Danskerne har allerede god adgang til naturen
Med den grønne trepart står Danmark over for den største investering i arealomlægning i nyere tid. Denne omlægning forudsætter, at private lodsejere frivilligt stiller jord til rådighed for ny skov og natur i et omfang, vi ikke tidligere har set. Og det kræver tillid til, at de politiske rammevilkår ligger fast, og at der fortsat er incitament til at investere i skov og natur.
Derfor er det bekymrende, at regeringen ønsker at nedsætte en såkaldt allemandsretskommission, som skal undersøge muligheden for at udvide adgangen til private skove, sådan som vi kender det fra vores nordiske naboer i Sverige, Norge og Finland. Debatten om udvidet adgang til privat jord skaber nemlig usikkerhed blandt de lodsejere, som skal levere en stor del af løsningen.
Dansk Skovforening mener:
Danmark har ikke brug for en diskussion om allemandsret, der skaber tvivl om ejendomsretten og de langsigtede investeringer i skovrejsning. Vi har brug for stabile rammevilkår, der giver lodsejerne lyst og tryghed til at investere i ny skov, passe på de eksisterende skove og levere den natur-, klima- og biodiversitetsindsats, som samfundet efterspørger.
Skovrejsning er en langsigtet investering, og når politiske signaler skaber usikkerhed om fremtidige rettigheder og råderum, påvirker det naturligt lodsejernes lyst til at binde deres jord til skov i generationer. Hvis politikerne ønsker mere skov og samtidig ønsker, at de eksisterende skove fortsat forvaltes og udvikles til gavn for samfundet, må de i stedet skabe sikkerhed for både dem, der skal plante skovene, og dem, der ejer og driver dem i dag.
Danskerne har allerede god adgang til naturen. Millioner af besøg i skove rundtom i landet hvert år vidner om, at de bliver brugt og værdsat. Samtidig har private og offentlige skovejere gennem årtier investeret i stier, faciliteter, naturpleje og adgangsmuligheder, som gør det muligt for danskere i hele landet at bruge naturen året rundt. Den politiske opgave bør derfor være at understøtte og udbygge de eksisterende muligheder frem for at skabe usikkerhed for de ejendomme, der allerede leverer natur- og friluftsgoder til samfundet.
Mere er ikke lig med bedre
Samtidig er mere adgang ikke nødvendigvis bedre adgang. I Danmark bygger mange af naturens værdier på et velfungerende samspil mellem lodsejere, lokalsamfund, foreninger, skoler og institutioner. Brede og generelle adgangsrettigheder risikerer at fortrænge lokale løsninger og skabe flere konflikter mellem naturbeskyttelse, friluftsliv, erhvervsmæssig drift og forskellige brugerinteresser.
Særligt naturbeskyttelse harmonerer dårligt med udvidet adgang til private skov- og naturarealer. Mange lodsejere – både private og fonde – værner bl.a. aktivt om fuglearter, hvis ynglesucces afhænger af et forstyrrelsesfrit miljø. Her vil en udvidet adgang risikere at påvirke både enkelte ynglepar og hele bestande i negativ grad.
Sammenligninger med Sverige, Norge og Finland, hvor allemandsretten er beskyttet ved lov, er desuden misvisende. Allemandsretten er udviklet under helt andre geografiske og demografiske forudsætninger med store, tyndtbefolkede naturområder og et langt lavere pres på den enkelte ejendom. Danmark er derimod et af Europas mest intensivt udnyttede lande med små og mere fragmenterede naturarealer, hvor gæstetrykket mange steder allerede er højt.
Dansk Skovforening mener, at det politiske fokus bør være på at gennemføre den grønne trepart og realisere de mange tusinde ha ny skov og natur, som allerede er aftalt.

