Barkbiller truer nåleskovene
Bestanden af typografen er så stor at den kan angribe helt friske træer. Bevoksningerne kan blive sårbare for nye storme. Problemerne findes i de områder der blev ramt af orkanen i januar 2005 – især Midt- og Nordjylland.
– Det er et typisk angreb af typografen. Orkanen i januar 2005 ødelagde en del af bevoksningen, og det har svækket de træer som står i kanten af stormfaldshullet.
– Billerne startede med at yngle i stormfaldstræet, men det er ikke frisk nok længere. Derfor angriber de nu de levende træer, og de vælger kanten vendt mod sydvest som er det varmeste sted.
Møde om barkbiller
Seniorforsker Hans Peter Ravn fra Skov & Landskab under Københavns Universitet fortæller om billens biologi. Tilhørerne er 70 skovbrugere som står ude i Ulriksgårds plantage ved Ans, lidt øst for Viborg, den 30. marts.
Mødet er kommet i stand i samarbejde mellem Dansk Skovforening, Skovdyrkerforeningen Midtjylland og Skov & Landskab. Alle interesserede kunne komme og høre om typografernes angreb. Billerne kender ikke ejendomsgrænser, og derfor er der brug for at engagere alle skovejere i bekæmpelse af billen.
Normalt kun døde træer
– Barkbillerne er en naturlig del af nåleskovene, fortæller Hans Peter Ravn.
De er det første led i nedbryderkæden når træer går ud.
– Billerne overvintrer dels i træerne, dels i jorden. De kommer normalt frem den første dag med over 18 grader efter 1. maj. Hannerne finder egnet ynglemateriale, borer et hul i barken som går skråt opad, og udsender duftstoffer – feromoner – som tiltrækker hunnerne.
– Billerne parrer sig, og hunnen laver en modergang på langs af stammen, hvor hun lægger sine æg. Når larverne kommer frem laver de hver sin gang vinkelret på modergangen.
Stormfaldet er årsagen
– Angreb af barkbiller er kendt gennem århundreder (og forekommer altså også i naturskove). Et angreb kommer næsten altid efter stormfald eller tørke som svækker eller dræber træerne.
– Baggrunden for dette angreb er stormfaldet i januar 2005 som ramte Midt- og Nordjylland samt Nordsjælland. Det gav en masse dødt ved som de kunne yngle i. Men nu er stormfaldstræet for tørt eller oparbejdet, og derfor kaster de sig over levende træer.
– Hvis træerne er i god vækst kan de afvise angrebet ved at fylde gangene med harpiks. Man kan se at der er et angreb når der er striber af harpiks på stammerne.
– Stormfaldet i januar 2005 har endnu ikke voldt de store problemer. I 2005 var forsommeren kølig, og der kom kun 1 kuld. I 2006 kom 1. sværmning derimod ret tidligt, og ved 2. sværmning i juli var vejret varmt. Derfor har vi i løbet af efteråret og vinteren set en del angreb, som altså hidrører fra juli 2006.
– I dag er bestanden stor nok til at de kan gå på levende træer. Det kan gå utrolig hurtigt. Når hannerne har fundet et egnet træ udsender de feromoner som tiltrækker andre biller. I løbet af en time kan der være 5.000 biller på ét træ, og så kan træet ikke kvæle angrebet med harpiks.
– Når der er biller nok på træet udsender de nye duftstoffer. Disse stoffer virker afskrækkende på de andre biller – som så kaster sig over nabotræerne. I løbet af en eftermiddag kan billerne angribe 3-4 træer.
– Træerne bliver så dræbt efterhånden som larverne udvikles, fordi de også æder vækstlaget mellem bark og ved hvor træet transporterer sukkerstoffer.
Bekæmpelse
– Det eneste realistiske middel til at bekæmpe billerne er udlægning af fangtræ. Det er friskskovet træ som lægges i nærheden af en udsat rand.
– Billerne lægger æg i fangtræet som skal transporteres ud af skoven inden det næste kuld kommer frem. Billernes adfærd kan styres ved at anbringe en pose med et kunstigt feromon på fangtræet (i skrivende stund vides ikke om dette vil være tilladt).
– Hugst og fjernelse af angrebne stående træer efter påflyvningen i foråret og inden den ny generations flyvning i juli vil også virke bekæmpende.
– Billerne kan ikke bekæmpes med insekticider. Man kan ikke
ramme dem når de er inde under barken. Det kan heller ikke anbefales at sprøjte insekticider på fangtræet så billerne bliver dræbt når de lander. Insekticider har nemlig afskrækkende virkning.
Der findes flere fælder hvor barkbiller lokkes til ved hjælp af feromoner. De bruges til overvågning af bestanden.
Der deltog 70 i mødet i Ulriksborg plantage v. Ans.