Askedød

Sygdommen asketoptørre slår flere og flere asketræer ihjel i Danmark. Der er brug for forskning i behandling og forebyggelse af sygdommen, rådgivning til skovejerne og politisk stillingtagen.

Danmarks asketræer dør i større og større tal.

Siden 2003 hvor sygdommen asketoptørre blev registreret første gang i Danmark, har den bredt sig til hele landet. I 2009 er den markant med forsinket og sporadisk løvspring.

Danmark har cirka 15.000 ha askeskov. Det er 3 % af hele skovarealet, og det er på mange måder nogle af de mest værdifulde procent.

Asken har 10.000 års historie på fugtig og næringsrig jord i Danmark. Derfor er der knyttet en enorm biodiversitet til fx askesumpene, og der er en enorm kulturhistorie knyttet til træet. De fleste kan også blive enige om at de lyse askebevoksninger er nogle af skovenes smukkeste.

Samtidig har veddet høj kvalitet og sælges ofte til bedre priser end bøg. Hvis asketoptørren sender den nuværende produktion af askekævler i brændekassen, vil skovene lide et værditab i størrelsesordenen 300 millioner kr.

En landsdækkende afgang af askebevoksningerne vil derfor på alle områder være et hårdt slag imod skovene.

Asketoptørren er en tilsyneladende uhelbredelig svampesygdom. Men det ser, heldigvis, ud til at nogle provenienser er resistente.

Situationen peger på flere ting:

• Der er akut behov for forskning i behandling og forebyggelse af asketoptørren. Og der er brug for rådgivning til skovejerne så snart der er brugbar viden på området.
• Der er brug for politisk stillingtagen: Hvad skal der fx ske med de Natura 2000-beskyttede askesumpe hvis asken går ud? Skal der plantes resistente kloner som ikke er tilladt i øjeblikket?
• Asketoptørren vil måske vise sig kun at være et mindre problem i forhold til hvad klimaforandringer kan medføre af sundhedsproblemer for skovene: Klimazoner kan flytte sig hurtigere end træer kan tilpasse sig. Og nye skadedyr kan komme ind og anrette alvorlige biologiske og økonomiske skader i Danmarks skove. Denne risiko kræver forskning, internationalt samarbejde, tilpasning af skovdyrkningen – og selvfølgelig penge.

Skovenes fremtidige sundhed bør dermed også på dagsordenen i det skovpolitiske udvalg som Miljøministeren vil nedsætte i efteråret 2009.