Biomasse giver god mening i Danmark

I slutningen af marts bragte Børsen flere artikler med kritik af Danmarks brug af biomasse i energiforsyningen - men en stor del kritikken bygger på fejl og misforståelser, som forvrider diskussionen om biomasse, skriver blandt andre Dansk Skovforening i debatindlæg i samme avis.

Foto: Colourbox
Debatindlægget er bragt i Børsen den 14. april 2023

Tirsdag 28. marts bragte Børsen Bæredygtig flere artikler om Danmarks forbrug af biomasse. Biomasse spiller en vigtig rolle i det danske energisystem, og det er derfor både et vigtigt emne og en diskussion, som vi byder velkommen.

Udfordringen er bare, at en stor del af den kritik, Børsen fremlægger, enten bygger på misforståelser eller faktuelle fejl, der forvrider diskussionen i en både uproduktiv og misvisende retning. Og i en tid, hvor designet af det rigtige energimiks og en acceleration af den grønne omstilling både er livsafgørende for kloden og det globale klima, men også et spørgsmål om dansk og europæisk sikkerhedspolitik, så er det endnu vigtigere, at energidiskussionerne har tilstrækkelig nuance.

I artiklen fremstilles det, som om alle klima- og energieksperter peger på, at biomasse skader klimaet. Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Den helt overvejende videnskabelige konsensus er, at biomasse, som stammer fra bæredygtigt forvaltede skove, har en væsentlig rolle at spille ift. at bekæmpe klimaforandringerne. Det siger forfattere til IPCC’s klimarapport, samt professorer og forskere fra hele verden, som forsker i netop skov, klima, energisystemer, kulstofopgørelser og bæredygtighed.

Kun den gode biomasse

For at biomassen kan bruges ansvarligt til energi og varme, skal den komme fra bæredygtigt forvaltede skove, være certificeret af en uafhængig tredjepart som f.eks. FSC, PEFC eller SBP og leve op til myndighedernes bæredygtighedskriterier. Samtidig skal biomassen være et restprodukt fra skov- og tømmerproduktion, dvs. træ, som savværker eller træindustrier ikke kan anvende.

Er de punkter overholdt, som det er i Danmarks forsyningssektor, så har biomassen en vigtig rolle som vedvarende energikilde, der kan understøtte andre energiformer som sol og vind, og som har været et afgørende værktøj ift. at reducere vores forbrug af kul med 85 pct. og fortrænge fossile brændsler i det danske energimiks.

Vi skal fortsat accelerere udbygningen af sol og vind, og derfor vil forbruget af biomasse også falde helt forventeligt i takt med, at den teknologiske udvikling sikrer øget elektrificering

Her spiller skoven og skovejerne en afgørende rolle. I bæredygtigt forvaltede skove sikres det nemlig, at den mængde CO2, der tages ud af skoven, når træer fældes til møbelproduktion eller produktion af byggematerialer, ikke er større end det optag, der er af CO2 i skoven. Derudover stilles der vigtige krav til økosystemer, biodiversitet og sociale rettigheder. I både Danmark og i EU som helhed stiger lageret af CO2 bundet i skovene hvert eneste år, selvom der tages træer ud til byggeri, møbler og energi.

Giver mening i Danmark

En af de primære kritikpunkter i artiklerne er, at Danmarks løsning med biomasse ikke kan eksporteres eller kopieres af andre lande. Og det er rigtigt, i den forstand at biomasse er en knap ressource og en ressource, som vi skal værne om og anvende fornuftigt.

Men i Danmark giver biomassen særlig god mening pga. vores veludviklede fjernvarmesektor. Når man bruger biomasse til kun at lave strøm, som tilfældet er flere andre steder, så udnyttes kun ca. en tredjedel af energien. Når det tværtimod bruges til at lave fjernvarme eller el og varme samtidig, så er udnyttelsen oppe på lige under 100 pct. Samtidig kører de danske kraftvarmeværker, der anvender biomasse, oftest ud fra et varmebehov og anvendes derfor hovedsageligt til elproduktion, når der skal sikres et stabilt elnet.

Udbygning

Vi skal fortsat accelerere udbygningen af sol og vind, og derfor vil forbruget af biomasse også falde helt forventeligt i takt med, at den teknologiske udvikling sikrer øget elektrificering. Vi forventer, forbruget af biomasse er reduceret med 70 pct. i 2040. Men vi skal huske, at alternativet til biomasse på nuværende tidspunkt ikke er vind og sol – det er kul og gas. Det ser vi med alt tydelighed i øjeblikket, hvor myndighederne i Danmark har beordret lukkede kulfyrede kraftværker til at genstarte.

Biomasse hverken kan eller skal erstatte sol og vind. Den skal erstatte kul og gas, og den skal fungere som et batteri, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser.

Biomassen er også en kilde til den grønne, biogene CO2, der er en afgørende ressource, når power-to-x-processer fremstiller fremtidens grønne brændsler til fly og tung transport. For slet ikke at nævne, at FN’s Klimapanel (IPCC) fremhæver biomassen som en af de teknologier, hvor negative emissioner kan opnås gennem CO2-fangst og lagring.

En vigtig brik

Vi skal gå kritisk til værks og spørge os selv, om det, vi gør, er det rigtige. Vi skal værne om vores klode, og IPCC’s seneste rapport slår også fast, at vi har endog meget travlt med at finde de rigtige løsninger. Og bruges biomassen ansvarligt og kommer fra skove, der bliver forvaltet efter stringente bæredygtighedsprincipper, så er biomassen netop en af de vigtige puslespilsbrikker, der gør, at vi kan arbejde mod en mere bæredygtig og klimarigtig fremtid.