Produktansvarsforsikring
Som medlem af Dansk Skovforening kan du tegne en produktansvarsforsikring mod krav, som rettes mod dig når et salgsprodukt påfører skade på anden person eller dennes ting, efter produktet er bragt i omsætning.
Normalt skal en skadevolder have handlet uforsvarligt for at pådrage sig et erstatningsansvar. Det gælder dog ikke for denne ordning. Det sker som en del af skovbrugets handelsmæssige kutymer, som betyder at skovejeren på visse områder har en slags objektivt ansvar, det vil sige ansvar uden skyld.
Fx risikerer en skovejer at skulle erstatte de skærende dele på en savværksmaskine og eventuel personskade hvis en skade skyldes fremmedlegemer i træet, fx søm, hegnsklokker eller lignende.
Følgende salgsprodukter fra skoven er omfattet af forsikringsordningen:
- Rundt eller groft forarbejdet træ.
- Juletræer og pyntegrønt.
- Salg af vildt.
- De enkelte skovejeres salg af produkter fra skoven, fx urter, svampe, bær og dyrefoder.
Der er tale om en kollektiv produktansvarsforsikring som Dansk Skovforening har aftalt med Codan A/S.
Forsikringen koster cirka 13 øre pr. 1.000 kr. i omsætning pr. år (2020-priser), samt et grundbeløb på 150 kr. pr. år. Priserne justeres årligt i forhold til tilmeldingen til ordningen.
Du kan læse mere om forsikringen og tilmelde dig ved at udfylde tilmeldingsblanketten: