Anbefaling fra medlemsmøde: Accepter ikke afvigelse fra gæsteprincippet ved ekspropriationer

Dansk Skovforening afholdt den 10. oktober to medlemsmøder i henholdsvis Fredericia og Sorø om ekspropriation. Et emne, der er højaktuelt i en tid med massive investeringer i landets infrastruktur. Det være sig veje, elektrificering af jernbaner, etablering af el- og gasledninger m.m.

Møderne viste, at der er et stort behov for en intensivering af indsatsen fra Dansk Skovforenings side på området.

Foreningens ønske var at sætte fokus på de processer og problemområder, der eksisterer i ekspropriationssager, herunder de mange afvigelser, der er mellem ekspropriationskendelsernes vilkår og anlægsmyndighedernes udførelse af arbejdsopgaverne.

To centrale emner var genstand for medlemmernes synspunkter:

1. BaneDanmarks ageren over for ejerne, der blev karakteriseret som den anlægsmyndighed, der behandler ejerne suverænt dårligst.
2. Der var en meget stærk opfordring til, at medlemmer ikke accepterer en afvigelse fra gæsteprincippet i forbindelse med ekspropriation til ledningsanlæg.

Anlægsmyndighederne præsenterer i stigende omfang ejere for udkast til aftaler, der afviger fra gæsteprincippet til stor ugunst for ejerne, idet erstatningsniveauerne langt fra er dækkende for tabet. I forbindelse med meget brede deklarationsarealer op mod ½ km i bredden, fx i forbindelse med Baltic Pipe anlægget skal en erstatning for en fravigelse af gæsteprincippet derfor ligge i niveau med handelsprisen på landbrugsjorden, idet man så kan erhverve erstatningsarealer i samme størrelsesorden. Men dette erstatningsniveau er ikke tilstrækkeligt ved ledningsanlæg, hvor deklarationsarealet er langt mindre – måske kun få meter – med tilsvarende lav samlet erstatning.

På møderne var der også fokus på grundlaget for Ekspropriations- og Taksationskommissionens erstatningsudmåling, der i vid udstrækning sker på baggrund af standarderstatninger, hvilket var genstand for massiv kritik. Anvendelsen af standardsatser kan for skov kun sjældent give en erstatning, der opfylder Grundlovens krav om fuldstændig erstatning til ejerne.

Møderne fokuserede på ekspropriationer ved elektrificering af jernbanestrækninger, og der var blandt medlemmerne enighed om, at de største problemer med overtrædelser af ekspropriationsvilkårene er i de tilfælde, hvor det er BaneDanmark, der er anlægsmyndighed. Dette stiller urimeligt store krav til ejeres løbende tilsyn fra ejerside i hele processen. Et tilsyn, der kun i meget begrænset omfang fører til øget erstatning.

Konklusioner og anbefalinger

Udpluk af konklusioner og anbefalinger fra møderne:

• Behov for opdatering af – i hvert fald dele – af det skovøkonomiske tabelværk, som kan blå­stemple erstatningsniveauerne.
• Kontakt til ekspropriationskommissionerne om utilstrækkeligheden i deres anvendelse af standardsatser.
• Præcisering af myndighedernes lovlige adgangsveje i forbindelse med tilsyn på de eksproprierede og servitutbelagte arealer.
• Behov for, at myndighederne og politikkerne bliver gjort opmærksom på den arrogance, som ejerne bliver mødt med.
• Behov for en opfølgning på den høring om ekspropriationsprocesserne, der var i Folketinget den 20. februar 2019. Se høringen på Folketingets hjemmeside.
• Vigtigheden af, at anlægsmyndighederne skal overtage den evigtvarende vedligeholdelsespligt, der i mange servitutter i dag er pålagt ejerne. Ejerne kan herefter på entreprenørbasis udføre arbejdet for anlægsmyndigheden mod betaling.
• Betydningen af, at der kommer sager, der føres helt til Højesteret.
• Behov for øget fokus på risikotræer.
• Opfordring til, at ejere aldrig skriver under på en fravigelse af gæsteprincippet i forbindelse med fx ledningsanlæg.

Behov for øget politisk fokus

Vi vil arbejde for at få politikerne til at interessere sig mere for den behandling borgerne udsættes for, når der sker ekspropriation fra deres ejendomme, herunder erstatninger, der lever op til Grundlovens krav om fuldstændig erstatning. Særligt vil også vi følge op på BaneDanmarks urimelige fremgangsmåde.