Dansk Skovforening: Før regeringen nedsætter en allemandsretskommission, bør den svare på to vigtige spørgsmål

De nuværende adgangsregler giver gode muligheder for at færdes i de danske skove. Regeringen bør derfor overveje, hvilken betydning en allemandsret vil have for naturen, dyrelivet og skovejerne. Det vil nemlig blandt andet reducere lysten til at rejse skov, skriver direktør Anders Frandsen.

Dette debatindlæg er oprindeligt bragt i Altinget Miljø den 10. august 2026.

I politik er det en god grundregel, at man ikke behøver at finde en løsning, hvis ikke der er et problem. Før regeringen nedsætter en allemandsretskommission efter nordisk forbillede, bør den derfor stille to grundlæggende spørgsmål: Hvilket problem er det egentlig, kommissionen skal løse? Og risikerer løsningen at medføre et dårligere resultat end udgangspunktet?  

Indledningsvist kræver det ikke mange øjekast på et landkort at se, at Danmarks geografi adskiller sig ganske væsentligt fra de øvrige nordiske lande, som har en allemandsret. For eksempel har Sverige 28 millioner ha skov og en befolkning på cirka 10,5 mio. mennesker.

Danmark har cirka 650.000 ha skov til seks millioner mennesker. Vel at mærke skov med kun få større sammenhængende skovarealer, hvorfor en allemandsret vil påvirke biodiversiteten særligt hårdt, fordi dyrene i et fragmenteret skovareal ikke har mulighed for at ”trække sig tilbage”.

Allerede af den grund kunne man mene, at det er lidt frisk at ville applikere samme model i Danmark som i Sverige. De nuværende regler giver mulighed for, at skovgæster kan færdes i private skove på veje og stier fra klokken 06.00 om morgenen til solnedgang. Og det er der rigtig mange danskere, der benytter sig af. Der er omkring 90 millioner skovbesøg i Danmark hvert år, og undersøgelser viser, at danskerne er glade for de nugældende regler.

Dansk Skovforenings seneste befolkningsundersøgelse foretaget af Norstat viser, at 85 procent af danskerne er tilfredse eller meget tilfredse med deres muligheder for at færdes i naturen. Kun fem procent er utilfredse.  

Samtidig viser den seneste undersøgelse fra Københavns Universitet af danskernes skovbesøg ligeledes, at tilfredsheden med skovbesøgene er høj og har været stigende gennem de seneste cirka 20 år.

Og blandt dem, der ikke fik alle behov opfyldt, var det faktorer såsom “manglende tid”, “træthed efter arbejde” eller ’mangel på egnede skovområder’ og ‘mulighederne for naturoplevelser/aktiviteter ligger for langt væk’, som var udslagsgivende. 

Der er således ikke noget, som indikerer, at danskerne ønsker mere adgang til privat skov. Om noget vil de hellere have mere skov tættere på, hvor de bor.

Danmark har brug for mere skov – ikke mere allemandsret 

En central udfordring ved forslaget om allemandsret er, at ændrede adgangsregler vil reducere lysten til at eje og rejse skov. 

I Dansk Skovforening har vi allerede oplevet det første skovrejsningsprojekt, som er blevet trukket tilbage med henvisning til allemandsretskommissionen og den uklarhed om adgangsreglerne, den vil medføre.

Det karambolerer selvsagt med den grønne treparts ambitioner om at rejse yderligere 250.000 ha ny skov frem mod 2045. Skovrejsning, som vil være til gavn for klimaet, biodiversiteten, drikkevandet og for danskernes muligheder for at opleve skoven tæt på, hvor de bor. 

En stor del af den nye skov skal etableres af private lodsejere og bliver derfor kun til noget, hvis de har lyst og incitament til at gå i gang. Her er stabile og langsigtede rammevilkår afgørende. Når der skabes usikkerhed om fremtidens adgangsregler og råderummet til at forvalte egen skov, påvirker det selvfølgelig lysten til at omlægge og investere.  

Dansk Skovforening , som med tydelighed viser, at udsigten til øget adgang gør lodsejere mindre tilbøjelige til at rejse skov og, at det samtidig vil have andre negative konsekvenser. 

To tredjedele svarer, at det vil reducere deres lyst til at rejse ny skov eller udvide eksisterende skovarealer, hvis adgangen udvides. Derudover vurderer 85 procent, at øget adgang vil have negative konsekvenser. Det gælder især for dyrelivet, hvor ni ud ti skovejere vurderer, det vil stresse dyrelivet mere.

Øget generel adgang vil reducere antallet af lokale aftaler 

Gæstetrykket på de danske skove er allerede ganske stort. Frem for at indvarsle kommissioner, som skal pålægge skovejeren nye krav og begrænsninger, burde man hellere kippe med hatten for de danske skovejere, som stiller en stor rekreativ ressource til rådighed for samfundet og millioner af skovgæster årligt.

En skovejer har ofte en opgave med at sikre, at mange forskellige aktiviteter kan foregå i skoven samtidig. Der kan være hensyn til jagt, ridning, skovarbejde med videre. Paradoksalt nok risikerer en generel udvidelse af adgangsreglerne for den brede befolkning – som ikke efterspørger en udvidelse – at reducere adgangen for en række andre. Konkrete brugergrupper såsom spejdere og dagtilbud, som i dag indgår bilaterale aftaler med skovejere i lokalområdet, risikerer i stigende grad at få et nej, fordi gæstetrykket bliver for omfattende, hvis der sker en udvidelse af den generelle adgang.

Erstatning og værditab  

Som udgangspunkt gør man en masse godt for samfundet ved at have skov. Der er således noget helt grundlæggende betænkeligt ved, at man politisk pludselig føler sig berettiget til at råde og regere over andres private ejendom, når ejerens eneste “brøde” er at plante træer og forvalte skov. 

Politisk bør man derfor gøre sig række overvejelser om, hvad det vil have af betydning for økonomi og ejerforhold for de eksisterende skovejere, inden de nedsætter en allemandsretskommission.

Professor i miljøret, Københavns Universitet, Peter Pagh har i påpeget, at en allemandsret kan være i strid med den private ejendomsret. Dette bør selvsagt undersøges grundigt, før der nedsættes en kommission.

Derudover risikerer selve skoven at falde i værdi, hvis der pludselig er en række indskrænkninger i forvaltningsmulighederne og begrænsninger i ejerskabet. En allemandsret kan også være vanskelig at forene med jagtudlejning, ligesom arbejdskørsel med store skovningsmaskiner bliver udfordret, hvis der pludselig er overnattende skovgæster.

I disse år ser vi også i stigende grad, at flere fonde og private investerer i skov med henblik på at fremme natur og biodiversitet. Også på disse arealer risikerer udvidet adgang eller allemandsret at påvirke forvaltningsplaner, forstyrre dyrelivet og dermed begrænse mulighederne for at fremme natur og biodiversitet.

Fokus bør være på udfordringer med gældende regelsæt 

Frem for at drøfte en udvidelse af de eksisterende adgangsregler bør fokus hellere være på, hvordan disse regler overholdes.  

Langt hovedparten af skovgæsterne opfører sig pænt og ordentligt i skoven, men de fleste skovejere oplever en voksende gruppe, som ikke overholder og respekterer de gældende regler og skiltning.

I løbet af foråret og sommeren har blandt andet TV 2 sat fokus på stigende problemer med ulovlig dumpning af affald, storskrald og endda asbestholdigt byggeaffald i skove og naturområder. Det skader såvel naturen som skovejernes muligheder for at drive deres arealer og danskernes naturoplevelser.

De nuværende adgangsregler giver allerede gode muligheder for, at danskerne kan komme i skoven, skovbrug og jagtudlejning, ligesom der kan tages hensyn til natur og biodiversitet, og at dyrelivet ikke stresses unødigt.

Det ville formentlig give et grønnere Danmark med adgang til mere skov, hvis man i stedet for en allemandsretskommission fokuserede på at sikre, at de nuværende regler blev efterlevet.