Blomstring en måned tidligere: ”Bekymrende”, mener forskere

Klimaforandringer får planter i Storbritannien til at blomstre gennemsnitligt en måned tidligere i dag end for 35 å r siden. Ændringen skaber ubalance i økosystemer og kan have store konsekvenser, hvis ikke arter kan tilpasse sig de nye forhold lynhurtigt, fortæller forsker bag studiet. Dansk forsker kan genkende bekymringen for de danske skove.

Denne artikel har været bragt i magasinet Skoven 3, 2022.

En hel måned. Så meget er den gennemsnitlige første blomstringsdato rykket tættere på årsskiftet sammenlignet med gennemsnittet før 1987. Det viser en ny undersøgelse under ledelse af det britiske University of Cambridge.

Ved at bruge en borgervidenskabsdatabase med optegnelser, der går tilbage til midten af det 18. århundrede, har forskerholdet fundet ud af, hvordan klimaændringer påvirker planter i Storbritannien. Forskerne baserede deres analyse på mere end 400.000 observationer af 406 blomstrende plantearter i Storbritannien mellem 1753 og 2019. Observationerne er fra Nature’s Calendar, et kæmpe datasæt, hvor observationer af sæsonbestemte ændringer siden det 18. århundrede er blevet registreret af videnskabsmænd, naturforskere, amatører og professionelle gartnere samt organisationer som Royal Meteorological Society. Nature’s Calendar har nu omkring 3,5 millioner optegnelser tilbage til 1736.

Forskerne brugte observationer af den første blomstringsdato for træer, buske, urter og klatrere på steder fra Kanaløerne til Shetland og fra Nordirland til Suffolk. De klassificerede observationerne på forskellige måder: efter placering, højde, og om de var fra by- eller landområder. De første blomstringsdatoer blev derefter sammen lignet med instrumentelle temperaturmålinger og månedlige klimarekorder.

Og forskerne fandt altså ud af, at den gennemsnitlige første blomstringsdato er én måned tidligere efter 1987 end den gennemsnitlige første blomstringsdato fra 1753 til 1986. Tendensen falder sammen med accelererende global opvarmning forårsaget af menneskelige aktiviteter. Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskift Proceedings of the Royal Society B.

Kan skade planter og økosystem

Den tidligere blomstring kan have konsekvenser for økosystemer og landbrug. Andre arter, der synkroniserer deres migration eller dvaletilstand, kan efterlades uden de blomster og planter, de er afhængige af – et fænomen kendt som økologisk mismatch – hvilket kan føre til tab af biodiversitet, hvis populationer ikke kan tilpasse sig hurtigt nok.

“Resultaterne er virkelig alarmerende på grund af de økologiske risici forbundet med tidligere blomstringstider. Når planterne blomstrer for tidligt, kan en sen frost dræbe dem”, siger professor Ulf Büntgen, som er undersøgelsens hovedforfatter, ifølge Cambridge University.

“Men den endnu større risiko er økologiske misforhold. Planter, insekter, fugle og andet dyreliv har udviklet sig sammen til et punkt, hvor de er synkroniseret i deres udviklingsstadier. En bestemt plante blomstrer, den tiltrækker en bestemt type insekt, som tiltrækker en bestemt type fugl og så videre. Men hvis en komponent reagerer hurtigere end de andre, er der risiko for, at de er ude af sync, hvilket kan få arter til at kollapse, hvis de ikke kan tilpasse sig hurtigt nok”, forklarer han.

Ifølge Ulf Büntgen kan foråret i Storbritannien i sidste ende begynde i februar, hvis de globale temperaturer fortsætter med at stige med deres nuværende hastighed, og mange af de arter, som blandt andet skove er afhængige af, kan opleve alvorlige problemer på grund af den hurtige hastighed, forandringen sker med.

Genkender billede i Danmark

Billedet med tidligere blomstring er også noget, professor Erik Dahl Kjær fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet kan genkende fra de danske skove:

“Det er egentlig ikke nyt. Der er undersøgelser, som før har vist det samme, men det her studie bygger på mange data og for mange plantearter. Mange danskere har selv bemærket det. Førhen sagde man, at bøgen er sprunget ud den 10. maj, men i dag sker det tidligere. Bøg blomster samtidig med løvspring, så når vi bemærker, at bøgen springer tidligere ud, betyder det, at den også blomstrer tidligere”, siger han.

I forhold til skovbruget fører den tidligere blomstring til en bekymring for forårsfrostskader, fortæller Erik Dahl Kjær:

“I skovbruget er nattefrost sidst i april og maj ofte et problem, fordi det kan give i forårsfrostskader. Frosten skader både blade og blomster, og hvis blomsterne fryses, kommer der ingen frøsætning. Det kan være et problem, hvis man skal lave selvforyngelse med selvsåning. Men frøene er også fødekilde for fx fugle, så det kan påvirke hele økosystemet, hvis for tidlig blomstring giver anledning til flere frostskader, som kan ødelægge frugtsætningen”, fortæller han.

Der er både træer, buske og urter med i det britiske studie. Det er især urterne, som springer meget tidligere: én hel måned. For træerne er blomstringen rykket ca. 14 dage frem, hvilket ifølge Erik Dahl Kjær svarer meget godt til det, vi også ser herhjemme. Det tidligere udspring kan desuden give en længere vækstperiode.

“Med en længere vækstperiode kan træerne vokse mere. Men hvis det følges af hyppigere ska der fra forårsfrost, sættes gevinsten over styr,” siger Erik dahl Kjær og fortsætter:

“Vi kan desværre ikke bare regne med, at vores træer passer godt til fremtidens klima. Derfor er vi meget optaget af at undersøge, hvordan man kan udvikle, vælge og bruge frøkilder, som passer til fremtidens klima. Vi har allerede en lang tradition i Danmark for at bruge udenlandske frøkilder. Meget af det bøg, vi planter, stammer oprindelig fra Karpaterbjergene eller Schweiz, stilkeg stammer ofte fra Holland og vintereg fra Norge. I fremtiden kan det blive relevant at bruge flere og måske andre frøkilder med mere sydlig oprindelse. Men det er ikke bare gjort med, at vi skal bruge frø fra Sydfrankrig, hvis vi forventer et klima som i Sydfrankrig – temperaturen passer måske, men dagslængden i Sydfrankrig er forskellig fra Danmark. Derudover er det også et spørgsmål om kontinentalt- versus kystklima. I Danmark arbejder vi derfor på flere fronter med at undersøge, hvordan frøkilder sydfra reagerer på at blive flyttet til Danmark. Og her er vi meget optaget af deres spring og afmodning i Danmark,” forklarer Erik Dahl Kjær.

Ifølge ham er træerne dog generelt gode til at tilpasse sig nye klimaforhold på den lange bane:

“Hvis temperaturen ændrer sig, vil træarterne til en vis grad kunne tilpasse sig ved genetisk selektion. Men der er naturligvis en grænse. Vores forskning tyder på, at det kan være svært at bygge udelukkende på den oprindelige genpulje, hvis temperaturstigningen bliver på mere end et par grader. Hvis det bliver tilfældet, skal man nok for alvor kigge efter nye frøkilder,” siger han og tilføjer: ”Det britiske studie viser, at arterne allerede nu reagerer på et varmere klima, og det bekræfter os i nødvendigheden af at undersøge træernes klimarobusthed,” siger Erik Dahl Kjær.