10 år efter: Skovenes risiko er forværret
10 år efter orkanen er skovene økonomisk set mere stormudsatte end nogensinde før: Merhugstfradraget er væk, og Økonomi- og Erhvervsministeriet lytter ikke til en arbejdsgruppes faglige anbefalinger til ændringer af Stormfaldsloven.
For 10 år siden fyldte de danske skove i medierne som aldrig før eller siden. Chokerende billeder af kvadratkilometre væltet skov var overalt i december 1999, og politikerne indså at skovenes problemer var et problem for stort set alle danskere.
Nu om dage er skovene ude af mediebilledet, og de er økonomisk set mere stormudsatte end nogensinde før.
Efter orkanen i 1999 gennemførte Folketinget en stormfaldslov som indeholdt:
-
En tilskudsordning til gentilplantning af robust skov, typisk af løvtræer.
-
En basisforsikring som skovejernes adgangsbillet til tilskudsordningen.
- Statslig vandlagring af stormfaldstræ.
Loven koster ikke staten noget. Finansieringen er sikret via en ekstra 10-krone på alle husforsikringer som i forvejen betalte 10 kroner til en stormflodspulje.
Loven blev en succes. Samfundet fik løvskov i stedet nåleskov, og 45 % af det private skovareal tilmeldte sig ordningen inden tidsfristen i 2001 med henblik på fremtidige stormfald.
Nu er loven under revision. Økonomi- og Erhvervsministeriet har sendt et forslag i høring hvor man absurd og uden argumenter ignorerer anbefalingerne fra en arbejdsgruppe bestående af embedsmænd og skovfolk. Det er åbenlyst ikke en sag der har Økonomi- og Erhvervsministeriets interesse. Vi må sætte vores lid til at sagligheden sætter ind i Folketingets lovarbejde i de kommende måneder:
-
Loven bør åbne for fri tilmelding til basisforsikringen og dermed gentilplantningsordningen. Der er ikke en eneste grund til at udelukke de sidste 55 % af det private skovareal fra ordningen som tjener en samfundsinteresse. Og kommunale skove bør også kunne komme med.
- Loven bør give private samme muligheder som statens skove for vandlagring af stormfaldstræ.
Men den virkelige misere for Danmarks stormudsatte skove skete i 2002 hvor regeringen fjernede det 50 år gamle merhugstfradrag. Skovforeningen har siden arbejdet grundigt for at få det tilbage, men det er umuligt i øjeblikket at få den nødvendige politiske forståelse.
Så her og nu arbejder Skovforeningen for en generel konjunkturudligningsordning. Den skal imødekomme de problemer detmedførerat skovenes indtægter og dermed beskatning svinger så meget som de gør – både i den almindelige drift af skoven (fx på grund af træmarkedet) og ved stormfaldhvor indtægterne og beskatningen er helt ude af trit med skovenes reelle driftsøkonomi.
Vi håber at gode og saglige argumenter er nok. Det er ikke til at bære hvis vi skal vente på nye katastrofer før politikerne reagerer.