Brænderøg er mindre skadelig end bilos

Der er nye beroligelser fra forskerne og nye spørgsmål til regeringen som afviser at den har planer om afgifter på brænde eller brændeovne.

Debatten om brænderøg fortsætter – med beroligelser fra forskerne, med spørgsmål fra politikerne og med regeringens afvisning af at den har planer om afgifter på området.

Forskerne beroliger

Portalen videnskab.dk refererer i artiklen Brænderøg er mindre skadelig end bilos til fire grundige studier, der tilsammen “tager energi ud af de advarselslamper, som for nogle år siden blev – og i disse dage igen er blevet – sat i omdrejninger efter laboratorieforsøg på celler fra menneske-lunger.”

Artiklen citerer Pernille Høgh Danielsen, postdoc på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet:

Vores overordnede konklusion er, at brænderøgspartikler ikke har lige så store skadelige effekter som dieselpartikler og trafikpartikler per gram. Det så sådan ud i forsøg på celler, men vi har ikke fundet det samme i dyre- og menneskeforsøg.

Regerignen afviser afgifter

Debatten om brænderøg og specielt muligheden for skade på menneskers DNA har fået Liselott Blixt, Dansk Folkeparti til at stille spørgsmål til både sundhedminister Bertel Haarder og stedfortrædende miljøminister Birthe Rønn Hornbech:

Hvad er ministerens holdning til, at en ny dansk undersøgelse viser, at røg fra brændeovne giver DNA-skader og derved øger risikoen for kræft, og vil ministeren mene, at afgifter på farligt brænde, som Det Økonomiske Råd ønsker, er løsning nok?

Bertel Haarder svarer :

Jeg er opmærksom på, at røg fra brændeovne kan være sundhedsskadeligt. Den nyligt publicerede danske undersøgelse belyser bl.a. risiko for DNA skader, når cellekulturer udsættes for partikler fra brændeovnsrøg. Det er dog udfra den nuværende viden stadig usikkert, hvor stor risikoen er for kræft hos mennesker ved den udsættelse, der er for brændeovnsrøg i Danmark. Sundhedsstyrelsen rådgiver i forskellige sammenhænge om sundhedsmæssige aspekter af brændeovnsrøg. Med hensyn til reguleringer på området må jeg henvise til Miljøministeriets vurderinger af, hvilke indsatser der er mest hensigtsmæssige til at mindske befolkningens udsættelse for den mest sundhedsskadelige brændeovnsrøg.

Birthe Rønn Hornbech svarer:

Sundhedsstyrelsen rådgiver i forskellige sammenhænge om sundhedsmæssige aspekter af brænderøg, og jeg må henvise til sundhedsministerens svar på det samme spørgsmål, som jeg har fået stillet. Det Økologiske Råd har foreslået, at ikke-svanemærkede brændeovne og -kedler pålægges en afgift på 8000 kr. og at svanemærkede brændeovne og –kedler pålægges en afgift på 4000 kr., når de står i et villakvarter. Tilsvarende foreslår de, at der kun pålægges en afgift på 4000 kr. på gamle forurenende brændeovne og –kedler, der står i landzonen. Jeg er helt enig i behovet for at reducere udledningen fra brændeovne mest muligt, og derfor har regeringen allerede indført en række initiativer med brændeovnsbekendtgørelsen, og de råd og kampagner vedrørende korrekt fyring, som Miljøstyrelsen løbende går ud med. Regeringen har netop afsat 1 mio. kr. til opfølgning på indsatsen om at nedbringe partikelbelastning fra fyring med træ. Jeg kan oplyse, at informationsindsatsen rettet mod de enkelte brændeovnsbrugere skal forløbe i henholdsvis 2011 og 2013. Hvis disse indsatser ikke har den forventede effekt, må vi overveje andre virkemidler, men der er ingen planer om at supplere indsatsen ved brug af afgifter.