Biomasseanalysen offentliggjort

Energistyrelsen har offentliggjort den længe analyse af vilkårene for en effektiv og miljømæssig bæredygtig brug af biomasse i den danske energiforsyning og belyser biomassens CO2-fortrængning.

Energistyrelsen har offentliggjort den længe ventede biomasseanalyse. Den blev bestilt i forbindelse med Energiforliget fra 2012 fordi forligets ambition om udfasning af fossile brændsler i energisystemet vil medføre en markant øget brug af biomasse og derfor øget import af biomasse.

Biomassenanalysen fokuserer på vilkårene for en effektiv og miljømæssig bæredygtig brug af biomasse i den danske energiforsyning og belyser biomassens CO2-fortrængning.

Analysen viser blandt meget andet:

  • At der er bæredygtig biomasse at få, men også at der i bestemte regioner er risici
  • At el-produktion på basis at træ kan føre til mindre CO2-udslip end den nuværende el-produktion, både på kort og langt sigt
  • At skovrydning ikke skyldes efterspørgslen efter energi
  • At hovedparten af CO2-udledningen skyldes afbrænding af fossile brændsler

Klima-, Energi- og Bygningsminister Rasmus Helveg Petersen udtaler:

Der må ikke være tvivl om at det gavner klimaet når vi skifter kul ud med biomasse. Derfor vil jeg opfordre branchen til at indgå en frivillig aftale om kun at købe biomasse der er produceret bæredygtigt

Skovforeningen deltager i en paneldebat arrangeret af Dansk Energi torsdag. Her vil ministeren fremlægge sine tanker om hvordan vi sikrer bæredygtighed frem mod 2050.

Skovforeningen vil gentage dansk skovbrugs tilbud om at øge leverancen af bæredygtigt produceret træ til energi, samtidig med en permanent øget kulstofopsparing i stående skov.

Scenarier

Samtidig med biomasseanalysen er udgivet 5 scenarier der belyser konsekvenserne i 2020, 2035 og 2050 ved brugen af forskellige energikilder.

Alle scenarier indeholder mindst lige så meget biomasse som kan produceres i Danmark. Det skønnes at det danske biomassepotentiale i 2050 er 205– 245 Petajoule. Det springende punkt for dansk skovbrug er hvor meget den fremtidige energiinfrastruktur kan og vil bruge dansk træflis.

Fordelingen af biomasseforbruget i ”Vindscenariet”” er i 2035 og i 2050 opgjort til:

  • Vindscenariet i 2035: Halm og træ anvendes primært til en begrænset central kraftvarme produktion (ca. tre større kraftværker) og en vis biobrændstofproduktion. Affaldet anvendes til kraftvarmeproduktion og biogassen til decentral kraftvarmevarmeproduktion.

  • Vindscenariet i 2050: Træ og halm anvendes alt overvejende til biobrændstofproduktion (til tung transport) inkl. spildvarme. Der anvendes herudover mindre mængder til fjernvarme (spidsbelastning). Affald og biogas anvendes som i 2035, omend al biogassen opgraderes med brint og en mindre del af biogassen nu anvendes til transport.

Fordelingen af biomasseforbruget i ”Biomassescenariet” er i 2035 og i 2050 opgjort til:

  • Biomassescenariet i 2035: træ og halm anvendes især til kraftvarme og kondensproduktion (kun el) og i nogen udstrækning til biobrændstofproduktion. Affald anvendes til central kraftvarme og biogas til decentral kraftvarme.

  • Biomassescenariet 2050: træ og halm anvendes fortsat til kraftvarme og kondensproduktion samt til en forøget biobrændstofproduktion til tung transport samt til industriel kraftvarme og kedler. Affald anvendes til central kraftvarme og biogas til decentral kraftvarme. Der anvendes samtidig biogas/SNG til tung transport.