Dansk Skovforening: Den nuværende adgang til skoven er god, men kommunikationen halter

87 procent af danskerne er tilfredse eller meget tilfredse med den eksisterende adgang til skoven, men det er informationsindsatsen, der halter, skriver Dansk Skovforenings direktør, Anders Frandsen, til Friluftsrådet i et debatindlæg på Altinget.

Debatindlæg bragt på Altinget den 10. juni 2022:

Friluftsrådets direktør, Winni Grosbøll, præsenterede den 24. maj her på Altinget en række forslag til færdsel i naturen. Det omfatter blandt andet også øget adgang til privat skov, hvor Friluftsrådet foreslår fri fladefærdsel og muligheden for at opholde sig i skoven på alle tider af døgnet.

I Dansk Skovforening forstår vi til fulde glæden ved at bevæge sig i skoven, men eksempelvis under coronapandemien sås det tydeligt, at den øgede trafik slider på skoven og presser dyrelivet. Det gælder ikke mindst i Danmark, hvor de enkelte skove ofte er små.

Flere steder gik det hårdt ud over ynglende fugle og råvildt, som holdt op med at spise på grund af stress. Derfor er det også afgørende, at adgangen til privat skov balancerer hensynet til skovens gæster med hensynet til naturen og skovejerens mulighed for at bedrive sit erhverv.

For en privat skovejer vil fri fladefærdsel og adgang på alle tider af døgnet for eksempel betyde en kraftig reduktion i jagtudlejning, ligesom det vil øge behovet for sikkerhedsforanstaltninger ved skovning og udkørsel af træ.

Mangler skovkutyme

Friluftsrådet anfører, at de nuværende regler er komplicerede og uoverskuelige. Grundlæggende er det vigtigt at fastslå, at man ikke kan sidestille adgangsforhold til statslig og privatejet skov. Det adskiller sig jo ikke fra alle andre dele af vores samfundsliv, hvor der også er forskel på reglerne afhængig af, om de berører det offentlige eller det private.

I Dansk Skovforening offentliggjorde vi for nylig en undersøgelse, som viser, at 87 procent af danskerne er tilfredse eller meget tilfredse med den eksisterende adgang til skoven. Der er således ikke noget aktuelt behov for at ændre de eksisterende regler.

Undersøgelsen viste imidlertid også, at der er behov for mere kommunikation, skiltning og information om adgangsregler og adfærd. Problemet er nemlig i langt højere grad, at stadig færre danskere kender reglerne for at færdes i skoven.

Selvom skovgæsterne tilstræber at være hensynsfulde, oplever skovejerne, at nyplantninger bliver trådt ned, at dyrelivet stresses, og at teltpladser og skovture efterlader affald, som skal ryddes op, så det ikke sviner eller ender i maven på skovens dyr. Det koster ressourcer, og det skaber frustration.

Styrket informationsindsats til gavn for alle

Af samme grund er det stærkt beklageligt, at informationsindsatsen i privat skov nedprioriteres i disse år. Hidtil har der, som modydelse for den almindelige adgang til privat skov, eksisteret en ordning, hvor Miljøministeriet bekostede opsætning af informationsskilte i privat skov.

Ordningen beløb sig til cirka 750.000 kroner over en femårig periode og dækkede cirka ti procent af Danmarks samlede areal. Denne velfungerende ordning har miljøministeren nu lukket. Det står mildt sagt i skærende kontrast til, at der er afsat 7,5 millioner kroner om året alene til skilte og anden kommunikation i naturnationalparkerne, som dækker omkring 0,6 procent af Danmarks areal.

Det er givetvis utilsigtet, men det fremstår derudover lettere kafkask, når lukning af benævnte skilteordning falder sammen med, at Friluftsrådet bevilger sig selv penge fra puljen Udlodningsmidler til Friluftsliv til at gennemføre kampagnen “stop skilteskoven”.

På den ene side stopper Miljøministeriet altså bistanden til at opsætte korrekte skilte i de private skove, på den anden side bruges oplysningsmidler for at få folk til at anmelde upræcise skilte.

Det burde – mildt sagt – være muligt at finde en mere konstruktiv og fremtidsrettet tilgang. Der er ikke behov for at ændre adgangsreglerne, men der er behov for bedre kommunikation og information, så besøg i skoven bliver en god oplevelse for både skovgæst og skovejer.