Behov for biogent kulstof stiller øgede krav til Danmarks arealer

Danmark står overfor en betydelig mangel på biogent kulstof, hvis vi vil gennemføre en fuld grøn omstilling. Derfor er der behov for en national kulstofstrategi, der skal kortlægge fremtidens behov - og hvor kulstoffet skal komme fra. Sådan skriver direktør i Dansk Skovforening, Anders Frandsen, i et debatindlæg hos mediet EcoTech.

Debatindlægget er oprindeligt bragt på mediet EcoTech den 13. august 2024.

Der er kamp om Danmarks begrænsede areal i disse år. Der kommer hele tiden nye ønsker og målsætninger, mens landegrænsen som bekendt ligger ganske fast.

De fleste kender formentlig den berømte fædrelandsbeskrivelse fra ”Kongens Fald” om, at ”Det er i al evighed sandt, at Danmark ligger mellem de to blå have, grønt om sommeren, rustent om høsten og hvidt under vinterhimlen”. Dette holder formentlig stadig, men derudover skal vi nok besinde os på en fremtid, hvor landskabet kommer til at tage sig anderledes ud, hvis alle hensyn skal tilgodeses.

På europæisk plan kommer vi formentlig også til at se en anden vægtning af prioriteterne i den kommende kommissionsperiode. I de forgangne fem år har der været et stort fokus på grøn omstilling med et betydeligt fokus på natur- og biodiversitet. Det har imidlertid også været en kommissionsperiode, som har tydeliggjort behovet for fokus på forsynings- og ressourcesikkerhed.

COVID-19 viste, at EU ikke umiddelbart var i stand til i tilstrækkelig grad at producere egne basale værnemidler såsom mundbind og håndsprit, og efterfølgende satte Ruslands invasion af Ukraine en tyk streg under behovet for ikke at være alt for afhængig af energi og andre ressourcer udefra.

Som optakt til Grundlovsdag var der “Demokratiets Aften”, hvor partilederne var sat i stævne på DR. Statsminister, Mette Frederiksen, var ganske klar i mælet om, at ”Danmark og Europa fuldstændig skal frigøre sig fra fossile brændstoffer, i særdeleshed de russiske”.

Det er en stor vision, som i første ombæring indebærer en omstilling væk fra brug af fossile energikilder, men på sigt betyder det også, at vi skal overgå til en egentlig bioøkonomi, hvor vi ikke tømmer undergrunden for ressourcer, men i stedet laver brændstoffer, materialer og produkter af det biogene kulstof, vi kan dyrke på overfladen via restprodukter fra fødevareproduktionen i landbruget og skovens materialer i form af gavntræ og biomasse fra restprodukterne.

I dag bruger vi meget biomasse fra landbrug og skov til energi i form af direkte forbrænding. På kort og mellemlangt sigt er der ikke nogleog bestyrelsesformand for Triangle Energy Alliance alternativer til dette, medmindre man ønsker en tilbagevenden til fossile brændsler, hvilket dog vil umuliggøre, at Danmark når sine ambitiøse klimamål.

På sigt vil udbygning af sol-, vind, geotermi og forbedret energieffektivitet kunne reducere andelen af biomasse som anvendes relativt uforarbejdet direkte i den danske energisektor. Men det vil bestemt ikke medføre en reduceret efterspørgsel på biogent kulstof, hverken i Danmark eller globalt. Vi skal derfor til at øve os på at bringe meget mere kulstof i spil fra vores land- og skovbrug gennem nye teknologier, kulturmodeller og sædskifter.

Ofte fremføres argumentet, at hvis alle brugte lige så meget biomasse i energisektoren, som Danmark, så ville der ikke være tilstrækkelig med biomasse til alle. Præcis samme argument kommer også til at gøre sig gældende, når vi skal omstille os til mere bæredygtig produktion på andre områder. Når indenrigsflyvning og tung transport skal køre på biobrændsler, og når tekstiler, emballage, isolering, mikrochips og en masse andre produkter skal laves af biogent kulstof. Her er et område, hvor Danmark kan blive et internationalt foregangseksempel ved at vise vejen til reel udfasning af fossile råstoffer.

Hidtil har vi primært haft en horisontal diskussion om, hvordan vi anvender den samlede flade, bedst muligt. Kan vi f.eks. kombinere vindmøller med skov, eller solceller med lavbundsjord og biodiversitet? Skal naturen have store urørte arealer, og hvordan får vi rejst yderligere 250.000 ha. skov? Der er flere spørgsmål end svar, hvis der skal være plads til det hele.

Vi kommer ikke uden om også at have en vertikal diskussion om, hvor meget biogent kulstof, vi kan få ud af arealerne, og hvordan vi anvender det bedst muligt. For Danmark kommer til at have en enorm manko på biogent kulstof, hvis vi vil gennemføre en fuld grøn omstilling, og vi er også nødt til at sikre, at det biogene kulstof, vi skal forbruge fra andre lande, er produceret på ansvarlig og bæredygtig vis, ligesom vi i dag kender det fra energisektoren.   

Et oplagt sted at starte ville være at få lavet en egentlig national kulstofstrategi. Det bør ske i et samarbejde mellem de væsentligste erhvervsaktører, både primærproducenter og aftagerledet og relevante ministerier. Det ville bidrage til at klarlægge og belyse, hvilket behov vi har i fremtiden, hvor meget vi selv evner at producere, samtidig med at vi også producerer en betydelig mængde fødevarer, hvordan vi bevæger os i retning af at dække vores kulstofgæld og hvilke faglige kompetencer og uddannelser, vi har brug for, hvis det skal lykkes.