Biomasse er også en del af fremtidens energimix

47 pct. af det danske energiforbrug baseres på kul, gas og olie, mens 17 pct. kommer fra træbiomasse. Træbiomasse gør samtidig en masse godt for at få mere og bedre skovbrug – og så kan biomassen noget i energisektoren, som andre teknologier ikke kan.


Af

Anders Frandsen, direktør i Dansk Skovforening

Oprindeligt bragt hos

Ingeniøren

Debatindlæg

Resttræ i bunke Colourbox

Resttræ bruges til energiformål i skovbruget.
Foto: Colourbox

Ingeniøren bragte den 28. september artiklen,” Varmeværkerne sluger 20.000 træer om dagen: Danmarks skadelige biomasse-forbrug fortsætter i årtier”, hvor udfasningen af biomasse kritiseres for at gå for langsomt.

Den biomasse, der anvendes på kraftvarmeværkerne, består af restprodukter fra skovbruget, altså grene, trætoppe, tyndingstræ og stammer der enten er krogede eller beskadigede, som ikke kan afsættes eller anvendes andetsteds. Det er således de fraktioner, som uundgåeligt opstår i forbindelse med, at der produceres gavntræ til den grønne omstilling. Kunne resttræet afsættes til bedre formål, så ville det ske, for prisen for biomasse til energi er lavest blandt træprodukter. Derudover er der strenge bæredygtighedskriterier, som bl.a. sikrer, at træ af højere kvalitet ikke afsættes som biomasse til energi.

Det er ærgerligt, at Ingeniøren bidrager til at fastholde et vrangbillede af biomasse i energisektoren, og det kan undre, hvorfor biomasse underkastes så hård en kritik. Energistyrelsens Energistatistik for 2025 er netop udkommet, og heri kan man læse, at 17 pct. af energiforbruget var baseret på biomasse fra træ, mens 49 pct. af Danmarks energiforbrug stadig var fossilbaseret i form af olie, kul eller naturgas. Ca. 60 pct. af EU’s samlede energiforbrug er også fossilt. I det perspektiv burde der være større udfordringer for grøn omstilling at fokusere på.

Der er ingen, der bestrider, at vi skal elektrificere mest muligt, og andelen af biomasse i energisektoren forventes at falde de kommende år i takt med udbygning af andre VE-teknologier. Men realistisk set får vi brug for alle løsninger og teknologier, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling. Og biomasse bidrager positivt på en måde, som andre løsninger ikke kan. Frem for at bides om en plads ved truget burde repræsentanter for ikke-fossile løsninger hellere holde fokus på, hvordan vi nedbringer den fossile udledning.

Brug af biomasse i energisektoren er CO2-afregnet på præcis samme måde som produktion af alt muligt andet. Det sker i et helt transparent, FN-godkendt system. Udledningen medregnes i det land, hvor biomasseproduktionen foregår. Det er sådan set ikke anderledes, end når Danmark importerer elbiler fra f.eks. Tyskland. CO2-udledningen ved produktionen af el-bilen er større end ved produktionen af en konventionel bil. Udledningen ved produktionen medregnes i Tysklands CO2-regnskab, mens el-bilen kører på vindmøllestrøm i Danmark og derfor er ubetydelig for det danske CO2-regnskab.

Hertil kommer, at biomasse er med til at skabe økonomi i skovbrug, hvilket bidrager til mere og bedre skov. I de ca. 15 år, vi har brugt større mængder biomasse i den danske energisektor, er der sket følgende i den danske skovudvikling: Skovarealet er vokset, mængden af stående vedmasse er vokset, mængden af dødt ved (træ) til gavn for biodiversitet er vokset og mængden af træ, der laves til gavnprodukter, er vokset.

Danmark henter langt hovedparten af sin importerede biomasse fra andre EU-lande, og det indgår derfor alt sammen i EUs klimaopgørelse. Her er billedet grundlæggende det samme. Øget skovareal, øget vedmasse – og dermed øget CO2-optag. Der er altså intet, der indikerer, at biomasse skulle medføre afskovning og skovforarmelse på de arealer, hvor der er aktivt skovbrug. Snarere tværtimod.

Endeligt er det måske på tide at tage et opgør med anskuelsen af biomasse som en overgangsteknologi. Biomasse kombineret med CCS er den eneste realistiske mulighed for at nå målsætningen om 110 pct. CO2-reduktion i 2050.

Og på den endnu længere bane kommer vi til at mangle biogent kulstof til den grønne omstilling. Her kunne de danske, højeffektive kraftvarmeværker formentlig være oplagte til at destillere kulstoffet ud i forbindelse med forbrændingen, hvorefter det kan anvendes i alverdens produkter – samtidig med, at vi får energi og varme ud af det. Fordelen ved BECCUS baseret på biomasse er, at den CO2, vi indfanger, ikke var fossil til at begynde med, og dermed har vi i en kilde til kulstof som enten kan lagres og dermed opnå nettonegativ udledning eller som kan erstatte andre fossiltunge materialer f.eks. plastik eller flybrændstof.

Biomasse er ikke nogen mirakelkur. Det er der ingen energikilder, der er. Men vi får brug for et sammensat energimix, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling. Det er derfor ærgerligt, at Ingeniøren vælger at anlægge så negativ en vinkel på en løsning, som bidrager med en række positive effekter i både den grønne omstilling, i klimaregnskabet og i skovbruget.

Seneste debatindlæg