DSHwood søger råtræindkøber til eksportafdelingen

Vores eksportafdeling er inde i en stærk udvikling, og vi behøver forstærkning i Øst-Danmark.

Drømmer du om en afvekslende arbejdsplads, hvor du har mulighed for at bidrage til udviklingen af eget forretningsområde, så søg stillingen som råtræindkøber hos DSHwood A/S.

Som råtræindkøber skal du være initiativrig, løsningsorienteret og have forståelse for træ som produkt hos både kunde og leverandør. Du skal ligeledes gøre dig strategiske overvejelser, som bidrager til både optimering og udvikling af forretningen.

Motiveres du af at finde værdiskabende løsninger for dine samarbejdspartnere og omsætte disse i praksis på et højt fagligt niveau, så er det dig vi søger.

Arbejdsopgaver:
Din dagligdag vil veksle mellem besigtigelse i skoven, kundebesøg, produktionsplanlægning og bl.a. indeholde opgaver som:

  • indkøb af løv- og nåletræ hos faste og nye samarbejdspartnere,
  • planlægning og koordination af læsning og transport,
  • håndtering af certificering samt
  • bidrage med idéer til udviklingen af forretningsområdet.

Vi forestiller os at:

  • du har en solid skovbrugsfaglig baggrund som skov- og landskabsingeniør eller forstkandidat,
  • du er kommercielt indstillet og gerne med erfaring fra handel med råtræ,
  • du bevarer overblikket og træffer hurtige beslutninger i pressede situationer,
  • du behersker engelsk (gerne tysk) i skrift og tale,
  • du er serviceorienteret og dygtig til at pleje og udvikle relationer,
  • vi tilbyder dig en spændende stilling i et internationalt miljø, med gode udviklingsmuligheder blandt et team af engagerede kollegaer inden for både råtræ og biomasse i hele Europa.

Oplæring samt indsigt i DSHwoods øvrige forretningsområder er en naturlig del af stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat snarest muligt, men vi venter gerne på den rigtige person.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingschef for Eksportafdelingen Anton Hvolris på telefon: 2044 7989

Ansøgning med relevante bilag bedes fremsendt senest d. 1. oktober 2022 på mail til Anton Hvolris: ah@dshwood.com.

DSHwood AS
Glarmestervej 7
7000 Fredericia

DSHwood A/S er 100 % ejet af Dansk Skovforening. Som skovejernes eget selskab arbejder vi professionelt og målrettet på at sikre langsigtede afsætningsvilkår for skovenes produkter til konkurrencedygtige priser. Vi har indkøbskontorer i Danmark, Tyskland, Frankrig og Skotland samt salgskontorer i Indien, Kina og Vietnam. Vi er i alt ca. 50 medarbejdere og omsætter over 1.000.000 m3 træ over hele verden.

For yderligere information se www.dshwood.com.