Brændeovne er renere end deres rygte
Artiklen har været bragt i Politiken 8. december 2012
Partikler fra brændeovne er ikke nær så sundhedsskadelige som partiklerne fra dieselkøretøjer, viser nye undersøgelser
Nu er fyringssæsonen begyndt, og hermed blusser debatten om brændeovnene op igen. Der hersker nogen usikkerhed omkring brænderøg. Er den farlig?
Nogle hævder det, men deres argumenter er forkerte, når det drejer sig om fyring med rent træ på den rigtige måde. I det hele taget er diskussionen i høj grad præget af følelser og ideologiske overvejelser. Der er grund til at gøre opmærksom på, at nye danske og tyske undersøgelser viser, at fyring med træ er betydeligt renere end afbrænding af andre produkter.
Som bekendt anvendes trærøg til rygning af kød og fisk, som på den måde konserveres og smager bedre. På det punkt viser kampagnen mod brænderøg sin svaghed, fordi man sammenligner røgens partikler med de partikler, som trafikken udleder; f.eks. dieselrøg og afslidte småpartikler fra bildæk. Men det er usammenlignelige størrelser.
Hvem ville i øvrigt finde på at udstyre et røgeri med en dieselmotor og så anvende udstødningsgassen til at ryge kød og fisk med?
Forskningens resultater
Det Nationale Center for Miljø og Energi har udført flere undersøgelser af luftforureningen bl.a. i Jyllinge ved Roskilde Fjord. Disse viste en koncentration af meget små partikler (mindre end 10 µm; 0,01 mm) på samme niveau som på nogle af de stærkest trafikerede veje i København. Det er i overvejende grad langtransport af partikler, som bestemmer niveauet i en by som Jyllinge med et stort antal brændeovne, og niveauet påvirkes ikke markant af bidrag fra disse. Det nytter altså ikke synderligt at begrænse brug af brændeovne lokalt.
Det skal tilføjes, at koncentrationen af de såkaldte polyaromatiske kulbrinter (PAH) i luften er tre gange større i Jyllinge end i det indre København. Brændefyring er den dominerende kilde til polyaromatiske kulbrinter, idet de bl.a. dannes ved ufuldstændig forbrænding af biomasse. Polyaromatiske kulbrinter dannes imidlertid også i trafikken, og årsmiddelkoncentrationen af PAH i Jyllinge ligger stadig 40 pct. under grænseværdien. Samtidig er det vigtig at gøre sig klart, at partikelstørrelsen har afgørende betydning for, om partiklerne optages i lungerne.
Ifølge en svensk doktorafhandling fra 2009 sætter de mikropartikler, som netop forekommer i udstødningsgas, sig fem gange hyppigere fast i luftvejene end 50 gange større partikler. Og brænderøgens partikler er typisk 1.000 gange større. Dette er bekræftet i et meget stort antal internationale undersøgelser.
Antallet af partikler og overfladeareal af to typer luftforureninger med samme vægt vil derfor være helt forskellige afhængig af partiklerne størrelse. Det betyder, at optagelsen i luftvejene af mikropartikler, typisk fra bilers udstødning, er langt større end samme vægtmængde af partikler fra en brændeovn. Dette burde ikke overraske, men bliver ikke desto mindre ofte overset eller glemt i rapporter om luftforurening. Det viser, hvor forsigtig man skal være med at bedømme sundhedsfaren ved partikelforurening i epidemiologiske og toksikologiske studier. Mennesket reagerer helt forskelligt på indånding af brænderøg og indånding af dieselrøg.
Trærøgens partikler udskilles stort set, inden de når ned i lungerne, mens partiklerne fra trafikken sætter sig fast. Interessen for PAH har hidtil fokuseret på luftforurening. Det skønnes imidlertid, at indtagelse af PAH fra fødevarer kan være mere end 10 gange så stor som indtagelsen fra luften.
Brændeovne producerer lige så meget energi som vindmøller
Yderligere bør det nævnes, at brændeovnene ifølge Energistyrelsens Energistatistik 2010 producerer stort set lige så meget energi som vindmøllerne og derfor spiller en stor rolle for vores meget nødvendige bestræbelser på at bekæmpe drivhuseffekten. Dette mål er opnået uden statsstøtte.
Tværtimod foreslås nu at lægge en stor statsafgift på brænde, som er svær at administrere og rammer socialt skævt.
Brænde er CO2-neutralt og bidrager til grøn beskæftigelse
Det hævdes undertiden, at det ikke hjælper på drivhuseffekten at fyre med brænde, fordi der udledes kuldioxid. Man overser her, at de danske skove løbende binder den udledte kuldioxid. Hvert år fældes mellem to og tre millioner ton træ i skovene, men tilvæksten – lig med kulstofbindingen – er endnu større. Fyring med brænde bliver hermed CO2-neutral. Det er hverken tilfældet ved fyring med olie eller naturgas.
Endvidere hævder nogle, at træet anvendes bedre i varmeværkerne. Men det træ, som brændeovnsbrugerne anvender, er som regel træ, som er for besværligt og for dyrt at bruge i fjernvarmeværkerne.
Hertil kommer, at Danmark producerer og eksporterer mange gode brændeovne og brændefyr. Dermed bidrager brændefyringen til det begreb, vore politikere ynder at anvende: grøn beskæftigelse.
Sådan bør man fyre op i brændeovnen
Brændet skal være så tørt som muligt. Det gavner meget, hvis man har mulighed for at opbevare det inden døre ved stuetemperatur nogle dage inden brug. Det tørrer en del mere, forvarmes og giver dermed god gasforbrænding.
Ved optænding er det vigtigt at få varmet ovnen op så hurtigt som muligt. Læg to brændestykker ved siden af hinanden, anbring en optændingsblok eller et par stykker køkkenruller vædet med billig rapsolie ovenpå, og tænd ild.
Papir tilføres os alle dagligt i store mængder. Rigtigt anvendt kan man bruge en del i ovnene, men det giver meget aske. Man skal lægge de aviser, man ønsker at brænde, i bunden af ovnen. Og så tænder man op oven på papirlaget.
Klatfyring er bedst. Lægges for mange brændestykker i en gloende ovn, risikerer man, at den tilførte luft ikke forslår til afbrænding af gassen, Brændet omdannes til gas, og spildet er betydeligt, uanset om gassen brænder eller ej.
Luftrosetterne bør være lukkede, når ovnen ikke er i brug. Ellers ventilerer skorstenstrækket stuerne på en effektiv, men ikke altid ønsket måde.