DN-kampagne er fyldt med fejlagtige påstande og halve sandheder

Danmarks Naturfredningsforening har startet en underskriftindsamling mod brug af biomasse til energi under overskriften ”biomasse nej tak”. Vi har gennemført et faktatjek af den information, de giver som baggrund for kampagnen – og det afslører en række af misforståelser, fejl og halve sandheder. Læs med herunder, hvor vi gennemgår DN’s materiale afsnit for afsnit. (materialet stammer fra biomassenejtak.dk 27. maj 2025).

Påstand:
I Danmark kalder vi afbrænding af træer for grøn energi, og forbruget af træ i vores varmeforsyning vokser.

Svar:
Forbruget toppede omkring 2022, siden har det ligget på et nogenlunde stabilt niveau. Energistyrelsen forventer, at andelen af biomasse vil falde frem mod 2040, når der løbende udbygges med sol, vind, geotermi, energieffektivitet mv. Vores biomasseanalyse viser udviklingen frem mod selvforsyning af biomasse i Danmark.

Påstand:
Men afbrænding af træer og anden biomasse er ikke klimaneutral – det fastslår Klimarådet. For det udleder CO2 og bidrager til global opvarmning. Og så lægger forbruget pres på skove og truede arter – både i Danmark og i udlandet.

Svar:
I henhold til den globale opgørelsesmetode (LULUCF) opgøres biomasse fra skov som ”emissionsneutral” i energisektoren, fordi udledningen medregnes i det land, hvor træet produceres/tages ud af skoven. Det er principielt ikke anderledes end CO2-udledningen bliver bogført, når der produceres vin i Frankrig, som sælges i Danmark.

Opgørelsesmetoden gælder både det, der tages ud til gavntræ (planker, konstruktionstræ mv.), og rester/tyndinger mv., som bruges til biomasse. Udtaget modregnes i skovarealets samlede optag i det pågældende land. Udledningen fra biomasse indgår således i det globale klimaregnskab.

Sig “nej tak” til Danmarks enorme afhængighed af træer til afbrænding i vores varmeforsyning!

Påstand:
Du skriver under på: Danmarks afhængighed af træer i vores varmeforsyning skal udfases, hvis vi vil tage klima og natur alvorligt. Vi har brug for ægte grøn energi – ikke flere midlertidige løsninger, som forsinker den grønne omstilling!

Politikerne skal levere en helt konkret køreplan for, hvordan det skal ske. Danmarks Naturfredningsforening foreslår at begynde her:

1. Stop nye biomasseanlæg
   Vi skal have et forbud mod opførsel af nye biomasseanlæg. Et nyt anlæg forlænger nemlig afhængigheden af biomasse i mindst 25 år.
2. Stop import af udenlandsk træ til energiformål
   Udenlandske træpiller og skovflis er forbundet med størst usikkerhed, når det handler om certificeringer, oprindelse og klimaaftryk. Derfor skal vi stoppe importen nu.
3. Stop statsstøtte til biomasse
   Flyt statsstøtten fra biomasse og sats i stedet på ægte grønne alternativer som sol, vind, geotermi og varmepumper.

Svar:
Importeret biomasse er ikke forbundet med størst usikkerhed. Brug af biomasse i Danmark skal overholde internationale certificeringsstandarder.

Certificeringerne har samme regler. I udlandet har man en lovgivning, som er mindst lige så skrap som i Danmark. Klimaaftrykket er rigtig nok lidt højere for importeret biomasse, men dansk lovgivning stiller skrappe krav til, hvor stor denne udledning må være.

Der er ikke statsstøtte til biomasse. Det er korrekt, at det ikke er afgiftsbelagt, men det skyldes, at det er emissionsneutralt. Der har været en støtte til brug af biomasse til konvertering til el. Denne ordning er under udfasning. Det, synes vi, er klogt, for det kan klares bedre med udbygning af anden vedvarende energi.

Hvad er biomasse?

Påstand:
Biomasse er en fællesbetegnelse for alt biologisk materiale – fx træ, planterester og affald fra dyr og mennesker. I denne sammenhæng bruger vi ordet om de træpiller og den træflis, der afbrændes for at producere varme og strøm. Og det, vi siger “nej tak” til, er Danmarks enorme afhængighed af store mængder træbaseret biomasse i vores el- og varmeforsyning.

Svar:
Øget udbygning af vedvarende energi (sol, vind mv.) er blot første skridt ind i en bæredygtig udvikling. Når vi skal have en reel grøn omstilling, skal vi ophøre med at bruge ikke-fornybare og fossile materialer fra undergrunden og i stedet bruge materialer og energi, der er produceret på overfladen.

Det kommer til at give en enorm efterspørgsel efter biogent kulstof i fremtiden. På sigt kan man formentlig bruge restprodukterne fra skov og landbrug i længere værdikæder, men det bør ikke lede til den forsimplede konklusion, at det er dumt at bruge dem til energi.

Samtidig er afbrænding af biomasse kombineret med CCS (Carbon Capture and Storage, red.) den eneste reelle mulighed for at trække CO2 ud af atmosfæren og dermed begynde at reparere på fortidens fossile udledninger.

Ifølge IPCC er det af afgørende betydning for at få vendt klimaforandringer, at vi opsamler CO2 fra afbrænding af biomasse og lagrer det i undergrunden.

Er Danmarks Naturfredningsforening imod alle former for biomasse?

Påstand:
Nej. Men Danmarks Naturfredningsforening anerkender kun brugen af biomasse i energisektoren i et meget begrænset omfang og som en midlertidig løsning – og kun, hvis den lever op til strenge krav for både klima og biodiversitet.

Svar:
Omkring 60 procent af Danmarks vedvarende energi er baseret på biomasse. Det vil falde i takt med udbygning af sol, vind, geotermi mv. Det er ikke brug af biomasse, der bremser den udvikling.

Påstand:
Anvendelsen af biomasse kan ikke betragtes som bæredygtig i det omfang, det sker i dag. Det nuværende forbrug lægger et helt urimeligt pres på skovressourcerne – både i Danmark og i udlandet.

Svar:
I de ca. 15 år, vi har brugt biomasse i energiforsyningen i Danmark, er der sket følgende:

• Skovarealet er vokset
• Mængden af stående ved (træ) i skoven i er vokset
• Mængden af dødt ved i skoven er vokset
• Og mængden af træ, der tages ud til CO2-reducerende gavnprodukter, er vokset.

Ansvarlig og bæredygtig brug af biomasse bidrager til økonomi i skovbrug og bæredygtigt skovbrug i Danmark (og for den sags skyld resten af verden).

Påstand:
Før vi overhovedet kan tale om bæredygtighed, skal forbruget reduceres markant, og så skal den træbaserede biomasse som minimum opfylde følgende betingelser:

• Stamme fra reelle restprodukter som fx grene, topskud, savsmuld eller bark fra skov- og træindustri, som ellers ville gå til spilde.
• Overholde ”kaskadeprincippet”, som betyder, at træet først anvendes som materiale og kun brændes til energi, når det ikke kan bruges bedre til noget andet.
• Ikke komme fra værdifulde naturområder, herunder gamle naturskove, urørt skov, eller arealer med høj biodiversitetsværdi.
• Være dokumenterbar og sporbar, så oprindelse og forvaltning er kendt.

Svar:
Disse krav er allerede implementeret i lovgivning eller er ved at blive implementeret.

Træ til biomasse giver altid den laveste pris for skovejeren. Så selv hvis man antager, at skovejere alene har et økonomisk fokus, sikrer markedet, at træet anvendes til andre formål, hvor det er muligt. Det siges, at ”markedet er en god tjener og en dårlig herre”. Hvad angår kaskadeanvendelse af træ, er det en fremragende tjener.

Hvorfor er afbrænding af biomasse ikke CO2-neutralt?

Påstand:
I Danmarks officielle klimaregnskab tæller afbrænding af biomasse ikke med som CO2-udledning. Det skyldes gamle FN-principper fra 1990’erne, som Danmark stadig følger – selvom både Klimarådet og FN’s klimapanel (IPCC) siden har slået fast, at biomasse ikke per automatik er klimaneutral.

Afbrænding af træ og anden biomasse regnes som “vedvarende energi”, fordi man antager, at den CO2, der udledes, bliver optaget igen af nye træer. Men i praksis kan det tage årtier eller endda århundreder, før den udledte CO2 er genoptaget. Og den genplantning, som ellers skal være garant for biomassens klimaneutralitet – den sker langt fra altid, som det fx er dokumenteret i TV2’s Operation X-program om den danske import af træbaseret biomasse.

Svar:
Der er tale om en opgørelsesmetode, der er global enighed om. Der er ingen grund til at reducere FN’s opgørelsesmetode inden for LULUCF-sektoren, som hele verden har tilsluttet sig, til ”gamle regler”. Det er sådan set ekstremt positivt, at vi har en global opgørelsesmetode, hvis vi skal håndtere klimakrisen.

Danmarks Naturfredningsforening har derudover misforstået opgørelsesmetoden. Det træ, der tages ud af skoven – uanset om det er gavntræ til klimavenlige materialer (i byggeri mv.), eller om det er resterne fra denne produktion, der bruges til biomasse – modregnes i skovens samlede øvrige optag i det pågældende land. Derfor har det en emissionsfaktor på nul, når det anvendes til energi, men det er medregnet i den samlede CO2-udledning.

Certificeret, bæredygtig biomasse er altid baseret på et krav om genplantning, så biomasse vil ikke medføre afskovning. Tværtimod skaber det grundlag for, at det er interessant at have langsigtet, bæredygtigt skovbrug, både i Danmark og andre steder.

Danmarks forbrug af biomasse vokser

Påstand:
I Danmark brænder vi flere og flere træer af til varme og energi, og vores udledning af CO2 fra afbrænding af biomasse er steget næsten 400 procent siden 1990. Vi har et af de største forbrug af træer til afbrænding i verden målt per indbygger, og vores forbrug svarer til 20.000 hele træer om dagen.

Svar:
I takt med at vi har udfaset kul mv. i den danske energiforsyning, er vi begyndt at bruge mere biomasse. Førhen afbrændte man almindeligvis blot restprodukterne ude ved skoven, når der var taget træ ud til klimavenlige materialer. I dag gør restprodukterne nytte ved at skabe energi og varme. Det, synes vi, er klogt. Og det er markant bedre end at bruge fossile brændsler såsom olie, kul og gas.

Påstand:
Samtidig kommer tæt på halvdelen af det træ, der fældes i Danmark, fra udokumenterede kilder, og det uregistrerede træ anvendes primært til energiformål. Det udokumenterede træ er et problem, fordi der ingen krav er til genplantning eller hensyn til biodiversitet.

Svar:
I forsyningssektoren må man ikke anvende biomasse som ikke kan dokumenteres Det er også et krav, at der sker genplantning ligesom certificeringsordningerne sikrer hensyn til biodiversiteten.

Kan vi stole på træ-certificeringer?

Påstand:
Nej. Certificeringsordninger som FSC, PEFC og især SBP har store mangler. SBP er udviklet af biomassebranchen selv og stiller langt lavere krav end fx FSC og kræver hverken genplantning eller sikring af biodiversitet. I praksis bygger certificering ofte på papirkontrol og selvrapportering, ikke feltbesøg. Det gør det svært at opdage og sanktionere brud. Og dermed er certificeringen ikke en garanti for, at nyplantning automatisk opvejer det CO2- og naturtab, der sker ved fældning og afbrænding af træer.

Svar:
Certificeringsordningerne bygger på kontrol/auditering via uafhængige revisorer ligesom finansiel revision. Revisorerne skal også gennem stikprøvekontrol foretage kontrol i skoven – det gælder for alle ordninger. Der gennemføres også høringer i forbindelse med revisionen, hvor NGO’er og andre interessenter har mulighed for at komme med evt. kritik, som revisoren er forpligtet til at forholde sig til.

Påstand:
Alligevel bruger mange energiselskaber certificering som bevis for bæredygtighed. Men flere uafhængige undersøgelser viser, at ordningerne ikke forhindrer fældning af naturskove eller biodiversitetsrige områder. Fx er FSC-certificeret træ fra gamle skove i Estland endt som danske træpiller, selvom levesteder gik tabt. Og i Norge blev et firma af Information afsløret i at fælde biodiversitetsrige skove over 100 gange uden at miste certificeringen.

Svar:
Stort set alle certificeringsordninger på alle erhvervsområder er lavet af og med input fra branchen. Det er ikke anderledes på dette område – og det er generelt en model, der fungerer godt. Danmarks Naturfredningsforening sad således selv med ved bordet, da certificeringsordningerne for FSC og PEFC i Danmark blev udarbejdet. Ligeledes kom de også med bidrag, da SBP’s risikovurdering for Danmark blev udarbejdet. Tilsvarende har andre NGO’er bidraget i andre lande.

Træpiller laves typisk af savsmuld, når der er håndteret gavntræ til klimavenlige produkter. Det er en ærlig sag at mene, at skov skal tjene andre forvaltningsformer end skovbrug. Men i så fald skal man finde andre betalingsformer, som kan fremme fx natur og biodiversitet. Alternativet er, at der ikke er økonomi i skovbruget for lodsejeren, og det ville være ærgerligt, for skov gør så utrolig meget godt for klima, grundvand, natur, kvælstofreduktion, rekreativitet og en masse andet.

Påstand:
Selv certificeret træ lægger pres på skovene, når efterspørgslen stiger hurtigere, end skovene kan følge med. Mange af de skove, vi fælder i dag, blev plantet for årtier siden. Derfor bliver der fældet mere, hurtigere og yngre – hvilket forringer skovenes evne til at lagre CO2.

Certificering er derfor ikke nogen garanti for, at afbrænding af træ er bæredygtig – hverken for klimaet eller naturen.

Svar:
Afskovning er et kæmpe problem globalt. Det skyldes primært, at skoven fældes og udlægges til landbrugsjord, fordi der ikke er økonomi i skovbrug. Indtægt fra biomasse er med til at sikre, at der er langsigtet økonomi i skovbrug, da det giver en indtægt fra tynding og andre plejetiltag i de tidligere år, mens man venter på, at træerne bliver hugstmodne. Det giver også mulighed for at få lidt for de dele af træet, som ikke efterspørges af savværket, når træerne er hugstmodne og fældes for at blive sendt på savværket. Og så bliver der plantet nyt.

Hvorfor er gamle skove bedre end unge plantager?

Påstand:
Studier viser, at gamle urørte skove lagrer mere CO2 end dyrkede plantager med træproduktion. Gamle skove akkumulerer CO2 i både træer, dødt ved og i jorden – og de fortsætter med at optage CO2 i århundreder modsat tidligere antagelser om, at de bliver CO2-neutrale på et tidspunkt.

Derfor peger internationale studier på, at bevarelse af gamle skove er et af de mest effektive klimatiltag – netop fordi de gamle skove fungerer som store, stabile kulstoflagre.

Svar:
Der er intet forskningsbelæg for at hævde, at urørt skov er bedre for klimaet end aktivt, flersidigt skovbrug, hvor der tages træ ud til materialer. Tværtimod!! Produktionsskov har klart den bedste klimaeffekt, mens urørt skov er bedre for natur og biodiversitet.

I denne artikel i Nature tilbagevises påstanden om, at urørt skov fortsætter med at optage mere CO2: Old-growth forest carbon sinks overestimated | Nature

Danmarks Naturfredningsforening glemmer, at de skove, hvor der er skovbrug, under alle omstændigheder vil udtage træ, som er nødvendigt for den grønne omstilling. Det vil blot gøre produktionen af træ dyrere, hvis der ikke er en indtægt fra rest- og sideproduktionen fra biomasse. Det vil alt andet lige blot gøre det sværere for træ at konkurrere med stål, beton og andre ikke-fornybare og CO2-tunge materialer. Dermed vil vi være dårligere stillet i forhold til at håndtere klimaudfordringerne.

Det er en god ide at fremme urørt skov med fokus på natur og biodiversitet. Men det løses ikke ved at begrænse brug af biomasse. Snarere tværtimod.

Hvordan bremser statsstøtte den grønne omstilling?

Påstand:
Danmarks store forbrug af biomasse til varme skyldes blandt andet massiv statsstøtte og afgiftsfritagelser. Det gør det billigere at brænde træ end at investere i grønne alternativer som varmepumper, sol, vind eller geotermi. I 2023 blev der afsat én milliard kroner i direkte støtte til biomasse i finansloven, og ifølge Rådet for Grøn Omstilling løb den samlede støtte – inkl. indirekte fordele som afgiftsfritagelse – op i tæt på 12 milliarder kroner. Det fastholder biomasse som hovedløsning og gør reelt bæredygtige alternativer mindre konkurrencedygtige.

Hvis energiproduktionen i Danmark skal blive reelt bæredygtig, mener Danmarks Naturfredningsforening, at statsstøtte og afgiftsfritagelser til biomasse bør udfases. I stedet bør støtten gå til ægte grønne løsninger som sol, vind og geotermi.

Svar:
Biomasse er afgiftsfritaget, fordi det er emissionsneutralt. At ”udfase” en afgiftsfritagelse bygger på et udgangspunkt om, at alt er afgiftsbelagt.

Derudover har der været en mindre støtte til biomasseanlæg.

En række andre former for vedvarende energi modtager i dag omfattende støtte. Det gælder fx det nye havvindudbud, og biogas modtager i dag meget omfattende statsstøtte for at løbe markedet i gang, så vi kan frigøre os fra russisk gas. Der er ikke noget, der understøtter, at det er afgiftsfritagelsen for biomasse, som hindrer denne udbygning.

Det er stadig særdeles uklart, hvordan Rådet for Grøn Omstilling er nået frem til en støttesats på 12 mia. kr.

Afbrænding af træer presser truede arter

Påstand:
Når vi fælder træer for at fyre med dem i varmeværkerne, går det hårdt ud over naturen. Træerne er ikke bare brændsel – de er hjem for et mylder af fugle, insekter, pattedyr, planter og svampe. Når skoven ryddes, forsvinder de levesteder, som mange arter er afhængige af, og det fører til tab af biodiversitet.

Svar:
Vi fælder ikke træer/skov for at brænde dem af. Skov fældes for at producere træprodukter til samfundet, og resterne anvendes til energiproduktion. Tidligere blev det ofte blot brændt af i skoven. (Det er muligvis her, udtrykket ”at fyre for gråspurvene” stammer fra).

Påstand:
Selv når skoven genplantes, går der mange år, før naturen vender tilbage til sin oprindelige mangfoldighed. Nye træer kan ikke umiddelbart erstatte det rige liv, der var i de gamle skove, og Klimarådet advarer om, at selv biomasse, som lever op til de officielle klimakriterier, kan skade biodiversiteten alvorligt.

Problemet er særligt alvorligt, når træerne stammer fra værdifulde skove med høj biodiversitet – skove, hvor truede arter lever. Men fx har TV2’s Operation X dokumenteret, hvordan træ fra beskyttede naturområder i Baltikum ender i danske varmeværker.

Svar:
Alt det træ, som biomassen i Danmark stammer fra, kommer fra produktionsskov – dvs. skov, som er plantet med det formål at blive fældet og blive til huse, møbler, ispinde og mange andre klimavenlige produkter – biomassen er også et naturligt produkt i denne produktion – især løvskov er 80-140 år, når træerne høstes – det er naturligvis mange år – ikke mindst for skovejeren, som har ventet generationer på at kunne få et økonomisk afkast af den investering, hans eller hendes forfædre foretog, og skoven ser anderledes ud, end da den blev plantet, men det er en helt naturlig cyklus i produktionsskov.

Situationen er naturligvis helt anderledes i beskyttet naturskov – men det har ikke noget med biomasse eller tømmerproduktion at gøre.

Det er korrekt, at Operation X-udsendelsen påstod dette, men det blev sådan set aldrig dokumenteret i udsendelsen. Det er derudover ikke lovligt at gøre dette, så energiselskaberne kan ikke anvende denne ressource.

Hvorfor har urørt naturskov højere biodiversitet?

Påstand:
Forskning viser, at urørte naturskove har markant højere biodiversitet end produktionsskove. Det skyldes, at dyrkede skove primært drives med fokus på træproduktion – ofte som monokulturer, hvor en træsort dominerer og uden dødt ved i skovbunden. Det skaber dårlige vilkår for mange sårbare arter.

I Danmark er mangel på urørt skov en vigtig årsag til tilbagegangen blandt skovens arter. Intensiv hugst og ensartet genplantning forringer deres levesteder og ødelægger grundlaget for biologisk mangfoldighed.

Kun 3-4 procent af Danmarks skove er i dag udlagt som urørt skov. Det giver meget lidt plads til arter, der er afhængige af gamle træer og dødt ved.

Hvis Danmark vil leve op til sine egne og EU’s mål om at standse biodiversitetstabet, er det nødvendigt at stoppe den praksis, hvor værdifulde skove ender som brændsel. Målet om at stoppe tabet af arter er ganske enkelt uforenelige med et stort pres på skovene.

Svar:
Omkring år 1800 var der ca. 2-3 procent skov tilbage i Danmark. Det var selvfølgelig utrolig dumt. Så derefter gik vi i gang med at genplante. Vi har derfor desværre ikke synderlig meget gammel/urørt skov i Danmark. I dag har vi noget af den bedste biodiversitet i de danske private skove, fordi skovejerne har gjort sig umage med flersidigt skovbrug, hvor der både er taget hensyn til skovbrug, natur og biodiversitet, rekreative formål mv. Det har rigtig mange gavnlige effekter for samfundet.

I de seneste 15-20 år, hvor vi for alvor har brugt biomasse i den danske energisektor, er udviklingen kun blevet forstærket i positiv retning. Skovarealet vokser, mængden af stående træ vokser, der bliver lavet stadig flere natur- og biodiversitetstiltag, mængden af dødt ved vokser, og der tages stadig mere træ ud til den grønne omstilling.

Det er en imponerende bedrift af de danske skovejere og burde vel egentlig hellere aftvinge et anerkendende klap på skulderen fra Danmarks Naturfredningsforening og et ønske om at fortsætte i samme retning frem for ukorrekte fortællinger om, at skovene i Danmark ikke har det godt.

Urørt skov og natur er der også behov for. Med den grønne trepartsaftale, som Danmarks Naturfredningsforening har været med til at indgå, er der planer om udtagning af 140.000 ha lavbundsjord og rejsning af 100.000 ha urørt skov. Det er et godt sted at starte, inden man begynder at begrænse den gode og positive udvikling, som private skovejere har leveret de seneste 200 år.

Hvorfor er importeret træ et særligt problem?

Påstand:
For at kunne dække vores enorme forbrug af biomasse til varmeproduktion importerer vi ca. 30 procent af den træbaserede biomasse i form af træpiller og skovflis fra andre lande, bl.a. fra Letland, Estland, Litauen, USA, Canada, Norge og Sverige.

Hugsten på træer i udlandet er særlig problematisk, da adskillige eksempler viser, at en del af den træbaserede biomasse, som vi køber fra udlandet, stammer fra træer fældet i særligt biodiversitetsrige skove. Det fik 300 estiske forskere og fagfolk til at sende et åbent brev til den danske regering i 2020, hvor de kritiserer Danmarks import af biomasse fra Estlands skove og advarer om, at denne praksis fører til tab af biodiversitet og truer gamle naturskove, som burde beskyttes.

Svar:
I Danmark er nogle af de mest biodiversitetsrige skove også dem, hvor vi henter træ til materialer til den grønne omstilling og bruger restprodukterne til energi. Det er, fordi skovene er forvaltet godt og med et flersidigt perspektiv.

Det kan sagtens være en god ide at skabe økonomiske incitamenter for skovejere, som giver mulighed for yderligere beskyttelse af bestemte områder, men skovene fældes ikke for at producere biomasse, men for at tage træ ud til grøn omstilling.

Og det kommer vi også til at have et stort behov for i fremtiden. Ligesom i Danmark er biomassen rester fra skoven og træindustrien – når en skovejer beslutter at fælde en skovparcel, sker det med det formål at sende mest muligt til savværket og dermed er det dét, som driver beslutningen – biomassen er et biprodukt. I øvrigt stilles der samme høje lovgivningsmæssige krav til biomasse fra udlandet som til dansk biomasse.

Påstand:
Samtidig lægger Danmark ansvaret for genplantning af skov over til de udenlandske leverandører og gør dem dermed ansvarlige for at sikre genoptag af den CO2, som udledes, når vi brænder træet af i Danmark. Det er et kæmpe problem, at et land som Danmark overlader CO2-regningen til andre lande.

Svar:
Det passer ganske enkelt ikke. Det er energiselskaberne i Danmark, som køber biomassen, der lovmæssigt er forpligtede til at sikre, at der genplantes.

Påstand:
Den importerede biomasse er altså særligt skadelig for både klimaet og naturen, og derfor mener Danmarks Naturfredningsforening, at netop den importerede træbiomasse skal udfases først.

Svar:
Hverken den danske eller importerede biomasse er klimaskadelig. Tværtimod bidrager biomassen til at sikre, at der er økonomi og certificerede krav til, at det sker i form af bæredygtigt, langsigtet, flersidigt skovbrug.