Er Banedanmarks løsning virkelig, at vi fører retssager?

Banedanmark bør tage skovejernes bekymringer om øget erstatningsansvar ved elektrificeringen af jernbanen alvorligt frem for at henvise dem til domstolene. Sådan lyder kritikken i denne replik fra Dansk Skovforening.


Af

Anders Frandsen, Direktør

Oprindeligt bragt hos

Effektivt Landbrug

Debatindlæg

Tog i skov Colourbox

Foto: Colourbox

Effektivt Landbrug har sat fokus på de udfordringer skovejere står med, når Banedanmark elektrificerer jernbanen.

I al sin enkelthed medfører elektrificering, at der opsættes et ledningsnet over banelegemet. Men hvor et væltet træ tidligere blot ramte jernbanesvellerne med begrænset skade til følge, vil det fremover nedrive ledningerne og risikere at lamme togtrafikken i et større område. Dette kan påføre skovejerne voldsomt store erstatningskrav, hvis træet kan kategoriseres som et såkaldt risikotræ.

Vi har i Dansk Skovforening gjort Banedanmark opmærksom på det problematiske ved, at denne skærpede erstatningsrisiko blot pålægges skovejeren, når der etableres en langt mere sårbar infrastruktur.

I et debatindlæg har Banedanmark prøvet at forklare, hvorfor lodsejerne ikke behøver at have grund til bekymring. Man kunne håbe, at de som offentlig myndighed lyttede til bekymringerne i stedet for blot at affeje dem.

Indlægget bærer således præg af en ret distanceret tilgang til skovejernes udfordringer. Eksempelvis henviser Banedanmark til frifindelsen af Sorø Akademi, hvor et knækket træ, væltede ned i ledningsnettet, som udtryk for, at man jo blot kan gå rettens vej, hvis man er utilfreds med erstatningskravet fra Banedanmark.

Det virker mildt sagt verdensfjernt, at man som offentlig myndighed med en dyb pengekiste i ryggen henviser til, at befolkningen blot kan føre retssager, hvis de er utilfredse. For mange skovejere vil en sådan retssag være forbundet med store økonomiske omkostninger og et omfattende tidsforbrug.

Vi har tidligere opfordret Banedanmark til at lave retningslinjer for, hvornår der er tale om et “risikotræ” og hvilke tilsynskrav, der skal iagttages således, at praksis ikke skal etableres gennem dyre retssager hen over de næste mange år.

Banedanmark skriver i indlægget, at det vil være ærgerligt, hvis skovejere fælder sunde træer langs jernbanen af frygt for erstatningskrav. Det lyder mildt sagt kafkask, når Banedanmark selv er gået i gang med at lave præcis den form for større fældninger af sunde træer på deres egne arealer for at undgå de selvsamme udfordringer. Det fremgår således specifikt af ”manual for bevoksningspleje”, som indeholder Banedanmarks retningslinjer for forvaltning af egne arealer, at der skal ryddes bevoksning ud til ud til 30-40 meter, hvis det kan ramme banelegemet.

Sidst men ikke mindst er der mange strækninger, hvor Banedanmark kun ejer arealer ud til 10 meter på hver side af banelegemet. På den anden side af skellet ligger privat skov. Her fjerner Banedanmark sin egen bevoksning og stopper ved skellet. Det betyder, at skoven står mere ubeskyttet og med større risiko for at vælte, hvilket tvinger skovejeren til at fælde træerne – men uden kompensation.

I Dansk Skovforening støtter vi fuldt og helt ønsket om elektrificering af jernbanen som et væsentligt element i den grønne omstilling. Men vi er forundrede over Banedanmarks afvisning af at finde fælles løsninger, når skovejeren pludselig står med en voldsomt forøget risiko på baggrund af myndighedens dispositioner. Det virker i hvert fald til at være et stykke fra de tilkendegivelser om øget borgerinddragelse i forbindelse med elektrificering, som transportminister Signe Munk, har givet udtryk for.

En sådan løsning kunne være at lade Banedanmark forestå tilsynet af potentielle risikotræer langs hele banestrækningen. De gør det allerede på egne arealer, så de har – i modsætning til mange mindre skovejere – den fornødne ekspertise og knowhow til at løse opgaven. Så kan den grønne omstilling fortsætte, skovejerne kan sove roligt om natten, der kan ryddes mindst mulig skov, og der vil ikke være tvivl om, hvem der har tilsyn og ansvar, hvis et risikotræ skulle vælte.

Det burde egentligt være et beskedent ønske, at myndighederne brugte tiden på at finde sådanne, samlende løsninger frem for at skrive debatindlæg om, at borgerne jo bare kan føre retssag mod staten, og derudover opfordre til, at skovejerne bør forvalte deres skovarealer med en markant større risikoprofil end den, Banedanmark selv anlægger på egne arealer.

Seneste debatindlæg