Afgørelse om fredning af Gisselfeld Kloster anket af Danmarks Naturfredningsforening
I oktober kom afgørelsen i en langvarig fredningssag om 306 ha tilhørende Gisselfeld Kloster – kun 14,3 ha skulle fredes, lød den. Men nu er afgørelsen anket, og dermed fortsætter sagen, som kun er opstået, fordi lodsejeren selv har taget initiativ til store naturhensyn.
Foto: Colourbox
Den 8. oktober 2024 traf Fredningsnævnet for Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster afgørelse i fredningssagen vedrørende Gisselfeld Klosters område ved Brødebækken.
Danmarks Naturfredningsforening og Næstved Kommune havde fremsat begæring om fredning af 306 ha. Fredningsnævnets afgørelse vedrørte imidlertid kun fredning af et areal på 14,3 ha. Området var dog i mellemtiden allerede blevet udlagt til urørt skov.
Efter to års sagsbehandling kunne man derfor håbe på, at sagen var afsluttet, men Danmarks Naturfredningsforening har inden fristens udløb valgt at anke sagen og fastholder, at det samlede areal skal fredes.
Årsagen til hele sagen er som bekendt, at Gisselfeld Kloster som et led i den almindelige forvaltning blev PEFC-certificeret som en af de første private ejendomme i 2004 og har derfor, via den almindelige drift, taget vidtgående hensyn til natur og biodiversitet. Glædeligvis havde dette udviklet sig positivt, og det har været medvirkende til, at bl.a. hasselmus og flagermus er gået stærkt frem.
Dette var en af hovedårsagerne til, at Danmarks Naturfredningsforening iværksatte en fredningssag.
”Det er ærlig talt en barok sag. Vi har en lodsejer, som gør alt, hvad det omgivende samfund beder om, og tager vidtgående hensyn til naturen. Når det så rent faktisk lykkes, så er ”belønningen” at få en omfattende fredningssag på halsen. Vi kommer naturligvis til at følge sagen tæt,” siger Anders Frandsen, direktør i Dansk Skovforening.
Hos godsforvalter på Gisselfeld, Jens Risom, er der også kun undren over Danmarks Naturfredningsforenings anke.
”Igennem hele sagen har DN givet udtryk for, at arealet var særdeles velforvaltet. DN har på intet tidspunkt kunnet redegøre for et reelt trusselsbillede. Dette var også Fredningsnævnets overordnede konklusion, da de afviste at frede mere end de 14 ha, der i øvrigt allerede var udlagt som urørt skov i forbindelse med PEFC-certificeringen,” forklarer han.
Det væsentligste anbringende i ankesagen er da også, at Danmarks Naturfredningsforening generelt ønsker mere beskyttet natur.
”At man generelt ønsker mere beskyttet natur, har intet med det aktuelle areals tilstand at gøre. Det er jo beskæmmende, at man som lodsejer bliver frataget ethvert incitament til en bæredygtig forvaltning, hvis en fredning er takken for dette arbejde – der er nok mange, der vil gøre sig denne overvejelse, hvis dette skulle blive resultatet,” siger Jens Risom.