Danmark kan snart blive selvforsynende med træ til energi

Mellem 2035 og 2040. Sådan lyder tidshorisonten for, at Danmark kan blive selvforsynende med biomasse til energi, viser ny analyse fra bl.a. Dansk Skovforening, som også understreger, at biomasse fortsat spiller vigtig rolle i energiforsyning – og for at nå i mål med trepartens ambition om skovrejsning.

Foto: Bert Wiklund/bwfoto.dk

De seneste årtier har Danmark satset på træbiomasse i energiforsyningen som middel til at udfase fossile brændsler som kul og gas. I modsætning til fossile brændsler indgår træbiomasse nemlig i et biologisk kulstofkredsløb, hvor det CO₂, der frigives ved forbrænding, optages igen, når den resterende skov vokser til, eller nye træer plantes. Biomasse har derudover den fordel i forhold til andre vedvarende energikilder, at den fungerer som et batteri i energiforsyningen og er uafhængig af variable faktorer som fx sol og vind.

Og også fremover har ansvarligt produceret træbiomasse en vigtig rolle at spille i energiforsyningen, når Danmark helt skal udfase brugen af fossile brændsler i energisektoren og fortsat opretholde forsyningssikkerheden.

Det er en af pointerne i en ny analyse fra Partnerskab for Ansvarlig Træbiomasse (PfAT), som Dansk Skovforening står bag sammen med Skovdyrkerne, Dalgas og Danske Maskinstationer og Entreprenører.

Det danske forbrug af træbiomasse til energi får ofte kritik for ikke at være bæredygtigt, fordi vi forbruger mere, end vi selv producerer, og at andre lande derfor ikke har samme mulighed for at bruge træbiomasse i deres grønne omstilling. Derfor har PfAT ønsket at undersøge, hvornår Danmark kan blive selvforsynende med danskproduceret træbiomasse i energisektoren.

Analysen viser, at forbruget af træbiomasse til energi vil falde betydeligt de kommende år i takt med, at andre vedvarende energikilder udbygges. Samtidig vil skovarealet vokse, og på den måde kan Danmark ifølge analysen blive selvforsynende med træbiomasse til energi inden år 2040.

Udvikling vender i slutningen af årtiet

Forbruget af træbiomasse forventes ifølge Klimafremskrivningen 2024 at toppe i 2026, hvor forbruget vil være 109 PJ. Herefter vil forbruget falde betydeligt, så det forventede forbrug i 2035 vil være 41 PJ.

Fra 2035-2050 er prognoserne usikre, men analysen tager udgangspunkt i, at forbruget af træflis falder ca. 60 procent i forhold til 2021, og at forbruget af træpiller fortsætter på samme niveau som i 2035 – i alt et forbrug på ca. 23 PJ efter 2035.

Det forventede forbrug af træbiomasse sammenholdes i analysen med potentialet for produktion af træbiomasse i tre forskellige skovrejsningsscenarier i de danske skove – og uanset scenarie kan Danmark ud fra de ovenstående antagelser blive selvforsynende senest i 2040. Det inkluderer også, at der i skovrejsningsscenarierne er indregnet en øget mængde dødt ved, der får lov at henligge i skovene til gavn for biodiversiteten.

Træbiomasse – et restprodukt

Udover at træbiomasse er vigtig for udfasningen af kul, olie og gas i energiforsyningen, har træbiomasse også den fordel, at den er et restprodukt fra den danske træproduktion – den opstår altså uanset som et resultat af en ansvarlig og bæredygtig skovdrift.

Ved anlæg af ny produktionsskov på tidligere landbrugsjord anvendes hurtigt voksende hjælpetræer sammen med de træer, som skal blive til tømmer, møbler og andre varige produkter i fremtiden. Hjælpetræerne giver et hurtigere og større kulstofoptag og danner bedre skovmiljø for blivende træer. Hjælpetræer skal dog fældes rettidigt, da de ellers ikke giver tilstrækkelig plads til blivende træer, og der skal også løbende tyndes ud blandt de blivende træer.

Det træ, der kommer ud af bevoksningerne i de første 20 år, efter skoven er plantet, er småtdimensioneret træ, der ikke efterspørges af træindustrierne, og hvis eneste egentlige anvendelse i dag er til energi.

Hvis træbiomasse ikke kan afsættes til energi, bliver tyndinger og fældning af hjælpetræer udelukkende en omkostning for skovejere frem for en løbende (mindre) indtægt, og det reducerer incitamentet for at anlægge mere skov. Derfor er anvendelsen af træbiomasse i energisektoren også en forudsætning for at nå trepartens målsætning om at rejse yderligere 150.000 ha produktionsskov i Danmark – i hvert fald indtil træbiomassen finder andre mulige anvendelser i fremtidens bioøkonomi.

Og sidst men Ikke mindst kan træbiomasse også skabe negative udledninger, som er nødvendige for at nå Danmarks langsigtede klimamål. Det sker ved at afbrænde biomasse i energiforsyningen, hvorefter den frigivne CO₂ fra træet opsamles og lagres under jorden – såkaldt Carbon Capture and Storage (CCS).

På baggrund af analysen har PfAT nedskrevet fem anbefalinger i relation til fremtidens brug af biomasse, som du kan finde i den samlede rapport.