Biodiversitetsrådets rapport peger på en række udfordringer, men savner reelle løsninger

Biodiversitetsrådet er netop udkommet med sin første rapport. Rådet peger på, at hvis tabet af biodiversitet skal vendes til fremgang, og biodiversiteten skal opretholdes på lang sigt, er der behov for store sammenhængende naturområder af høj kvalitet, og her er bl.a. ældre privat løvskov et vigtigt element.

Der skal afsættes markant mere plads til naturen i Danmark, hvis tabet af Danmarks biodiversitet skal vendes til fremgang.

Det er hovedkonklusionen i Biodiversitetsrådets nye rapport “Fra tab til fremgang – beskyttet natur i Danmark i et internationalt perspektiv”, som peger på, at der skal afsættes markant mere areal til større sammenhængende naturområder af høj kvalitet, hvis biodiversiteten i Danmark skal beskyttes. Rådet mener endvidere, at både landbrugs- og skovbrugsarealer skal omlægges til natur.

Rådet har bl.a.  udarbejdet en vurdering af, hvor meget af Danmarks natur der pt. lever op til kriterierne i EU’s Biodiversitetsstrategis målsætning om 30 procent beskyttet og heraf 10 procent strengt beskyttet natur. Derudover har Rådet fokuseret særskilt på to af natur- og biodiversitetspakkens indsatsområder – naturnationalparker og urørt skov. 

Rådets vurdering af status for beskyttet natur i Danmark 

Biodiversitetsrådet anlægger en stram tolkning af EU’s vejledning  og konkluderer, at højest 2,3 procent af Danmarks areal kan betragtes som beskyttet. Hertil kommer yderligere 5,3 procent, som muligvis vil kunne medregnes, men det kræver yderligere undersøgelser.

Desuden finder Biodiversitetsrådet ikke, at Danmark pt. har noget areal, der med sikkerhed kan siges at leve op til kriterierne for at være “strengt beskyttet”. Årsagen er bl.a., at områderne ikke er store nok til at understøtte uforstyrrede, naturlige økologiske processer.

Det eneste, der muligvis kan rubriceres som strengt beskyttet natur, er naturnationalparkerne og statslig urørt skov samt arealer ejer af fonde. Privat urørt skov medtages ikke, da der for de første udlagte skoves vedkommende ikke var krav til den naturmæssige kvalitet og dermed ingen klart identificerede naturværdier, og for alle private urørte skove er der ingen systematisk overvågning. 

Selvom biodiversitetsrådet i rapporten anfører, at der er tale om fælleseuropæiske målsætninger, som ikke skal opfyldes på nationalt niveau, fremhæves det i konklusionen, at: ”Danmark er meget langt fra de internationale arealmålsætninger for 2030 om 30 procent beskyttet natur, hvoraf en tredjedel skal være strengt beskyttet.” 

Biodiversitetsrådet anbefaler endvidere, at hvis tabet af biodiversitet skal vendes til fremgang, må beskyttelsen af 30 procent af hav- og landarealet ikke føre til yderligere forringelse af eksisterende naturindhold på de resterende 70 procent. 

Fungerende miljøminister, Lea Wermelin, har tidligere udtalt, at det er urealistisk, at Danmark kan bidrage med 30 procent beskyttet natur på landjorden, fordi vi har en høj befolkningstæthed med stor landbrugsproduktion.

Få løsninger, uklart mandat og begrænset inddragelse af interessenter  

I kommissoriet, som ligger til grund for Biodiversitetsrådets arbejde, står, at: “Biodiversitetsrådet arbejde skal ske inden for den økonomiske ramme for natur- og biodiversitetspakken og eksisterende økonomiske rammer til indsatser for natur og biodiversitet”, samt at: “Biodiversitetsrådet skal i sine analyser og sit arbejde inddrage relevante parter, herunder bl.a. erhvervsinteresser, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet”.

Direktør i Dansk Skovforening, Anders Frandsen, som er en del af Biodiversitetsrådets dialogforum, havde gerne set, at der havde været øget fokus på begge dele:  

“Vi modtager rapporten klausuleret og har et par dage til at læse den igennem. Derefter bliver vi inviteret til en kort præsentation, hvorefter rapporten offentliggøres. Det, synes jeg, er ikke nogen reel inddragelse i processen, og det er ærgerligt, for der er jo en del perspektiver, vi gerne ville have bidraget med”.  

Dansk Skovforening er blandt andet bekymret for, at rapporten dels bevæger sig langt ud over sit mandat og dels undlader at anvise reelle løsninger, som i høj grad også handler om økonomi og privat ejendomsret.  

“Biodiversitetsrådets opdrag var at komme med input inden for den økonomiske ramme af natur- og biodiversitetspakken.  Men når de anbefaler så vidtgående udlægning til beskyttet natur, så griber det jo dybt ind i samfundsøkonomi, produktion mv. Når rådet både har miljøøkonomisk og juridisk kompetence tilknyttet, havde det givet en mere hel rapport, hvis rådet også havde forholdt sig til spørgsmål som, hvor meget vil det koste samfundsøkonomisk af tage så meget jord ud af drift? Hvorledes skal det spille sammen med respekten for privat ejendomsret? Hvad betyder det for den enkelte skovejers mulighed for at forvalte sin jord? Hvilken betydning vil det have globalt, hvis vi begrænser vores træ- og fødevareproduktion i Danmark? Risikerer efterspørgslen blot at blive imødekommet andre steder i verden, hvor biodiversiteten er langt mere sårbar, og aftrykket derfor vil være langt hårdere?” siger Anders Frandsen.

Biodiversitetsrådet peger på at mere privat skov skal lægges urørt 

Årsrapporten indeholder derudover kvalificering af de to arealbaserede biodiversitetsindsatser på land fra natur- og biodiversitetspakken: etablering af naturnationalparker og udlægning af urørt skov. Rådet vurderer, at de igangsatte indsatser med udlæg af store arealer med urørt skov nok vil have en betydelig positiv biodiversitetseffekt, når skovene har udviklet sig til naturlige skove om mindst 100 år.  

Rådet mener derimod, at hvis tabet af biodiversitet skal standses, skal man genbesøge rapporten fra 2016, hvor Petersen m.fl. anbefalede, at statens arealer kun skulle udgøre 22.000 ha af de foreslåede 75.000 ha urørt skov: ”Hvis vi skal sikre biodiversiteten i Danmark, er det uomgængeligt, at indsatsen for at bevare skovenes biodiversitet øges betydeligt og målrettes bedre. Ikke alene mængden af urørt skov, men ligeledes genopretning af den økologiske integritet og placeringen af urørt skov har betydning for effekten af indsatsen”. 

“Det er utrolig svært at se, hvordan denne anbefaling skal holdes inden for de afsatte midler i natur- og biodiversitetspakken. Skal arealet med privat urørt skov øges, er det helt essentielt at fastholde princippet om, at udlæg af private arealer med urørt skal ske på frivillig basis og mod kompensation. Derfor er vi glade for, at rådet peget på behovet for at se på incitamentsstrukturer, der fremmer biodiversitet. Rådet peger selv på, at løsningerne skal være omkostningseffektive, og vi savner derfor fortsat, at der laves analyser af, hvor langt vi kan nå gennem biodiversitetstiltag i den bæredygtigt drevne skov. Dette sammenholdt med de efterlyste økonomiske og juridiske analyser ovenfor”, siger Tanja Olsen, erhvervspolitisk chef i Dansk Skovforening. 

Biodiversitetsrådet efterspørger øget viden og data 

En af de nok væsentligste vurderinger fra rådet er, at det nuværende tilgængelige videns- og datagrundlag er for mangelfuldt til med sikkerhed at kunne vurdere biodiversitetens præcise tilstand, dens løbende udvikling samt effekter af forvaltningstiltag på tværs af alle danske organismegrupper og økosystemer. 

Rådet opfordrer derfor til yderligere monitering og indsamling af viden om Danmarks biodiversitet både over tid og på tværs af Danmark.