pr. kg brænde. Men træarterne er ikke lige tunge . Se tabel 2.

De lette træarter er letantændelige og lette at kløve. Derfor er de gode som optændingsbrænde. Til gengæld brænder de hurtigere end de tunge træarter og giver mindre varme.

Brændværdien i 1 kg tørt træ er 19 megajoule. Det svarer cirka til ½ liter olie. I praksis vil der dog altid være en smule vand i brændet, og brændeovnens virkningsgrad er ikke så høj som oliefyrets. Som tommelfingerregel kan man med en kasserummeter brænde spare cirka 100 liter olie.

Tabel 2. Træarternes egenskaber

Træart	Rumtæthed (kg tørstof/m3)	Kløvelighed
Bøg	580	3
Eg	570	2
Ask	570	3
Elm	565	4
Birk	540	4
ær (= ahorn)	500	3
Bjergfyr	490	4
Pil	460	2
El	440	2
Skovfyr	430	2
Lind	420	2
Gran og poppel	370	1

Rumtætheden kan svinge 10-20 % til hver side. Kløveligheden er angivet på en skala, hvor 1= meget let kløveligt, 2= let kløveligt, 3=svært kløveligt, 4= meget svært kløveligt.

Vægten af frisk brænde

Brænde fra nyligt fældet træ indeholder - meget groft sagt - lige så mange kg vand som træ. Hvis man skal transportere frisk brænde ud af skoven og vil vide hvor meget det vejer, udregnes det sådan:
2 x (rumtætheden fra tabellen på denne side) x (fastmassetallet fra tabellen side 5) x (antal rummeter brænde).

Danmark får mere skov- og træ

Skovarealet vokser

I øjeblikket er over 11 % af Danmarks areal skov, og tallet stiger hele tiden. Planen er at fordoble skovarealet i løbet af næste århundrede.

Bundrekorden for skovarealet blev sat i 1805 med kun 3 % skov i Danmark. Man indførte dengang en vigtig regel: Når der blev fældet træer i skoven, skulle der plantes nye. Reglen findes stadig i den nuværende skovlov. Den sikrer, at skovene i Danmark ikke kan formindskes.

Mængden af træ vokser - selv om træ bruges til fx brænde

På en hektar dansk skov (100 x 100 m2) fældes i gennemsnit 5 kubikmeter træ hvert år. Men samtidig vokser skoven i gennemsnit med 7 kubikmeter træ pr. hektar.

Altså bliver der omkring 2 kubikmeter mere træ pr. hektar i de danske skove - hvert år. Selv om der bliver brugt træ til brænde og andre træprodukter som fx møbler, huse, gulve, ispinde, emballage og papir.

Træ er miljøvenligt - så brug det

Træ er et råstof som vokser og som indgår i naturens kredsløb. Derfor er det mere miljøvenligt at bruge træ og papir end at bruge olie, metal, plastic og alle andre ikke-plantestoffer.

Derfor kan man bruge træ og papir med god samvittighed. I sidste ende kan træet og papiret nemlig brændes. Det sparer olie, og det er godt for miljøet.

Træ- et råstof i naturligt kredsløb

Figur 4. Denne tegning viser hvorfor træ er et miljøvenligt råstof

Træer vokser ved at optage solenergi og luftens CO2 (kuldioxid). Så når træer vokser, renser de luften for noget af den CO2 der ellers ville give drivhuseffekt.

Produkter af træ kan ofte genbruges. I papir kan træfibre for eksempel genbruges 5 gange.

Når træ og papir ikke kan bruges længere, kan det brændes af. Det er godt for miljøet, fordi det sparer olie, kul eller gas.

Uanset om træ og papir brændes af eller rådner, frigives CO2 igen. Derfor er det vigtigt at man vælger at brænde det af, så man kan udnytte den oplagrede solenergi til varme. Man siger at afbrænding af træ og papir er CO2-neutralt. Det betyder at det ikke øger drivhuseffekten. I modsætning til afbrænding af olie, kul eller gas.

Derfor er træ et miljøvenligt råstof. Og derfor er det vigtigt at vi har skove der kan producere træ.