Dansk Skovforening er ikke mod udlæg af urørt skov

Urørt skov må ikke blive den eneste løsning for mere biodiversitet i skovene. Biodiversitet kan også integreres i den produktive skov og tilmed hurtigere give en god effekt. Men der er brug for mere viden.

Vores nyhed: Undersøgelse sår tvivl om urørt skov er bedst for biodiversiteten har skabt stor polemik blandt andet i facebookgruppen biodiversitet.dk. Her beskyldes Dansk Skovforening for ”den vildeste misinformation” af biodiversitetsforsker Jacob Heilmann-Clausen, og en række faste følgere i gruppen er hurtigt ude med generel kritik af skovbrugsbranchen.

Det er derfor positivt at seniorforsker, debattør og radiovært Rasmus Ejrnæs i sit nye program Vildspor på Radio 4 gav Dansk Skovforening mulighed for at forklare, hvorfor vi finder den tyske undersøgelse interessant.

Refleksioner om biodiversitetsdebatten

Vi er klar over at vores overskrift kan virke provokerende, men vi mener at der er behov for at urørt skov ikke ukritisk anvendes som den eneste løsning til at fremme og sikre biodiversiteten i skovene. Vi savner nuancer og i særlig grad at udgangspunktet bliver mere klart for dem der skal træffe beslutningerne: Hvad er udgangspunktet i de danske skove, hvordan når vi biodiversitetsmålene og hvor hurtigt?

Men først er det vigtigt at slå fast: Dansk Skovforening har aldrig sagt at urørt skov ikke er godt for biodiversiteten. Mange af vores medlemmer har allerede udlagt urørt skov gennem årene – længe før omverdenen begyndte at interessere for emnet – og i øjeblikket er der så stor skovejerinteresse, at der ikke er penge nok i den statslige betalingsordning til at imødekomme ansøgningerne.

Når vi alligevel ofte skydes i skoene at vi er modstandere af urørt skov skyldes det måske, at vi stiller spørgsmål ved om den urørte skov som private udlægger gennem aftalerne med staten svarer til de forvaltede biodiversitetsskove, som nogle biodiversitetsforskere efterlyser.

Sagens kerne

Problemet er i bund og grund at der bruges nogle ord eller begreber, som ikke har en klar definition. En biolog har et andet billede på nethinden af urørte skov end skovdyrkeren har. Det er med til at skabe en polariserede debat.

Vi oplever desuden at urørt skov af medieaktive biologerne bliver fremhævet som eneste løsning til en større biodiversitet, derfor leverer den tyske undersøgelse interessante resultater.

Hvorfor er den tyske undersøgelse interessant?

Den tyske undersøgelse viser hvad der kan forventes at ske på den korte og mellemlang sigt, når al aktivitet stoppes i ældre bøgedominerede produktionsskove med højstammede træer og uden store mængder dødt ved.

Konklusionen er at der går lang tid før biodiversiteten ændres synligt. Når skovdriften stoppes i en bøgeskov bliver skoven mørk i en lang periode, da bøgen er en klimaksart. Først når nogle af træerne bliver gamle og dør, vil der begynde at komme naturlig dynamik med fx forekomst af stort dødt ved og lysbrønde og derigennem nye  levesteder for truede arter.

Skal vi aktivt ind og skabe mere biodiversitet gennem aktiv biodiversitetsforvaltning som fx græsning, veteranisering, skabelse af lysbrønde etc., så er det en helt anden type skov og noget der vil være langt dyrere at etablere og pleje end blot at stoppe driften og vende ryggen til.

Begge valg skal være tydelige for politikerne og andre der tager beslutninger om at fremme biodiversitet. ”Urørt skov” er ikke en veldefineret term og der er brug for at få beskrevet bedre hvad der kan forventes med de forskellige tilgange, med hvilken hastighed resultater opnås, og hvad det koster.

Biodiversitet kan fremmes i produktionsskoven

Samtidig er undersøgelsen interessant, fordi den viser, at det kan lade sig gøre at fremme biodiversitet i produktionsskoven. Her fremhæves særligt det døde ved, men det er interessant om der også er andre parametre, der kan være relevante for at fremme biodiversitetsindholdet.

Vi mangler konkret viden på det felt i Danmark. Derfor bør viden fra vore nabolande inddrages i udformningen af den kommende natur- og biodiversitetspakke. Samtidig ønsker vi os ny forskningsbaseret viden om hvordan biodiversitet kan fremmes og integreres i produktionsskoven med et dansk udgangspunkt.

De danske bæredygtigt drevne skove har en kæmpe værdi for samfundet med alle de mange andre goder de samtidig leverer til samfundet – fx optag og lagring af CO₂ og levering af miljørigt, fossilfrit materiale til den grønne omstilling. Målet er derfor at finde løsninger, hvor de dyrkede og produktive skove også kan give et løft til biodiversiteten.