Bevar skovloven, men gør den mere fleksibel

Skovbranchens rammelov skal revideres i løbet af efteråret som en del af den grønne trepart. Formålet er blandt andet at gøre naturtiltag lettere. Det bakker Dansk Skovforening op om – så længe det ikke sker på bekostning af skovlovens primære formål: At sikre varig træproduktion i de danske skove.

I løbet af efteråret vil trepartsminister Jeppe Bruus vil revidere skovloven som en del af den grønne trepartsaftale. Formålet er blandt andet at fjerne barrierer for naturfremmende tiltag i skovene.

Dansk Skovforening støtter konkrete justeringer for at gøre skovloven tidssvarende, så længe de grundlæggende rammer bevares, skriver vi i et notat.

”Skovloven skal ikke stå i vejen for, at private skovejere kan drive skov som de vil og gøre noget godt for naturen” siger direktør i Dansk Skovforening Anders Frandsen.

I dag er der fx grænser for, hvor stort en del af skovarealet, der må gå græssende dyr på, som kan være en måde at forøge skovens biodiversitet. Højst ti procent må drives som skovgræsning, og det er svært at få dispensation ifølge skovlovsekspert Lasse Baaner. Skovlovens bestemmelser bør derfor lempes på dette område.

Dansk Skovforening foreslår derfor at etablere en anmeldeordning for skovgræsning, som kan erstatte den nuværende dispensationspraksis, hvis skovejere ønsker denne driftsform på mere end ti procent af skovens areal. Meningen er, at myndighederne ikke skal forholde sig til den generelle påvirkning af skoven, men kun tage stilling til særlige beskyttelser

”Det vil lette den administrative byrde for både skovejer og myndigheder, og gøre det lettere at bidrage til natur- og biodiversitet,” siger Anders Frandsen

Revision af skovloven skal også behandle spørgsmålet om urørt skovrejsning. I dag stiller loven krav om, at der plantes mindst 2500 planter/ha. Men det giver ikke nødvendigvis mening at plante så mange træer, hvis formålet alene er natur. Dertil vil det øge efterspørgslen unødigt hos planteskolerne. Derfor bør man undtage plantekravet for de 100.000 ha urørt skov, der skal etableres som led i den grønne trepart, mener Dansk Skovforening

Træproduktion stadig hovedformål

Skovloven blev indført i 1805 for at beskytte træproduktion efter århundredes overudnyttelse. Plantekravet har derfor til formål at sikre høj kvalitet i træproduktionen – og det skal bevares som hovedformål i skovloven, mener Dansk Skovforening. De lempede tiltag for at fremme biodiversitet bør derfor betragtes som undtagelsesbestemmelser til lovens hovformål.

”Skovloven fungerer rigtig godt som en rammelov for branchen. Derfor bør man ikke pille ved grundstrukturen i lovgivningen, der har til formål at fremme produktion af bæredygtige træprodukter til den grønne omstilling. Det må vi ikke gå på kompromis med,” understreger Anders Frandsen.

Skovloven sætter også markante begrænsninger for anlæg i skoven. Men det kan stå i vejen for rekreativ udfoldelse, hvis det ikke er muligt at tilbyde tilstrækkelige faciliteter til lokale brugergrupper. Derfor bør loven også lempes på dette område.

”Muligheden for at etablere mindre bygninger – som jagthytter, klubhuse til lokale mountainbikeforeninger eller andre faciliteter til friluftsliv – kan styrke skovens rekreative værdi og samtidig skabe bedre økonomi for skovejerne,” siger Anders Frandsen og understreger at jagt samtidig bør anerkendes som friluftsaktivitet på linje med det at gå til spejder.

Flere muligheder for anlæg i skoven vil desuden øge incitamentet for skovrejsning og skovforvaltning hos private investorer. Tiltaget vil derfor også understøtte ambitionerne i grøn trepart.

Tillad møller i eksisterende skove

I trepartens nye skove skal der også være plads til vedvarende energi, og derfor skal totalforbuddet mod vindmøller i fredskov fjernes på skovrejsningsarealer. Det bakker Dansk Skovforening op om, da der er brug for at accelerere indsatsen for mere sol og vind på land.

Til gengæld er det ærgerligt, at regeringen ikke vil tillade vindmøller i eksisterende skove. For selvom det bliver muligt at kombinere vindmøller og skovrejsning, vil der med den grønne trepart netto tages 240.000 ha landbrugsjord ud af drift, som ikke længere kan bruges til VE-anlæg.

”Det er ret mærkværdigt, at ambitionsniveauet ikke rækker længere end til at reducere arealet, hvor der kan ske udbygning af VE og tilmed begynde at forskelsbehandle mellem den skov, der rejses på landbrugsjord som led i den grønne trepart, og den eksisterende skov,” siger Anders Frandsen.