Brændeafgiftens 7 forbandelser

Brændeafgiften er hovsa-politik der vil skade massivt og på mange områder. Politikerne bag afgiften har lukket øjnene for hvor galt det bliver. Læs detaljerne om brændeafgiftens 7 forbandelser.

Historien bag brændeafgiften

Formålet med afgiften med det uforståelige og vildledende navn ”forsyningssikkerhedsafgift” er at tjene penge til statskassen. Pengene skal dække hullet efter at forbrugere og virksomheder gør som politikerne vil have: Bruger mindre kul, olie og gas og derfor betaler færre afgifter.

At forsyningssikkerhedsafgiften også skulle ramme brænde har aldrig været planlagt eller ønsket af politikerne. Men politikerne mener at de er nødt til at vedtage brændeafgiften nu fordi den, til deres overraskelse, er en konsekvens af deres eget energiforlig i 2012.

Denne hovsa-politik vil skade massivt og på mange områder. Politikerne bag brændeafgiften har lukket øjnene for hvor galt det bliver:

Resume af brændeafgiftens skadevirkninger

Prisen på brænde fra skoven vil gå amok med den nye afgift på 275 kr. pr. rummeter brænde af løvtræ og 226 kr. pr. rummeter brænde af nåletræ (inklusive moms).

Det vil ramme husholdningernes økonomi, særligt i landdistrikterne.

Danske hjem vil blive opvarmet af affaldstræ, brænde købt i nabolande og sort handlet træ. Det vil forurene miljøet og øge CO2-udledningen. Vi får ikke den ønskede omstilling til vedvarende energi og et fossilfrit Danmark.

Brændeafgiften er desuden et historisk angreb på skovenes økonomi og dermed på bæredygtig-heden i meget store dele af Danmarks skove. Det vil ramme løvskovene og deres udbredelse særlig hårdt. Skovenes træproduktion og generelle pleje bliver dårligere.

Den smule indtægt staten kan få på afgift af lovligt brænde vil blive opslugt af tabet af moms ved øget grænsehandel, ulovligt brændesalg og af det uhyrlige bureaukrati til administration og kontrol af afgiften.

Her er detaljerne om brændeafgiftens 7 forbandelser:

1. Dyrere at bo i landdistrikterne

Brændeafgiften gør det dyrere at bo i landdistrikterne og øger uligheden mellem land og by.

På landet er hundredetusindvis af husstande afhængige af brænde som varmekilde.

Alternativer som fx isolering, varmepumper og jordvarme kræver store investeringer for den en-kelte husholdning, og netop i yderområderne er det særlig svært at låne penge til store investeringer i huset.

Brændeafgiften har også en anden social slagside: Forbrugere der ikke har mange penge, men tid til at oparbejde brænde ude i skovene, bliver ramt ekstra hårdt økonomisk.

2. Mere grænsehandel

Afgiften kommer kun i Danmark.

Fx går Sverige, Norge og Tyskland den modsatte vej og stimulerer produktion og forbrug af brænde med tilskud og skattefradrag – for klimaets og miljøet skyld.

Den danske afgift vil medføre at brænde, briketter og træpiller bliver købt i stor stil i udlandet af private til eget forbrug og uden afgift og dansk moms.

I Danmark bliver konsekvensen virksomhedslukninger (træhandlere og træpillefabrikker), mistede arbejdspladser, øget transport og mistet momsindtægt på brænde.

3. Mere CO2-udledning

Afgiften vil fordyre brugen af træ til energi.

Så en del af det træ der kun kan udnyttes til brænde og som kunne bidrage til at nå Danmarks reduktionsmål i 2020, vil ikke blive brugt. Uden et brændemarked vil hundredetusindvis tons tyndingstræ blot rådne op i skovbunden og frigive CO2, uden at energien bliver udnyttet.

Det er stik imod alle gode bestræbelser om ressourceeffektivitet, både i regeringens klimaplan og i EU’s strategi for at standse klimaforandringerne.

Kort transport fra den lokale skov til brændeovnen giver det mindste tab af energi og udledning af CO2. Derfor bør husholdningernes køb af træ i skovene fremmes, i stedet for få en afgift.

Afgiften strider groft imod den klimapolitik og visionen om et fossilfrit Danmark som stort set alle politikere ellers hylder og smykker sig med. Med afgiften får vi ikke den omstilling til grøn økonomi som regeringsgrundlaget lovede.

4. Mere sort brænde

Afgiften presser markedet i retning af ulovligt brændesalg uden faktura og moms.

5. Mere afbrænding af urent træ

Afgiften vil fremme brugen af affaldstræ i brændeovne og derved forurene miljøet med partikler og giftstoffer.

6. Katastrofe for skovenes bæredygtighed

Prisen på brænde fra skoven vil gå amok med den nye afgift.

Det er et historisk angreb på skovenes økonomi og dermed på bæredygtigheden i meget store dele af Danmarks skove. Det vil ramme løvskovene og deres udbredelse særlig hårdt. Skovenes træproduktion og generelle pleje bliver dårligere.

Private husholdninger er de vigtigste kunder i de første 30-50 år af levetiden for en løvtræbevoksning. Brændemarkedet er helt afgørende for løvskovenes økonomi og pleje, for den langsigtede produktion af kvalitetstræ og for skovenes bæredygtighed i det hele taget. Uden et brænde-marked bliver skovejerne tilskyndet til at plante fx gran i stedet for bøg og eg.

Afgiften går således stik imod alle hidtidige smukke skovpolitiske hensigtserklæringer fra alle sider af Folketinget.

7. Uhyrligt bureaukrati

Afgiften vil kræve et uhyrligt bureaukrati at administrere og kontrollere. Det bliver en urimeligt dyr og besværlig måde at samle penge op på til statskassen.

Køb og salg af træ vil generelt blive mistænkeliggjort af SKAT. Alt træ med en pris tæt på brænde-prisen skal betale afgift – også fx afdækningsflis, pæle og rafter. Bagefter kan køber, hvis hun kan dokumenterer at træet ikke er brugt til brænde, søge om at få afgiften betalt tilbage. Altså en omvendt bevisbyrde der lægges på forbrugerne. Og i mange tilfælde kan forbrugerne ikke en gang få uberettiget betalt afgift retur fordi det samlede afgiftsbeløb ikke overstiger 5000 kr./år.

De foreslåede bagatelgrænser for sankebrænde og små producenter er ubrugelige for næsten alle og vil ikke gøre nogen forskel i praksis. Danmark har 25.000 skovejendomme som producerer brænde, og langt det fleste af dem vil ryge over bagatelgrænsen.

Disse mange tusinde skove skal nu registreres og kontrolleres af myndighederne. Og skovene selv skal bruge i størrelsesordenen hundrede årsværk tilsammen på at administrere afgiften.

Danmark har ikke tidligere lagt en punktafgift på så mange producenter.