Danmark har brug for en ambitiøs skovplan
En skovplan og en national skovrejsningsordning kan sætte fart i den politiske ambition om, at 25 procent af Danmark skal være dækket af skov, og sikre en bæredygtig drift af det samlede skovareal, der både giver stor klimaeffekt og gavner biodiversiteten.
I 1989 besluttede Folketinget, at 25 procent af Danmark skal være dækket af skov inden for en trægeneration. Det er en stærk målsætning, som vil bidrage til at styrke miljø, grundvand og biodiversitet og give en række andre positive effekter.
Den politiske ambition har været uændret siden, men det halter desværre med at få sat handling bag ordene. Det er ærgerligt, at Danmark ikke er kommet længere, for netop i disse år står skovens store potentiale stadigt tydeligere frem i forhold til at bidrage til løsning af klima- og biodiversitetskrise, styrke forsyningssikkerheden og indgå i fremtidens bæredygtige bioøkonomi.
Pa foranledning af Radikale Venstre blev der i forbindelse med finansloven 2022 afsat midler til at satte fornyet skub i udarbejdelse af en egentlig skovplan for Danmark. Det er positivt, at fokus fastholdes. Det vil vi i Dansk Skovforening gerne vil kvittere for, og vi vil samtidig opfordre de politiske partier, som skal udmønte aftalen, til at komme hurtigt i gang.
Regeringen skoses ofte for, at dens målsætning på klimaområdet ligner en hockeystav, når det afbildes som en graf, fordi der er en lang tidsperiode uden ændringer efterfulgt af forhåbninger om, at teknologiske landvindinger løser det hele til sidst, hvilket kan aflæses som en næsten vinkelret opadgående kurve.
Skovrejsning er derimod en velafprøvet teknologi, og plantes skoven nu, vil den netop give den gode, positive klimaeffekt frem mod 2050. Men det tager tid at rejse skov. Derfor er det afgørende, at vi kommer i gang nu, og at planen også indeholder ambitiøse delmål. Et delmål kunne fx være, at Danmark i 2050 er dækket af 20 procent skov. Hvis målet om 20 procent inden 2050 skal nås, skal der plantes ca. 230.000 ha yderligere skov i Danmark.
Skovrejsning i det omfang vil for hovedpartens vedkommende ske på privat jord og som udgangspunkt med kommerciel bæredygtig skovdrift for øje for at sikre en høj klimaeffekt. Derfor kan det være en løsning at oprette en national skovrejsningsordning, som økonomisk sikrer incitamentet til at rejse såvel nåle- som løvskov også på større arealer, så der for alvor kan komme volumen i de klimaforbedrende effekter. Og så er det selvfølgelig afgørende, at en national ordning ikke drukner i bøvl, bureaukrati og besværlige ansøgningsprocedurer.
Den skov, vi planter nu, vil give stor klimaeffekt om ca. 20 år. Skovrejsning i Danmark vil også være med til at give nye levesteder og dermed bidrage til at fremme biodiversiteten. Får vi mere skov i Danmark, får vi nye muligheder for at reservere dele af den ældre skov til både drift og biodiversitetsformål, så skovdriften vedbliver at være til gavn for både klima og miljø.
En skovplan bør derfor samtidig sætte mål for at sikre en bæredygtig skovdrift af det samlede skovareal, fx gennem et mål om certificeret skovdrift. Skovrådet har til Miljøministeren afleveret en række anbefalinger til, hvordan den bæredygtige certificerede skovdrift kan fremmes, blandt andet ved at genindføre betalingsordningen for grønne driftsplaner. Disse anbefalinger bør inddrages i forbindelse med udarbejdelsen af skovplanen.
Endelig bør en ny skovplan afsætte midler til at betale skovejere for flere biodiversitetstiltag og på en måde, hvor det kan fungere i samspil med kommercielt skovbrug.