Bliver dansk skovnatur nogensinde ’god nok’? Minister vil sammenligne med nabolande

Er krav til skovnatur for strenge i Danmark? Det lover trepartsminister Jeppe Bruus at undersøge ved sammenligne med nabolande, lyder det i svar til venstrepolitiker, der kritiserer regeringen for at overimplementere EU’s habitatdirektiv. Danmark kan dog frit vælge metode til afrapportering af naturtilstand i skove, understreger ministeren.

Foto: Colourbox

Bliver dansk skovnatur nogensinde god nok med nuværende opgørelsesmetoder?

Sådan spørger venstrepolitiker Kristian Pihl Lorentzen trepartsminister Jeppe Bruus gennem 17 spørgsmål i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, hvor han kritiserer regeringen for at overimplementere EU’s habitatdirektiv.

Det vil ministeren nu undersøge, lyder det i et svar til udvalget:

”For at sikre at afrapporteringen sker på et retvisende grundlag, har mit ministerium sat et nabotjek i værk, så Danmark forholder sig til hvordan lignende EU-medlemsstater afrapporterer til EU-Kommissionen.”
Jeppe Bruus lægger dog også vægt på, at Danmark frit kan vælge metode til at opgøre tilstanden i den danske natur:
”EU-Kommissionen har fastlagt, hvilket format medlemslandene skal følge i deres rapportering efter habitatdirektivet og har udarbejdet vejledning hertil. Det er dog ikke fra EU-Kommissionens side fastlagt, hvilke metoder der skal anvendes ved vurdering af bevaringsstatus, herunder hvilke indikatorer eller kriterier der bør indgå i vurderingerne. Dette er op til de enkelte medlemslande. De enkelte medlemslande har derfor et råderum ift. valg af datagrundlag og metode.”

Umulige krav

Sagen har fået Kristian Pihl Lorentzens opmærksomhed via et notat fra erhvervs-ph.d. i biodiversitet Erik Buchwald, der kritiserer den danske opgørelsesmetode for at være unødigt skrap.

Kritikken går på, at den model, som Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet bruger til at vurdere tilstanden i ni danske skovnaturtyper, der er listet i EU’s habitatdirektiv, stiller så høje krav, at selv Suserup Skov – der har været urørt i 100 år – ikke lever op til dem. Ifølge Erik Buchwald vil den danske metode gøre det nærmest umuligt for disse skovnaturtyper at opnå en gunstig bevaringsstatus.

Danmarks metode til afrapportering har fået navnet ”multikriteriemodellen”, fordi den kræver, at alle måleparametre på samme tid lever op til fastsatte tærskelværdier i alle prøvefelter for at et skovområde kan vurderes til at være i god tilstand – såkaldt gunstig bevaringsstatus.

I sit svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg skriver Jeppe Bruus, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) er i dialog med DCE om afrapportering efter habitatdirektivet, som Danmark sammen med de øvrige EU-medlemslande skal indsende i år.

Næste rapportering skal herefter ske i 2031.

Sverige letter krav for god tilstand

I Sverige har regeringen besluttet at foretage en mere ”forsigtig rapportering” til EU’s Habitatdirektiv i 2025 pga. skærpede krav i EU’s Naturgenopretningsforordning, der lægger stor vægt på indberettede vurderinger af skovnaturtyper.

I de kommende år vil svenske myndigheder revidere opgørelsesmetoden i samarbejde Sveriges Landbrugsuniversitet og Skogsstyrelsen, men ved årets afrapportering betyder den mere forsigtige tilgang, at svensk skovnatur vurderes til at være i gunstig bevaringsstatus, hvis den er i bedre stand end ved habitdirektivets indførelse i 1995.

Kilde: regeringen.se