Konference: Er skov en god investering?
Med den grønne trepart skal der rejses 250.000 ha. skov. Både staten og private står på spring for at bidrage, for skov gør så meget godt for bl.a. klima, biodiversitet og rekreation.
Men er skov også en god investering? Hvilke barrierer er der, for at der kan blive rejst endnu mere skov i det ganske land? Og kan man få offentlige og private investeringer til at spille sammen?
Det undersøger Dansk Skovforening ved en konference den 29. april i Fællessalen på Christiansborg. Her deltager bl.a. pensionsselskabet PFA, der har investeret i store skovarealer i USA, og investeringsvirksomheden Kirkbi, der vil rejse 10.000 ha nye skove herhjemme. På konferencen vil der også være debat mellem politiske ordførere fra Folketingets forskellige partier.
Klik her og tilmeld dig nu for at sikre dig en plads ved forårets konference om perspektiver for skovinvestering.
Tilmeldingsfrist den 21. april 2025.
Foreløbigt program
Moderator er Josefine Kofoed, nyhedsvært på TV2.
13.00-13.10 | Velkomst v. Josefine Kofoed og Erling Bonnesen, miljøordfører (V) |
13.10-13.25 | Sådan kan private og offentlige investeringer i skov spille sammen |
13.25-14-35 | Muligheder og barrierer for private investeringer i skov – oplæg og debat
– Er det muligt at investere i fremtidens skove? v. Peter Tind Larsen, Managing Director, Head of Private Markets, og Nicole Bernardi, Director, Private Markets. – Sådan investerer Kirkbi i skov v. Peter Vind Larsen, direktør for Land Sustainability, Kirkbi – Debat mellem ordførere og oplægsholdere, bl.a.: – Erling Bonnesen, miljøordfører (V) – Ida Auken, ordfører for Grøn trepart (S) – Marianne Bigum, naturordfører og ordfører for cirkulær økonomi (SF) |
14.35-14.50 | Pause |
14.50-15.20 | Opkøb af jord til gavn for klima og biodiversitet v. Jacob Jelsing, stifter af Earthbreak og GUBRA |
15.20-15.45 | Fremtiden for naturkreditter i Danmark v. Helga Grønnegaard, projektchef og partner hos Urland |
15.45-16.00 | Anbefalinger til politikerne |
Forårets konference træder ikke i stedet for Dansk Skovforenings sædvanlige konference i efteråret, hvor vi igen forventer at slå Fællessalens døre på Christiansborg op for alle, der er nysgerrige på skovpolitik.