Bliver dansk skovnatur aldrig god nok?
Det sår erhvervs-ph.d. i biodiversitet Erik Buchwald tvivl om i et notat, hvor han kritiserer metode til vurdering af naturtilstand for at overimplementere EU's Habitatdirektiv. Det har fået venstrepolitiker til at rejse sagen politisk.
Foto: Dansk Skovforening, Liselotte Nissen
Kan skovnatur nogensinde opnå god tilstand med de opgørelsesmetoder, vi anvender i Danmark?
Det spørger folketingspolitiker Kristian Pihl Lorentzen (V) bl.a. om i 17 spørgsmål til minister for grøn trepart Jeppe Bruus gennem Miljø- og Fødevareudvalget. Spørgsmålene stiller sig kritisk til den opgørelsesmetode, som Danmark siden 2013 har anvendt i rapporteringer til EU om skovenes naturtilstand.
Baggrunden for den politiske interesse skal findes i notat fra erhvervs-ph.d. i biodiversitet Erik Buchwald, der kritiserer den anvendte metode for at overimplementere EU’s Habitatdirektiv – og for at dansk skovnatur i praksis aldrig vil komme i god tilstand – såkaldt ”gunstig bevaringsstatus” – med den anvendte praksis.
Overimplementerer direktiv
I 2013 blev en såkaldt multikriteriemodel indført som ny metode til at vurdere bevaringsstatus for dansk skovnatur. Og det har ifølge Erik Buchwald markant skærpet krav til vurdering af skovenes tilstand.
Modellen er udviklet af forskere fra DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) og bygger på princippet ”one out, all out”: Alle måleparametre i hvert prøvefelt skal opfylde specifikke kriterier, for at det pågældende skovområde kan vurderes til at have en gunstig bevaringsstatus.
Det betyder ifølge Buchwald-notatet, at bl.a. specielle vedboende arter, mængden af dødt ved og antal insektbestøvede vedplantearter alle samtidigt skal overholde DCE’s fastsatte tærskelværdier i hvert eneste prøvefelt. Ellers ”falder” prøvefeltet, og skovområdet vil ikke blive vurderet til at være i god tilstand.
Ifølge DCE’s eget notat lever ingen prøvefelter i seks ud af ni skovtyper op til modellens kriterier for gunstig bevaringsstatus, mens de resterende kun gør det på ganske få prøvefelter. Og det har ifølge Erik Buchwald ført til, at skovenes tilstand siden 2013 er blevet vurderet som ”ugunstig”, selvom det ikke nødvendigvis er korrekt.
Selv ikke Suserup Skov, der ifølge KU har været (stort set) urørt i 100 år, lever op til multikriteriemodellens krav for gunstig bevaringsstatus, skriver han.
Uopnåelige krav
Ifølge EU’s Habitatdirektiv skal medlemslande overvåge og rapportere bevaringsstatus til EU hvert sjette år. Overvågningens metode fastlægges af det enkelte land, mens rapporteringsformatet følger EU-vejledninger.
Og med Naturgenopretningsforordningen er der nu også kommet mål for, hvornår naturområder skal opnå gunstig bevaringsstatus: For de levesteder, der i forordningen anses for at være i dårlig tilstand, skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger for at genoprette:
-
- Mindst 30 % i 2030
- Mindst 60 % i 2040
- Mindst 90 % i 2050
Genopretning til gunstig bevaringsstatus kommer dog ikke til at ske inden de fastsatte tidsfrister med den nuværende model, vurderer Erik Buchwald i sit notat:
”Med den danske målestok, der blev brugt i 2013 og 2019, vil god tilstand ikke kunne opnås selv på 100 år og måske aldrig.”
17 spørgsmål til minister
Notatet har fået Kristian Pihl Lorentzen til at formulere en række spørgsmål til Miljø- og Fødevareudvalget. Venstrepolitikeren kræver bl.a. svar på følgende fra trepartsminister Jeppe Bruus:
- Hvorfor blev den nye multikriteriemodel indført i 2013 uden forudgående test og med en kraftig skærpelse af EU’s krav?
- Kan ministeren bekræfte, at modellen sidenhen har givet et misvisende billede af skovenes tilstand?
- Hvilke konsekvenser har modellen haft for beslutninger som udlægning af 70.000 hektar urørt skov?
- Er det realistisk, at Danmark kan opfylde EU-krav om god tilstand for 30%, 60% og 90% af naturtyperne inden 2030, 2040 og 2050, hvis modellen fortsat bruges?
- Vil regeringen sikre, at rapporteringen i 2025 baseres på mere realistiske og velfungerende metoder?
Kristian Pihl Lorentzen forventer at få svar fra ministeren om 3-4 uger, skriver han på Facebook, hvor han lister samtlige 17 udvalgsspørgsmål.
Politisk bevågenhed
Dansk Skovforening har også læst Erik Buchwalds notatet grundigt igennem og er tilfreds med, at sagen nu får politisk fokus.
”Det er klart, at vi er nødt til at have opgørelsesmetoder, som er transparente og som skovejerne kan have tillid til stemmer overens med de reelle forhold i de danske skove. Der må selvfølgelig ikke kunne rejses tvivl om, hvorvidt alt det, skovejerne gør for natur og biodiversitet, reelt er spildt arbejde, fordi opgørelsesmetoden ikke giver mulighed for at dokumentere, at der sker fremskridt”, siger direktør Anders Frandsen.