Biodiversitetspakke skaber forsyningsproblemer og svækker fremtidig klimaindsats

Urørt skov og naturnationalparker gør, at størstedelen af statens skove ikke kommer til at levere de produkter, der skal hjælpe den grønne omstilling frem mod det fossilfrie samfund i 2050. Den manglende træforsyning bekymrer brancheforeningen Træ- og Møbelindustrien, som har andre forslag til, hvordan balancen mellem klima- og biodiversitetshensyn skal findes i de danske skove.

Denne artikel har været bragt i magasinet Skoven 6, 2022.

800.000 ton CO₂. Så meget kan 12 procent af det danske skovareal permanent trække ud af atmosfæren om året, når fremtidige teknologier regnes med. Det er imidlertid en reduktion, som det danske klimaregnskab nu i store træk ser ud til at komme til at mangle, fordi regeringen i forbindelse med deres natur- og biodiversitetspakke fra 2020 vil lægge 75.000 ha skov urørt på Naturstyrelsens arealer svarende til netop de 12 procent af landets samlede skovareal og to tredjedele af statens skovarealer. En udfasningsordning betyder, at tiltaget er fuldt implementeret senest i 2045.

Det harmonerer dårligt med, at Danmark har en målsætning om at blive et fossilfrit samfund, som netto ikke udleder CO2, senest i 2050. I den sammenhæng kan produktionsskoven med dens træprodukter og tilknyttede teknologier nemlig udgøre en vigtig motor i den grønne omstilling.

”2050-planen vil helt klart blive påvirket negativt af biodiversitetspakken,” konstaterer adjunkt ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, IGN, på Københavns Universitet Anders Tærø Nielsen, der forsker i skoves påvirkning af CO₂-balancen. Han fortsætter:

”Hvis vi skal nå målet om et nulemissionssamfund, så skal vi have noget, der kan suge CO2 ud af atmosfæren. Og det er netop dét, skoven og teknologien BECCS (Bioenergy with Carbon Capture and Storage, red.) kan tilsammen. I runde tal kan man regne med, at der vil blive fjernet ét ton CO₂ fra atmosfæren for hver kubikmeter træ, der produceres,” forklarer Anders Tærø Nielsen.

BECCS er en teknologi, der kan opfange CO2 fra varmeværkernes skorstene og lagre den i undergrunden. Hvis energien kommer fra biomasse, der i første omgang har optaget CO2 fra atmosfæren, bliver resultatet negative emissioner.

Når regeringen vil tage 75.000 ha produktiv skov ud af drift, vil den årlige træproduktion i Danmark falde med ca. 800.000 m3 råtræ, som derfor ikke kan lagres i møbler og bygninger eller benyttes i energisektoren for til sidst at blive lagret i undergrunden med BECCS-teknologien. Som en konsekvens af biodiversitetspakken vil det fremtidige danske klimaregnskab derfor komme til at mangle en årlig CO2- reduktion på ca. 800.000 ton, når nettooptaget af CO2 i de urørte skove er faldet til nul efter en periode.

De 800.000 ton dækker imidlertid kun selve lagringseffekten af træet. Dertil skal lægges den såkaldte substitutionseffekt, som er de afledte effekter, træprodukterne får, når de skubber mere energitunge produkter som fx stål og beton ud af markedet. Effekten antages at blive mindre over tid, fordi alle sektorer – inklusive stål- og betonindustrien – arbejder på at minimere deres klimaaftryk. Hvor stor substitutionseffekten vil være i 2050, er derfor svært at komme med et præcist bud på, men ifølge Anders Tærø Nielsen vil den formentlig stadig spille en rolle.

”Når man kigger frem mod 2050, er det helt galt, at man lukker forsyningen af materialer til den grønne omstilling, og at man lukker forsyningen til BECCS, hvor man vender processen. Og skal vi have negative emissioner, så skal vi jo netop have noget skov og nogle materialer, der kan trække CO2 ud af atmosfæren,” pointerer Anders Tærø Nielsen.

Spørgsmål under samråd

Miljøministeriet svarer på kritikken ved at henvise til et samråd i Klima, Energi – og Forsyningsudvalget den 7. april 2022, hvor Lea Wermelin og Dan Jørgensen fik spørgsmålet om, hvilke konsekvenser natur- og biodiversitetspakken vil have for klimaet og træforsyningen.

”I helt urørte skove kan vi sikre den største lagring af CO₂. I de dyrkede skove kan vi sikre det største løbende optag. Det handler om at finde en god balance,” var miljøminister Lea Wermelins overordnede svar på klimaspørgsmålet. Hun er kendte dog også, at nettooptaget i de urørte skove går mod nul:

”Ingen træer vokser ind i himlen”, sagde hun om det faktum, at de urørte skove på et tidspunkt stopper med at optage CO₂.

Hverken Lea Wermelin eller Dan Jørgensen redegjorde for BECCS-teknologien, og hvordan den i samspillet med den dyrkede skov kan give negative emissioner. Substitutionseffekten blev desuden nævnt som en usikker parameter:

”Der kan også være afledte effekter, fx hvis træ erstatter stål eller beton, som har udledt meget CO₂ under fremstilling. Det er imidlertid vanskeligt at godtgøre, hvor store de er,” svarede Lea Wermelin ved samrådet.

Forsyningsproblemer forude

Konsekvenserne af, at træforsyningen forringes med ca. 800.000 m3 om året, afhænger af, hvilke alternative løsninger der tages i brug.

”I 2050 vil vi pludselig stå og mangle et output af træ. Det betyder, at man skal importere noget mere, som man så skal hugge i noget skov et andet sted. Når vi formindsker leverancerne fra de danske skove, øger vi presset på andre skovområder. Og hvis ikke vi gør det, så forøger vi presset på andre ressourcer, og så er vi ovre i stål, beton og andre alternativer til træ,” forklarer Anders Tærø Nielsen.

Hos arbejdsgiver- og brancheforeningen Træ- og Møbelindustrien (TMI) er man også bekymret for, at den manglende forsyning af råtræ kan komme til at gå ud over den grønne omstilling:

“Vi frygter helt konkret, at det her kommer til at bremse den grønne omstilling i vores sektor – altså i møbel- og byggeindustrien. Det bliver sværere at indfri aftalen om bæredygtigt byggeri, hvis vi ikke har en træressource tilgængelig,” siger konsulent hos TMI Simon Auken Beck.

Han henviser til aftalen ”National strategi for bæredygtigt byggeri”, som et bredt flertal af Folketinget indgik i marts 2021. Af aftalen fremgår det, at der allerede fra 2023 vil være restriktioner for klimaaftrykket i nybyggerier, der er større end 1000 m², mens der fra 2025 stilles CO2-krav til alle nye byggeprojekter.

”Der er jo ikke et direkte mål om, at andelen af træ i byggeri skal forøges, men når man sænker den tilladte CO2-belastning pr. m2 i byggeriet, skal man til at tænke på nogle andre materialer i byggesektoren,” forklarer Simon Auken Beck.

På samrådet den 7. april forsikrede Lea Wermelin om, at Miljøministeriet er klar over træindustriens udfordringer, og hun henviste her til aftalen om at udfase hugsten:

”Det er blandt andet derfor, at vi sammen med aftaleparterne bag natur- og biodiversitetspakken har besluttet, at der skal være en overgangsordning, som skal give branchen mulighed for at tilpasse sig den nye markedssituation, når der udlægges mere urørt skov i de statslige skove, og træforsyningerne af bæredygtigt træ fra statens skove ophører,” sagde hun.

Overgangsordningen betyder, at hugsten i de urørte skove ikke stopper på én gang: Løvtræhugsten udfases over seks år fra 2021 til 2026, hvor hugsten kun vil udgøre 20 procent. Hugsten af nåletræ har en længere udfasningsperiode på op til 25 år, og hugsten vil i de første 6-10 år være på mindst 100 procent.

Løvtræindustri i knæ

Allerede nu mærker Træ- og Møbelindustrien imidlertid, at der er mangel på træ. Det gør sig særligt gældende for løvtræet, hvor udfasningen i statens skove allerede er begyndt. Derfor ryster man hos TMI på hovedet af den meget korte udfasning af løvtræhugsten.

“Byrdefordelingen er meget ujævn på den korte bane. Og her er det særligt løvtræssavværker og møbelindustrien, som påvirkes. Det er ret kritisk lige nu,” siger Simon Auken Beck og fortsætter:

“En 6-årig overgangsperiode er jo et fingerknips i vores sektor. Det vidner om fuldstændig mangel på indsigt i, at det er en meget langsigtet proces at producere de her varer,” siger Simon Auken Beck.

Den kritiske tilstand i den danske løvtræindustri er også synlig for Anders Tærø Nielsen: ”I den del af branchen tænker de: “Hvor skal viskaffe noget træ?’ De er bekymrede for, hvad der skal ske allerede om 2-3 år. Og der skal jo findes noget løvtræ et andet sted, hvis vi stadig skal producere møbler,” siger han.

Den manglende træforsyning kan man ifølge Simon Auken Beck og TMI dog ikke bare uden videre erstatte med træ fra andre lande:

“Der er bare ikke nok træ ude på verdensmarkedet. Der er flere og flere, som skal bruge træ til den grønne omstilling. Så man kan ikke bare skrue op for importen, for der er mange andre aktører, der også vil bruge det træ. Og især nu, hvor vi har den her gigantiske træressource i Rusland, som vi af politiske årsager er afskåret fra at trække på. Og det sker samtidig med, at kinesernes statsstøttede træopkøb i blandt andet Europa er intensiveret, efter Rusland lukkede sin eksport af råtræ ved årsskiftet. Så ressourcen er klemt fra flere sider,” forklarer han.

For TMI er det derfor afgørende, at man sikrer en høj forsyning af råtræ fra de danske skove.

“Det, vi peger på, er, at vi også skal have adgang til vores hjemlige ressourcer. Derfor bliver det en udfordring på lang sigt, at vi fokuserer meget af biodiversitetsindsatsen på nogle af de bedste produktionsskove,” påpeger Simon Auken Beck.

En skæv indsats

Hos TMI er man ked af, at regeringen har defineret et meget fastlåst mål på 75.000 ha urørt skov, som man kun vil finde i statens egne skove. Det går ikke bare ud over nogle af de bedste produktionsskove, det giver heller ikke den bedste indsats for biodiversiteten, hvilket ellers er formålet med at lægge skovområderne urørt, fordi det ikke nødvendigvis er de mest naturrige skove, der er udpeget.

Mange gamle løvskove, hvor der findes store naturværdier, er privatejede, og derfor var forskernes oprindelige anbefaling for udlægning af urørt skov, at størstedelen af den skulle findes netop i de private skove. Derudover pointerede eksperterne, at 75.000 ha urørt skov var en minimumsindsats for biodiversiteten, der krævede, at man fulgte anbefalingerne.

“Derfor går de grønne organisationer ud og siger, ‘jamen det mål, som forskerne anbefalede i sin tid, det mangler vi stadigvæk”. Det vil sige, at nu tager vi både alt den gode produktionsskov ud, og så skal vi have suppleret med det, der mangler ifølge de oprindelige anbefalinger. Så bliver det jo ’mere vil have mere’, fordi man ikke har lavet den rigtige løsning fra begyndelsen af,” mener Simon Auken Beck.

Certificering kan være løsningen

Træ- og Møbelindustrien efterspørger i stedet, at man gør en anden type indsats for biodiversiteten, der er bedre tilpasset de enkelte arealer.

“Vi vil gerne have, at man gør det med nogle af de værktøjer, som allerede er tilgængelige: Med certificering tager man jo både hensyn til biodiversiteten på produktionsfladen, og samtidig afsætter man op til ti procent af arealet til biodiversitet i den certificerede skov. Vi foreslår, at man tæller disse arealer med til målet om 75.000 ha ’urørt skov’, fordi de også har en gavnlig effekt for biodiversiteten,” siger Simon Auken Beck.

På den måde vil man ifølge TMI få en bedre indsats for biodiversiteten, fordi den er mere målrettet, og fordi man samtidig vil kunne opretholde forsyningen af certificeret råtræ på hjemmemarkedet.

”Og det taler for, at man skulle lave en større og kraftigere indsats for at få hele det danske skovareal certificeret. Så vi synes egentlig, at mange af de penge, der er sat af til den her biodiversitetspakke, skulle have været brugt på den måde, fordi så får man faktisk meget mere biodiversitet ud af det,” siger han.

Målet skal ifølge TMI og Simon Auken Beck være at få hele det danske skovareal certificeret. På den måde vil der som minimum blive 7,5-10 procent biodiversitetsskov eller urørt skov i Danmark, og så er man allerede godt på vej til at realisere regeringens hektarmål. Dertil skal man så lægge særlige indsatser for biodiversiteten, som man kan gøre på andre udvalgte steder i skovene.

“Det er fint nok, at man tager nogle arealer ud og laver de her naturnationalparker, hvor man giver den fuld skrald. Med certificeringen får man så suppleret op med biodiversitet, som er spredt ud over hele det danske skovareal,” siger han.

Biodiversitetsindsatsen vil på den måde gå hånd i hånd med efterspørgslen på certificeret træ, som er i kraftig stigning, og som udbuddet aktuelt ikke matcher.

”Allerede nu ser vi mangel på certificeret træ. Og det er her, den grønne omstilling kan gå fløjten, fordi man simpelthen ikke kan levere på kundernes efterspørgsel af certificeret træ,” understreger Simon Auken Beck.

På samrådet i Klima- og Energi- og Forsyningsudvalget forklarede Miljøminister Lea Wermelin, hvordan regeringen vil imødekomme den mangel på certificeret råtræ, der vil opstå, når knap 70 procent af Naturstyrelsens certificerede skovarealer nu efter planen lægges urørt:

”De statslige leverancer af bæredygtigt træ kan erstattes af leverancer fra de private skove, og for at hjælpe de private skovejere, der gerne vil bæredygtighedscertificeres, gennemføres også en kortlægning af naturmæssigt værdifuld skov (§ 25-skov, red.), som kan være første skridt på vejen til en certificering,” sagde miljøministeren.

Træ- og Møbelindustrien anerkender regeringens indsats for at øge udbuddet af certificeret træ i de private skove, men mener ikke, at det løser det grundproblem, som natur- og biodiversitetspakken vil skabe:

“Jo, det er en håndsrækning, men når hele udbuddet af træ bliver gjort mindre på den her måde, så stiller man industrien i en meget svær situation,” siger Simon Auken Beck.

Skovrejsning som plaster på såret

Miljøministeren har også afsat midler til fremtidens skove. Således er finansieringen på plads til knap 28.000 ha skovrejsning frem mod 2030.

”Regeringen arbejder samtidig på at øge det samlede skovareal i Danmark, herunder også produktionsskov,” erklærede Miljøministeren til samrådet.

Ifølge Anders Tærø Nielsen kan det blive meget vigtigt, at man netop målretter fremtidige skovrejsninger mod produktionsbevoksninger med høj kvalitet og tilvækst:

“Man kan redde meget af det, hvis man får lavet en skovrejsning, der kan være med til at opretholde forsyningskæden. Man skal ikke gøre, som man gjorde i 00’erne, hvor man lavede alle mulige gejle blandinger, som i store træk kun kan blive til flis,” siger han.

Skovrejsningen kan derfor blive et plaster på det sår, som man kommer til at skabe med natur- og biodiversitetspakken.

”Om 25 år, når det totale hugststop er en realitet i 12 procent af landets skove, så vil de her nye skove kunne være med til at modvirke en del af den negative klimaeffekt, hvis man har plantet og passet dem som produktionsbevoksninger, der kan levere produkter til den grønne omstilling,” siger Anders Tærø Nielsen.

Han understreger, at der i skovrejsningerne også skal tænkes biodiversitetshensyn ind i form af brede læhegn og vådområder, og at der også skal plantes produktionsbevoksninger af løvtræ, som man på sigt kan dyrke naturnært med efterladelse af veteran- og evighedstræer.