Dansk Skovforening i fælles kampagne om formueskat og dansk ejerskab
I en ny kampagne gør Dansk Skovforening sammen med en række erhvervsorganisationer opmærksom på konsekvenserne for danske virksomhedsejere, hvis der indføres en formueskat efter folketingsvalget.
Foto: Max Steinar
Dansk Skovforening er gået sammen med en bred kreds af erhvervsorganisationer i en ny fælles kampagne, der sætter fokus på konsekvenserne af en formueskat for danske virksomheder, investeringer og lokalsamfund. Kampagnen stiller skarpt på særligt betydningen af dansk ejerskab og de rammevilkår, der har betydning for virksomheder og langsigtede investeringer i hele landet. Som en del af kampagnen er der lanceret en fælles hjemmeside, hvemskalejedanmark.dk.
Bag kampagnen står Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Arbejdsgiverforening, Landbrug & Fødevarer, Finans Danmark, TEKNIQ Arbejdsgiverne, SMVdanmark, Danske Iværksættere, Aktive Ejere, HORESTA, Danske Advokater, Mobility Denmark, Dansk Skovforening, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation og Danmarks Pelagiske Producentorganisation.
Formålet er at skabe opmærksomhed om, hvad en formueskat i praksis kan betyde for danskejede virksomheder og ejere, der har en stor del af deres formue bundet i virksomhedernes drift og udvikling. Det gælder også for skovejere, hvor værdierne typisk er bundet i jord og træer, der vokser over mange årtier.
Derudover har organisationerne skrevet en fælles kronik, som blev bragt i Jyllands-Posten den 10. marts. Kronikken belyser, hvordan en formueskat i praksis vil ramme danske ejere og potentielt gøre det sværere at fastholde danske virksomheder på danske hænder.
Læs kronikken i Jyllands-Posten her.
Skovbrug kræver langsigtede rammevilkår
For Dansk Skovforening er det særligt vigtigt at fremhæve de konsekvenser, en formueskat kan få for skovbrug og investeringer i ny skov.
Skovbrug er kendetegnet ved meget lange investeringshorisonter. Kapitalen er i høj grad bundet i jord og stående træer, og indtægterne kommer ofte med mange års mellemrum, når der gennemføres hugst i skoven. En formueskat vil derfor kunne ramme skovbruget særligt hårdt, fordi der skal betales skat af værdier, der ikke nødvendigvis giver et løbende afkast.
Samtidig står Danmark over for en historisk arealomlægning i de kommende år. Med aftalen om den grønne trepart er ambitionen at rejse 250.000 ha ny skov frem mod 2045 som en central del af den grønne omstilling.
Hvis den ambition skal realiseres, kræver det, at private investorer og lodsejere fortsat ser skovrejsning som en langsigtet og attraktiv investering.
Ifølge Dansk Skovforening risikerer en formueskat at svække incitamentet til at investere i skov – både når det gælder drift af eksisterende skove og etablering af nye.
Direktør Anders Frandsen understreger derfor, at debatten om formueskat også bør ses i lyset af de politiske ambitioner om mere skov og natur i Danmark.
”Hvis vi politisk ønsker mere skov, mere urørt skov og mere natur, skal vi også sikre, at rammevilkårene understøtter det. Alternativt risikerer vi, at gode intentioner på klima- og naturområdet kolliderer med skattepolitikken,” siger han.
Dansk Skovforening deltager derfor i kampagnen mod formueskat for at bidrage til en bredere debat om, hvordan skattepolitikken påvirker investeringer, ejerskab og mulighederne for at realisere de grønne ambitioner for Danmark.
Læs mere om kampagnen på hvemskalejedanmark.dk.