Afgift på brænde: Hvor meget, hvornår, hvordan og kan det undgås

Folketingets brede energiforlig i 2012 indeholdt en afgift på brænde. Men det er helt uklart hvordan reglerne bliver i praksis. Skovforeningen arbejder for at træ som miljøvenlig energikilde ikke bliver straffet økonomisk.

Medieinteresse for kommende afgift på brænde

Politiken skrev 12. oktober artiklen “Ny afgift på brænde er lige om hjørnet” med undertitlen ”Regeringen vil indføre afgift på fx et brændetårn på 350 kroner fra næste år”. Historien blev citeret i masser af medier.

Sagen handler om en kommende forsyningssikkerhedsafgift på alle brændsler til rumvarme, også vedvarende og CO2-neutrale brændsler som brænde og træpiller. Afgiften skal kompensere staten for de faldende indtægter fra afgifter på kul, olie og gas som følge af faldende forbrug af disse fossile brændsler.

Forsyningssikkerhedsafgiften blev i sin tid foreslået af den borgerlige regering. Derefter blev den overtaget i den nuværende regerings energipolitiske oplæg i 2011, og afgiften var en del af Folketingets brede energiforlig i 2012.

Politiken bragte beregninger og vurderinger fra DAPO, Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne: Ifølge det politiske udspil vil afgiften i 2020 udgøre 27,40 kr. pr. GJ varme fra biomasse, herunder brænde (2011-prisniveau), og 19,80 kr. pr. GJ varme fra fossile brændsler. Det svarer til at en rummeter brænde af løvtræ pålægges en afgift på 160-175 kr. Et typisk brændetårn med kløvet løvtræ vil samlet få en afgift på cirka 350 kr. når afgiften er slået helt igennem i 2020.

Dansk Skovforenings rolle

Den nye forsyningssikkerhedsafgift kommer højst sandsynligt idet den indgår i Folketingets brede energiforlig. Forliget forudsætter at konkurrenceforholdene mellem fossil energi og biomasse skal genetableres som de var før 2010, hvor afgifterne på fossile brændsler blev øget.

Men den konkrete udmøntning af forsyningssikkerhedsafgiften er ikke aftalt. Energistyrelsen oplyser til Skovforeningen at:

  • Lovforslag om forsyningssikkerhedsafgift bliver fremsat i foråret 2013.
  • Der lægges op til at afgiften træder i kraft i 2014 og fases ind frem mod 2020.
  • Der lægges op til at afgiften pålægges efter en grossist-model på handlede varer som fx brændetårne og træpiller. Derimod er sankebrænde ikke tænkt medtaget. Efterfølgende er Skovforeningen dog blevet opmærksom på at der i det lovforberedende arbejde indgår modeller som inkluderer al træbiomasse – også sankebrænde.

Det efterlader stadig centrale spørgsmål ubesvarede:

  • Hvilke produkter fra de danske skove tænkes omfattet af den nye afgift?
  • Hvornår i produktkæden vil afgiften blive pålagt?
  • Hvordan håndterer man de mange tilfælde hvor skovejeren ikke selv ved om det træ ejeren sælger skal saves til varige produkter, brændes til energiformål eller lidt af hvert?
  • Hvordan vil man sikre en administrativ håndterbar og rimelig afgiftsafregning (eks. fra m3 til GJ)
  • Vil afgiften blive påvirket af den kommende Bioenergianalyse?

Skovforeningen har bedt Energistyrelsen svare på disse spørgsmål snarest muligt. Og vi har tilbudt at hjælpe Energistyrelsen og politikerne med at finde en brugbar model som tager højde for virkeligheden ude i skovene og skovbruget.

Vi følger sagen nøje frem til lovens vedtagelse i 2013. Vi vil tage fat i politikerne fra energiforligets partier for at sikre at de kommende afgifter ikke straffer en vedvarende, CO2-neutral og lokal energikilde som skovenes træ.

En skovejer skriver til Venstre-politikere

Skovforeningens medlem Geert Lichtenberg, Bidstrup Gods mellem Århus og Viborg, har skrevet til en række østjyske folketingsmedlemmer og relevante ordførere for Venstre. Han mener at det legale, organiserede brændemarked vil lukke ned, mens det alternative (læs: sorte) marked vil få gyldne tider. En afgift er derfor også i fiskal henseende uden mening:

”Med det håb at forsyningssikkerhedsafgiften endnu kan realitetskorrigeres, skal jeg her give nogle få facts om brændemarkedet, som jeg oplever det i det østjyske:

Prisen på selvskovet brænde (sankebrænde) er ifølge vor 2012-prisliste fra kr. 108,- til  208,- pr. rummeter + moms. En forventet afgift på 160-175 kr. pr. rm. (måske endda + moms) betyder følgelig, at mere end halvdelen af prisen vil være moms og afgifter.

Konsekvensen vil være en voldsom reduktion af salget og et alvorligt pres på den pris vi kan opnå.

Måske er det ikke umiddelbart indlysende, at forbruget vil falde voldsomt. Men der er i dag en vis balance mellem prisen på brænde og prisen på andre varmekilder. Brænde er billigt, til gengæld koster det forbrugeren en masse arbejde, det er tungt, snavset og asken skal ud og bortskaffes. Brænde skal altså være væsentligt billigere end olie, gas og fjernvarme, ellers er der ingen der gider bruge det. Derfor vil en fordobling af prisen uden tvivl gøre brænde uinteressant for den typiske forbruger.

Det er synd for mig og ligesindede naive sjæle, der fakturer, momser og bogfører alt brændesalg – her årligt til ca. 100 kunder, hvoraf de fleste er privatpersoner.

Men overordnet set er det værre, at brændemarkedet i forvejen er hårdt presset af konkurrence fra ”alternative brændesælgere”, både private med småskove og sælgere der ikke tager det så nøje med regning og moms. Det er et alvorligt problem og undersøgelser viser, at kun ca. en tredjedel af brænde købt i Danmark hidrører fra det egentlige skovbrug. Noget af de øvrige to tredjedele er selvfølgelig importerede brændetårne og lignende, men størstedelen er ganske givet kulsort brændesalg og (ulovligt) affaldstræ af forskellig slags.

Ingen tvivl om, at denne alternative del af brændehandelen vil få et gevaldigt opsving med den nye afgift, mens vi andre vil ryge helt ud af markedet.

Det er jeg selvfølgelig ked, men jeg synes også det er direkte umoralsk dels at støtte den notorisk store kulørte andel af markedet, dels at give handelen et så stærkt incitament til at finde ”kreative løsninger”. Nemt er det jo, for kunderne er typisk private og helt ligeglade med regning og moms.

Et argument for en brændeafgift har været, at det jo rammer de rigtige, nemlig de rige, som antages at være dem, der primært er brændekøbere. Men den påstand er udokumenteret og svarer langt fra til vores oplevelse. Vore typiske privatkunder er pensionister og folk, der ser meget nøje på prisen; folk der ikke regner egen arbejdsindsats så højt og derfor finder en stor besparelse ved at fyre med brænde.

I øvrigt er brændefyring ligeså CO2-neutralt og miljøvenligt som de biogasanlæg, der skal finansieres af de nye afgifter.”

Dansk Skovforening er enig.