Debat om Biomasse løber af sporet for Jyllands-Posten

Siden vi er begyndt at bruge biomasse, er både skovareal og vedmasser vokset samtidig med øget produktion af gavntræ. Biomasse er med til at sikre økonomi i skovbrug – og bedre økonomi giver mere skov. Det skriver vi som svar på en leder i Jyllands-Posten med en række tvivlsomme påstande.

Debatindlægget er oprindeligt bragt i Jyllands-Posten fredag den 20. december.

I Jyllands-Postens leder d. 10. december kan man læse en række fejlagtige påstande og fakta om biomasse. Det anføres bl.a., at hvis alle gjorde som Danmark, så ville verdens 4 mia. ha. skov være fældet inden for 50 år, da vi ifølge Jyllands-Posten åbenbart skal bruge 80 mio. hektar skov om året. Det er mildest talt en meget teoretisk beregning.

Helt overordnet kan man argumentere for, at hvis resten af verden havde Danmarks forbrug, så ville kloden være i en markant dårligere stand. Og hvis Danmark kun måtte forbruge det, vi selv producerer, så ville vi som land være et markant dårligere sted. Det er jo derfor vi har et marked, hvor vi handler med hinanden.

Derudover plantes skoven ikke for at lave biomasse. Det laves af rest- og biprodukter og træ, der ikke kan afsættes til andre formål. Prisen er ganske enkelt højere, når det afsættes til andre formål. Hvis al gavntræ skulle bruges til biomasse, så ville det enten være en særdeles dårlig forretning for skovejeren, eller også ville prisen blive astronomisk høj.

Hertil kommer, at skovene stik imod Jyllands-Postens forudsigelse netop ikke er forsvundet i den tid, vi har brugt biomasse. EU’s skovareal er vokset med ca. 10 pct. over de seneste 30 år samtidig med, at der er høstet mere træ end tidligere. Det samme gør sig gældende i Danmark. Siden vi er begyndt at bruge biomasse, er skovarealet vokset, samtidig med at både mængden af tømmer til gavntræ, mængden af stående ved i skoven og mængden af dødt ved til gavn for biodiversiteten også er steget. Biomasse er med til at sikre økonomi i skovbrug, og når der er økonomi i noget, så kommer der mere af det. Og skov er – uanset forvaltningsform – altid et gode for samfundet, og med en masse afledte positive effekter.

Følger internationale spilleregler

Jyllands-Posten påstår også, at biomasse ”bogføres som CO₂-fri”. Det er ikke korrekt. Den CO₂, som udledes ved afbrænding af biomasse, bliver opgjort i det land, biomassen stammer fra. Det er ikke anderledes, end når vi i Danmark køber biler, elektronik og tøj, der er produceret uden for landets grænser. Det, Jyllands-Posten kalder at ”lyve”, ”bedrage” og ”sminke”, sker altså fuldt transparent og i overensstemmelse med FNs opgørelsesmetode.

Jyllands-Posten hævder, at biomasse støttes med 6 mia. kr. om året i ”direkte og indirekte støtte”. Det regnestykke giver kun mening, hvis Jyllands-Posten mener, at alting som udgangspunkt bør være afgiftsbelagt.

Endeligt skylder Jyllands-Posten et svar på, hvad alternativet er til brug af bæredygtigt produceret biomasse? På sigt vil mængden af biomasse blive reduceret, men Danmark vil altid have brug for biomasse i energimikset. Og Danmark kan glemme alt om at nå sit klimamål i 2050 på 110 pct. reduktion, hvis ikke biomasse kombineret med BECCS kan trække CO₂ ud af atmosfæren. For så længe det halter med udbygning af VE på land og til havs, så vil alternativet til biomasse være at vende tilbage til brug af kul og andre fossile brændsler, som hverken er fornybare eller bæredygtige.