Biomasse er afgørende for klimamål og understøtter aftalen om grøn trepart

Rådet for Grøn Omstilling kritiserer, at Danmark bruger så meget biomasse til energi, at andre lande skal fælde skov, så vi har noget at brænde af. Men det er en unuanceret og fejlslagen kritik. Skovene producerer gavntræ, som er essentiel i den grønne omstilling til at erstatte fossile materialer, og et restprodukt af den produktion er biomasse, som også kan fortrænge fossile brændsler i energiforsyningen, skriver vi i nichemediet EcoTech.

Debatindlægget er oprindeligt bragt i Ingeniørens nichemedie EcoTech.

I sidste uge fremførte Rådet for Grøn Omstilling endnu engang påstanden om, ”at det danske forbrug af træbiomasse har nået et niveau, hvor andre lande skal fælde deres skov, så vi kan brænde træpiller og -flis af i danske kedler”.

Det er en ærlig sag at diskutere kilderne til vores energiforsyning, herunder brugen af biomasse, men af hensyn til den oplyste debat vil det være formålstjenligt at uddybe og nuancere nogle af de fremførte synspunkter.

Rådet for Grøn Omstilling har det som en fast del af deres sprogbrug, at brugen af biomasse til energi er ensbetydende med at brænde skov af. En væsentlig detalje her er, at skove ikke plantes eller fældes for at producere energi. Skovbrugets primære formål er at producere gavntræ til bygningstømmer, gulve, møbler, emballage og en masse andet, hvilket samtidig sikrer, at vi ikke bruger andre fossile og ikke-fornybare ressourcer til at lave plastik, stål og beton. Skovbruget er derfor en central del af den grønne omstilling, herunder overgangen til et fossilfrit samfund og en cirkulær bioøkonomi.

Ved frembringelsen af gavntræ, er der så et restprodukt i form af tyndingstræ, rester (krone og grene) og træ, som ikke kan afsættes til andet formål, fx hvis der er gået råd i det, eller det ikke er sømfast. Det er denne del, der afsættes til biomasse.

Udover at levere produkter til den grønne omstilling, bidrager skoven også med en lang række økosystemtjenester, fx lagring af kulstof, reduktion af kvælstof, grundvandsbeskyttelse, rekreative muligheder og biodiversitet mv. At skovbruget frembringer disse samfundsmæssigt værdifulde ydelser skyldes jo, at der er økonomi i skovbruget.

Rådet for Grøn Omstilling skriver også, at de danske skove har den mindste mængde dødt ved. Realiteten er, at i de sidste 15 år, hvor vi er begyndt at bruge biomasse, er mængden af dødt ved stigende. Faktisk med 34 pct. fra 2006 til 2022. Det kan i høj grad tilskrives, at når der er økonomi i skovdrift, så får vi mere og bedre skov. Og når skovbrugsarealerne bliver større, så bliver de typisk også certificeret, hvorved der udlægges områder til urørt natur.

I den grønne trepartsaftale er det endvidere besluttet at rejse yderligere 150.000 ha privat skov. Det, synes vi ikke overraskende, er en god ide. Danmark har ikke en stor industri, der kan aftage restprodukter og lave dem til papir, cellulose mv. Hvis ikke restprodukterne i form af tyndingstræ kan afsættes til energi, har skovejeren ikke nogen indtægt de første ca. 30-50 år. Det vil selvsagt betyde, at langt færre vil have interesse i at rejse skov.

Rådet for Grøn Omstilling skriver ligeledes, at der i dag gives et tilskud på 15 øre pr. kWh til elproduktion ved afbrænding af biomasse, hvilket også er en påstand, der kalder på nuancer. Det er rigtigt, at der i perioden 2016-2019 var mulighed for at søge en tilskudsordning, som sørgede for at omlægningen fra fossile brændsler til biomasse ikke skulle betales af forbrugeren. I dag er der ca. 20 kraftvarmeværker – ud af i alt 200 kraftvarmeværker – som får støtte under ordningen. En ordning, der i øvrigt er under udfasning. Det er næppe dette, der er årsagen til, at udbygningen af VE går (alt) for langsomt.

Rådet for Grøn Omstilling påpeger, at afbrænding af biomasse regnes som CO2-neutral i energisektoren, hvilket også kræver en korrigering. Det regnes ikke som CO2-neutralt, men har en emissionsfaktor på 0, netop fordi klimapåvirkningen opgøres i LULUCF-sektoren, hvilket betyder, at udledningen indregnes i skovbrugets træproduktion. Det er sådan set ikke anderledes, end at produktionen af de biler, som Danmark importerer, heller ikke tæller med i det nationale regnskab. Til gengæld indgår de produkter, herunder træ, som Danmark eksporterer til andre lande, i det danske regnskab. Det skyldes, at det internationalt er besluttet at opgøre det produktionsbaserede klimaaftryk i stedet for det forbrugsbaserede klimaaftryk. Man kan selvfølgelig godt mene, at Danmark som det eneste land i verden skal anvende andre opgørelsesmetoder end de internationalt vedtagne, men det vil næppe styrke muligheden for at lave internationale klimaaftaler, hvis alle regner på forskellig vis.

Ingen bestrider, at vi har brug for flere solceller og vindmøller. Men faktum er, at biomasse i dag udgør ca. 60 pct. af den danske vedvarende energi. På sigt vil biomassen fylde mindre i det samlede energimix, når der udbygges med sol, vind og geotermi. Biomasse kombineret med CCS, såkaldt BECCS, er imidlertid den teknologisk mest modne og mest sandsynlige vej til at opnå negative emissioner og dermed reducere niveauet af klimagasser i atmosfæren. På både kort og mellemlangt sigt er alternativet til biomasse at bruge kul, olie og gas og andre ikke-fornybare fossile brændsler, og så kan Danmark glemme alt om at indfri sine klimamål. Både i 2030 og 2050.

Rådet for Grøn Omstillings indlæg understreger, hvor afgørende nuancer og helhedsforståelse er i denne debat. Ellers risikerer man at gøre det bedste til det godes fjende, hvilket er til skade for klima, forsyningssikkerhed og ambitionerne i den grønne trepart om at rejse mere skov.