Biomasse bidrager positivt til den grønne omstilling

Anvendelsen af biomasse til energiformål har været et varmt emne i den seneste tid. Senest er det Danmarks Naturfredningsforening, der er ude med anbefalingen om at udfase biomassen fra kraftvarmeværkerne, men det giver ikke mening i et klimaperspektiv.

Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding er ude med et debatindlæg med overskriften ”Biomasse bidrager ikke til den grønne omstilling og skal udfases”. Hun efterlyser en plan for udfasningen af biomasse, for hun mener, at biomasse så vidt muligt skal blive i skoven og være til gavn for klima og biodiversitet. Men Maria Reumert Gjerding tager fejl og hun kommer heller ikke med forslag til hvad der skal stå i stedet for biomassen, der jo netop har fortrængt store mængder fossil energi i form af kul.

Samfundet har brug for biomassen i fremtiden

Vi skal væk fra den stærke polarisering af biodiversitet og klima. Det skriver European Forest Institute klart og tydeligt i deres åbne brev til verdens ledere. Størstedelen af det træ, der anvendes til flis i Danmark stammer fra afskæring i industrien, afskæringer ved oparbejdning af træ og mindre træer, der er taget ud i tyndinger for at give de resterende tæer plads, lys og næring så de kan producere godt bygningstræ og træ til møbler. Efterlades tyndingstræet i skovbunden vil de små dimensioner forgå hurtigt i naturen, hvorved den lagrede CO2 alligevel frigives. Set med klimabriller giver det derfor mere mening at lade træet fortrænge fossile brændsler. Vi kan godt være enige om, at også er behov for at efterlade mere dødt ved i skoven over tid. Men der kan sagtens findes løsninger hvor vi fremmer biodiversitet og samtidig fortsætter produktionen.

Der er brug for biomassen også i fremtiden. Vi har efterlyst en bioøkonomistrategi, for biomassen skal bruges intelligent og gennemtænkt. I fremtiden, hvor der kommer endnu mere vind og sol i energiforsyningen, vil restprodukterne fra skoven i højere grad kunne bruges som brændstof til fx skibe, lastbiler og fly, som har svært ved at køre på sol og vind. Restprodukterne vil også kunne laves til bioplastik, fiberplader, tøj, dyrefoder, kosmetik og tusindvis af andre produkter, der i dag baserer sig på fossile kilder. I princippet kan alt, hvad vi fremstiller af kulstoffet fra de fossile råstoffer, fremstilles af biobaserede råstoffer.

Udvikling af fremtidens produkter baseret på biomasse bør prioriteres højt, og det vil vi fortsætte med at huske politikerne på.

Vigtigt med ro om afsætningsmulighederne

Den stærke kritik af anvendelsen af flis, og de urigtige oplysninger, der florerer, kan få store konsekvenser for fremtidens produktion af biomasse til den grønne omstilling. Vi har i Danmark øget produktionen af flis gennem årene uden at det er gået ud over produktionen af bygningstræ eller den samlede vedmasse i landet.

En af årsagerne er, at skovejerne har investeret ekstra ved kulturstarten og blandt andet planter ammetræer. Disse mere hurtigtvoksende træer udnytter vækstpotentalet og optager hurtigt CO2 samtidig med at de hjælper den blivende bevoksning på vej. Det er muligt at lave denne ekstra investering, da det løber rundt ved at sælge ammetræerne til flis. Bliver der for stor usikkerhed om afsætningsmulighederne for flis vil skovejerne være nødsaget til at spare den ekstra udgift ved kulturstart, hvorved vi går glip af en bæredygtig CO2 neutral ressource. Dette vil få betydning om en årrække, hvor der måske er kommet stor efterspørgsel og udvikling.

Det kan betale sig med ammetræer, så længe der er en fornuftig afsætning til fx energitræ af de tidlige udbytter, som skal høstes for, at vi kan lave det gode bygningstræ. Muligheden for at afsætte energitræet betaler dermed for plejen af den dyrkede skov, så vi kan få gode kvalitetstræer med høje udbytter til byggeriet. Uden afsætningsmuligheder for de første tyndinger vil skovejerne stoppe med denne investering, som er vigtig for at øge produktionen af de kvalitetsprodukter, som vi har brug for.

Det er helt efter bogen når biomassen regnes som CO2-neutral

I et dansk perspektiv er svaret på, om det er CO2-neutralt at bruge biomasse et rungende ja, for vi opsparer mere CO2 i skoven, end vi udleder

udtaler seniorforsker Thomas Nord-Larsen til Detectors udredning om biomassens rolle. Der er dog uenighed blandt forskerne på dette område. Det afhænger blandt andet af hvordan begrebet livscyklus opfattes.

Ses kun den ene kvadratmeter, hvor der fældes et træ og plantes et nyt, så tager det tid før det nye træ har optaget en tilsvarende mængde CO2. Ses i stedet skoven som helhed, kan det samlede optag sagtens være det samme, for alle træer vokser og optager CO2 særligt i årene op til modenhed, hvorefter optaget stagnerer. Dette er illustreret i bogen Klimaskoven fig. 15.

Den dyrkede skov har høj tilvækst og dermed høj CO2-binding fordi den forynges (fældes og typisk gentilplantes). Den høje tilvækst sikres ved at holde skoven ung (typisk 40-100 årig rotation) og ved at vælge produktive træarter og genetisk materiale, som passer til vækstbetingelserne. Ved at iblande eller starte med pionertræarter, som især har høj tilvækst så længe de er yngre end 20-30 år, kan nytilplantede arealer komme op på fuld CO2 binding i løbet af 5-10 år. Dyrket skov er således ikke 50 år om at komme op på fuld kapacitet – men 5-10 år, hvis vi dyrker for det.