CONCITO sammenligner pærer og bananer i debat om biomasse

Tænketanken sammenligner arealkrav til biomasse og solceller 1-1. Men det er misvisende, skriver vi i Klimamonitor. Træflis er et restprodukt fra bæredygtig skovdrift, og uden mulighed for afsætning mister skovejere indtægter, som i sidste ende også kan gå ud over skovrejsning.

Foto: Joakim Bisgaard Jensen

Indlægget er oprindeligt bragt i Klimamonitor fredag den 27. september 2024.

I forrige uge udgav Concito en rapport om fremtidens arealanvendelse, hvor de sammenligner energiudnyttelsen ved forskellige former for arealanvendelse i Danmark.

Det er ganske fornuftigt at vurdere, hvordan vi udnytter arealerne bedst muligt ved at analysere forskellige VE-kilders arealkrav per produceret energienhed. Concitos hovedbudskab i denne delanalyse, om at det er bedre at opsætte solceller end at bruge biomasse fra skov, er imidlertid at sammenligne pærer og bananer.

Den biomasse, som bruges til energi, er et restprodukt fra bæredygtig skovdrift, som producerer gavntræ til bygningstømmer, gulve, møbler, emballage og en masse andet, og som sikrer, at vi ikke bruger olie og andre fossile ressourcer til disse formål.

Det er en central del af den grønne omstilling og overgangen til et fossilfrit samfund og en cirkulær bioøkonomi. Udover disse produkter af gavntræ, så har skoven et restprodukt i form af tyndingstræ, rester (krone og grene) og træ, som ikke kan afsættes til andet formål, eksempelvis hvis der er gået råd i det, eller det ikke er sømfast. Det er denne del, der afsættes til biomasse.

Giver ingen mening at sammenligne

Netop derfor giver det ikke mening at sammenligne arealaftrykket fra biomassen med arealaftrykket fra andre VE-kilder. En sådan 1-1 sammenligning ville forudsætte, at skovens areal kun blev brugt til at producere energiafgrøder. Det er imidlertid ikke tilfældet.

Tværtimod.

Det primære formål med skovbrug er netop ikke blot at producere biomasse til energi, men at frembringe en række andre samfundsmæssige goder.

Ikke nok med, at skoven leverer produkter til den grønne omstilling, bidrager skoven også med en lang række økosystemtjenester fx lagring af kulstof, reduktion af kvælstof, grundvandsbeskyttelse, rekreative muligheder og biodiversitet med videre, som ingen af de andre energikilder gør.

Danmark kan glemme alt om at indfri sine klimamål

I den grønne trepart er det endvidere besluttet at rejse yderligere 150.000 hektar privat skov. Det synes Concito ligesom Dansk Skovforening er en god ide. Danmark har ikke en stor industri, der kan aftage restprodukter og lave dem til papir, cellulose m.v.

Hvis ikke restprodukterne i form af tyndingstræ kan afsættes til energi, så har skovejeren ikke nogen indtægt de første cirka 30 til 50 år. Det vil selvsagt betyde, at langt færre vil have interesse i at rejse skov.

Det er derfor ærgerligt, at Concitos rapport og presselanceringen efterlader indtryk af, at skovarealerne udelukkende har til formål at producere biomasse til energi, og derfor bør erstattes med solceller.

Vi har brug for flere solceller og vindmøller. Men faktum er, at biomasse i dag udgør ca. 60 procent af den danske vedvarende energi. På sigt vil biomassen fylde mindre i det samlede energimiks, når der udbygges med sol, vind og geotermi.

På både kort og mellemlangt sigt er alternativet kul, olie og gas og andre ikke-fornybare fossile brændsler, og så kan Danmark glemme alt om at indfri sine klimamål. Både i 2030 og 2050.