Danmark snyder ikke med biomasse til energi i klimaregnskabet

Træernes CO2-aftryk indregnes i klimaregnskabet i det øjeblik, de fældes. Dermed er dansk biomasse anvendt til energiformål allerede indregnet i klimaregnskabet.

Der er både fup og fakta og forskellige vinkler at finde i mediebilledet. Danske forskere slår fast, at der ikke er snyd med dansk biomasse, og at det indgår i det danske klimaregnskab helt efter reglerne.

Debatten om anvendelse af træ til energiformål er igen blusset op, og blandt andet TV2 var den 8. september ude med overskriften ”Danmarks klimaregnskab er ‘svindel‘, lyder kritik fra internationale forskere”. Argumentet for snyd skulle være, at Danmark ikke tæller CO2-udledningen fra afbrænding af træ med i klimaregnskabet.

Danske forskere: Det er hårdt at sige, at Danmark svindler med reglerne

Vivian Kvist Johansen, sektionsleder på Københavns Universitet tager i en artikel i Berlingske Tidende den 9. september til genmæle og siger, at det er en hård påstand at sige, at vi svindler. Vi følger de gældende internationale regler for rapportering. Årsagen til at vi ikke tæller afbrændingen af træ med i klimaregnskabet er, at CO2-udledningen allerede medregnes i regnskabet, når træerne fældes.

Træernes CO2-aftryk indregnes i klimaregnskabet straks de fældes

Parisaftalen stiller krav til beregningen af klimaregnskabet. EU har skærpet kravene, og Danmark lever 100% op til EU-forordningen om medtagelse af drivhusgasemissioner og –optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030.  Den korte fortælling er, at i det øjeblik et træ fældes indgår det i klimaregnskabet som udledt CO2, og den fulde negative belastning indgår i klimaregnskabet. Træet har nu flere mulige veje videre i systemet. En del bliver til savskåret træ og træplader til byggeri, andet bliver til papirprodukter og emballage og overskudsdelen ender ofte i energisektoren, hvor det fortrænger brugen af fossile brændsler.

Den del af træet, der kan anvendes til træprodukter, og som dermed bliver et CO2-lager bliver godskrevet i CO2-regnskabet. Frigivelsen af CO2 forskydes med et antal år afhængig af opbevaringstiden. Der anvendes standardhalveringstider, når træet anvendes til produkter (Halveringstid er det antal år, det tager, før mængden af kulstofindhold, der er oplagret i en kategori af høstede træprodukter, er faldet til det halve af sin oprindelige værdi):

  • 2 år for papir
  • 25 år for træplader
  • 35 år for savskåret træ.

Det betyder, at en del af det fældede træ godskrives med en positiv CO2-effekt, der løbende afskrives med ovenstående antal år – og dermed forskydes frigivelse af CO2 i klimaregnskabet.

Alt fældet træ og herunder træ, der anvendes til energiproduktion, er allerede indregnet som en udledning i CO2-regnskabet ved fældningen af træerne, hvorfor det ikke skal indgå en gang mere i klimaregnskabet ved selve forbrændingen. Træet har dog alligevel en positiv klimseffekt, når det fortrænger fossile brændsler i energisektoren. Men det er en helt anden historie.

Usikkerhed om CO2-regnskab for lande uden for Parisaftalen

Mange af de lande Danmark importerer træ fra fører et helt tilsvarende klimaregnskab, så CO2-balancen er indregnet i eksportlandets klimaregnskab.

Metoden med at indregne træets CO2-udledning allerede ved fældningen sikrer, at alt fældet træ kommer med i regnskabet. ”Svindelproblemet” er, at ikke alle lande er forpligtet til at føre et klimaregnskab eller et klimaregnskab med lignende detaljeringsgrad. Sker import fra de lande, kan der opstå usikkerhed om CO2-aftrykket medregnes på globalt plan.

Faktaboks

Lande som USA og Rusland er i henhold til FN’s rammekonvention om klimaændringer forpligtiget til at indberette deres drivhusgasudledninger fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug med samme detaljeringsniveau som Danmark. Men Rusland har indtil videre ikke ratificeret Parisaftalen og den 1. juni 2017 meddelte USA, at landet ville stoppe sin implementering af aftalen og melde sig helt ud af aftalen ved først kommende mulighed (4. november 2020). Disse to lande stod i 2016 for godt 16 % af de importerede træpiller.