Dansk Skovforening: Absurd at kalde skovrejsning for greenwashing

Skovene er en del af vores historie, natur og kultur. Vi færdes i dem og bruger de materialer, de frembringer, og træ er i stigende grad en del af en klimamæssigt ansvarlig forsyning. Derfor kan det kun vække undren, at Rasmus Ejrnæs forfalder til at kalde rejsning af ny skov for greenwashing.

Artikel publiceret på Altinget den 24. maj 2022.

Det er grov kost, når man den 16. maj i et debatindlæg på Altinget kan læse, at forsker og biolog Rasmus Ejrnæs, ansat ved Aarhus Universitet, kalder folkeskove, Klimaskovfonden, naturnær skovdrift og grundvandsbeskyttelse for greenwashing.

Man må forstå Ejrnæs’ indlæg således, at skovene i Danmark kun kan betegnes som natur, hvis al produktion af træ opgives, og skoven står urørt. Sprogbrugen må stå for Ejrnæs’ egen regning, men det er trist, at en forsker fra Aarhus Universitet maler et billede af, at skovrejsning ikke tjener noget formål i Danmark.

Derudover er det også temmelig virkelighedsfjernt, for opgaven handler jo i langt højere grad om at fremme natur og naturværdier sammen med en nødvendig produktion af træ. Skovdriften i Danmark har i de senere årtier bevæget sig i retning af både på private og offentlige arealer at kunne dokumentere skovdriftens bæredygtighed.

Certificeringen af både offentlige og private skove betyder, at dele af skoven er reserveret til biodiversitetsformål, mens der samtidig stilles krav om at efterlade både gamle træer og dødt ved på produktionsfladerne. Vi har Natura 2000-planer og -handleplaner. Snart kender vi omfanget af særligt naturmæssigt værdifuld skov (§ 25-skov) på private arealer med den registrering, som myndighederne netop har sat i gang. Det er et initiativ, som vil understøtte yderligere bæredygtighedscertificering af de private skove.

Skoven har mange formål

Derudover indebærer Rasmus Ejrnæs’ natursyn, at skovene generelt kun tjener ét formål ad gangen. I et land med begrænset plads er det en idealiseret tilgang.

Når almindelige borgere medfinansierer folkeskove, er det både for at fremme den klimaeffekt, som træernes vækst bidrager med, og for at fremme landskabsmæssige, naturmæssige og rekreative værdier. Når Klimaskovfonden rejser skov i samarbejde med store aktører, er det for at bidrage til en løsning af klimakrisen. Rent drikkevand – et af Ejrnæs’ andre eksempler – er et fantastisk samfundsmæssigt gode. Er det virkeligt et så uhelligt formål at ville plante skov for at beskytte grundvandet?

Skovejerne i Danmark producerer træ, biodiversitet, naturoplevelser, rent drikkevand med mere, fordi der er et samfundsmæssig behov. Træ er et elsket og efterspurgt materiale og indgår i utallige sammenhænge i produkter og hverdagslivet.

Træ er klimavenlig forsyning

Klimakrisen kræver, at vi erstatter CO2-belastende materialer som beton med træ. Kulstof skal optages og lagres i det træ, som vi fremover skal bygge boliger med og bruge til utallige andre formål. Vi skal også i højere grad lære at bruge resttræ fra både skoven og industrien i nye materialer og produkter. Selvfølgelig skal vi også i Danmark påtage os opgaven med at producere træ som en nødvendig del af en klimavenlig forsyning.

Danskerne er glade for skovene. Det er en del af vores landskab, historie, natur og kultur. Vi lever omkring dem, færdes i dem og bruger de materialer, de frembringer. Urørt skov på private og offentlige arealer kan være med til at fremme biodiversitet i skovene. Men træ er og bliver i stigende grad en del af en klimamæssigt ansvarlig forsyning.

Derfor kan det kun vække undren, at en forsker fra Aarhus Universitet forfalder til at kalde rejsning af ny skov for greenwashing.