CCS-frafald truer Danmarks førerposition
Danmark er et foregangsland på energiområdet, og med CCS-teknologi i samspil med biomassefyrede kraftvarmeværker er der stort potentiale for at nå Danmarks klimamål. Derfor er det ærgerligt, at ni ud af 10 prækvalificerede ansøgninger i det igangværende CCS-udbud har trukket sig.
Regeringens igangværende CCS-udbud viser, at CO₂-fangst og -lagring fortsat er en helt central del af løsningen, hvis Danmark skal nå sine ambitiøse klimamål. Særligt kombinationen af CCS og ansvarligt produceret træbiomasse – også kendt som BECCS – rummer et stort, men endnu ikke fuldt realiseret, potentiale for både klima, energiforsyning og skovrejsning.
Danmark har sat sig et ambitiøst klimamål med en reduktion på 110 procent i 2050. Skal det lykkes, er det nødvendigt både at reducere udledninger og samtidig fjerne CO₂ fra atmosfæren. Her spiller CCS-teknologi en nøglerolle – ikke mindst i samspil med Danmarks højeffektive kraftvarmeværker og fjernvarmesektor.
“Når vi taler om Danmarks styrkepositioner på energiområdet, handler det ikke kun om vind. Kombinationen af fjernvarme, effektive kraftvarmeværker og ansvarligt produceret træbiomasse giver os et unikt udgangspunkt for at levere stabil energi og samtidig skabe reelle klimaforbedringer,” siger Klara Altenborg Brockstedt, politisk konsulent i Dansk Skovforening.
Skovens rolle i energiforsyningen
Den træbiomasse, der anvendes på de danske kraftvarmeværker, stammer fra restprodukter fra skovbruget – eksempelvis tyndinger, sidegrene, kroner og savsmuld – som opstår, når der produceres tømmer, planker og andet gavntræ. Træprodukter, der i sig selv bidrager til at erstatte CO₂-tunge materialer som stål og beton.
Når disse restprodukter anvendes til energiproduktion, og CO₂’en samtidig opfanges og lagres via CCS-teknologi, kan der opnås negative emissioner. Det betyder, at der samlet set fjernes mere CO₂ fra atmosfæren, end der udledes – særligt når der samtidig rejses ny skov, som løbende optager CO₂.
“BECCS er et af de få værktøjer, der både kan levere stabil energi, negative emissioner og samtidig styrke incitamentet til at rejse og forvalte mere skov. Det gør teknologien helt afgørende i fremtidens energimix,” understreger Klara Altenborg Brockstedt.
Økonomi i skovbrug skaber mere skov
Anvendelsen af skovens restprodukter til energi er samtidig med til at sikre økonomien i et ansvarligt skovbrug. Når hele træets værdi udnyttes, bliver det mere attraktivt at investere i skovrejsning og langsigtet skovdrift – både i Danmark og i de lande, vi importerer biomasse fra. Erfaringerne viser, at det bidrager til mere og bedre skov.
Dermed hænger klima, energiforsyning og skovrejsning tæt sammen. CCS i kombination med biomasse er ikke blot et klimapolitisk redskab, men også en vigtig løftestang for målsætningen i den grønne trepart om at rejse yderligere 250.000 ha skov i Danmark.
Behov for forbedret CCS-udbud
At ni ud af ti prækvalificerede aktører har trukket sig fra det nuværende CCS-udbud, herunder alle biomasse-værker, er derfor bekymrende. Samtidig peger tilbagemeldingerne fra aktørerne glædeligvis på, at udfordringen ikke er manglende interesse, men snarere rammevilkårene.
Energistyrelsen har nu valgt at rykke fristen for afgivelse af endelige tilbud til puljen for CO₂-fangst og -lagring til den 4. februar 2026. Det forventede tidspunkt for tildeling af kontrakter fastholdes dog til april 2026.
CCS er en relativt ny teknologi, og skal den lykkes i stor skala, kræver det større sikkerhed for lagringsmuligheder, mere realistiske tidsrammer og mere proportionale sanktionsmekanismer. Det vil ikke alene styrke Danmarks mulighed for at nå sine klimamål – men også sikre, at skov og træbiomasse får den rolle i energisystemet, som potentialet lægger op til.
Læs og download info-ark om biomasse og dens rolle i fremtidens energiforsyning her.