Biologer glemmer helheden i sært opgør med dansk skovbrug

Danske skovbrug giver samfundet mange gode som klimavenlige produkter, fornybar energi, rekreative muligheder, arbejdspladser udenfor byerne mv. Men biologer med snævert fokus på biodiversitet er begyndt at sætter spørgsmålstegn ved værdien af kommercielt skovbrug i Danmark.

Den seneste tid har budt på flere indlæg i den offentlige debat fra biologer, som sætter spørgsmålstegn ved nytten og værdien af kommercielt skovbrug i Danmark. En lektor i biologi fra Københavns Universitet hævdede for nylig, at skovdyrkning i Danmark bedst kunne sammenlignes med, at vi forsøgte os med vinproduktion her på de nordlige breddegrader, og en lektor fra Aarhus Universitet mente af samme grund, at det var ”greenwashing” at rejse skov i Danmark.

Udover synspunkternes sælsomme karakter bør man hæfte sig ved, at de mest højrøstede stemmer i den danske biodiversitetsdebat i stigende grad retter fokus på den dyrkede skov. Det kan forekomme ejendommeligt, da den dyrkede skov alt andet lige har markant mere dyreliv og biodiversitet målt i forhold til det åbne land, byzoner eller lignende.

Generelt ville det da også klæde forskere at være tilbageholdende med at fælde dom over, hvilke erhverv det kan svare sig at drive i Danmark – navnlig når det tilmed gælder skovbrug, som har en lang række andre positive følgevirkninger udover det forretningsmæssige for samfundet, ikke mindst i forhold til miljø, klima, rekreative muligheder mv.

Det er en ærlig sag, at biologer mener, at der er behov for urørt skov i Danmark, men det er urimeligt, hvis de samtidig efterlader et fortegnet billede af den bæredygtigt dyrkede skov som et sted, hvor der hverken er natur eller dyreliv. Flere udenlandske studier peger faktisk på det modsatte. Det harmonerer heldigvis heller ikke med danskernes oplevelse. Dansk Skovforenings nylige undersøgelse viser således med al tydelighed, at danskerne nyder at gæste de private skove og opleve den smukke og varierede natur.

Derudover mangler de pågældende biologer et klart svar på, hvor træet til den grønne omstilling skal komme fra, hvis vi ikke fremover skal have skovdrift i Danmark. Efterspørgslen efter træ vil efter alle forudsigelser vokse drastisk i fremtiden.

Befolkningstilvækst og økonomisk fremgang vil i sig selv stille krav om større boligarealer, hvilket i sig selv vil kræve mere træ, men samtidig betyder forskning og innovation, at anvendelsesområdet for træ vokser markant allerede i disse år.

Højhuse kan i dag bygges i krydslamineret træ, som dels gør byggeriet lettere, dels reducerer CO2-aftrykket markant, fordi træet substituerer stål, beton og mursten. Endvidere vil træ i stigende grad kunne bearbejdes og formes til helt nye produkter, dækkende alt fra tekstiler til computerchips.

Omfanget af denne omstilling til en egentlig bioøkonomi er fortsat i sin spæde vorden, men over de kommende år vil det øge efterspørgslen på træ yderligere, når anvendelsesmulighederne vokser. Samtidig betyder det, at vi kan spare på brugen af klodens ikke-fornybare ressourcer.

Hvis Danmark reducerer produktionen af træ, så er det sikkert som amen i kirken, at efterspørgslen vil blive dækket andre steder fra, hvilket også vil omfatte dele af verden, hvor skovbrug drives langt mere hårdhændet over for naturen, og hvor det risikerer at sætte væsentligt større aftryk på en langt mere sårbar biodiversitet.

Det er fint, at forskere adresserer de udfordringer, som, de mener, de har belæg for i forskningen. Men hvis de ønsker at bevæge sig ud i en bredere samfundsdebat om, hvilke erhverv der bør være i Danmark, så bør det ske med en større helhedsforståelse.