Dansk Skovforening replik: I de 20 år med afbrænding af biomasse er der kommet mere og bedre skov
Kritikken af biomasse til energiforbrug åbenbarer ifølge direktør Anders Frandsen manglende indsigt i skovbruget. Han mener, det skrækbilledet er overdrevet og overser biomassens positive gevinster.
Debatindlægget her er oprindeligt bragt i Naturmonitor torsdag den 28. maj 2026.
Naturmonitor bringer onsdag den 20. maj et indlæg fra tidligere folketingskandidat for Alternativet, Jiesper Tristan, som kritiserer biomasse.
Kritikken er ikke ny. Den baserer sig dels på et stærkt ensidigt billede af biomasse, hvor de mange positive aspekter for både klima, grøn omstilling og langsigtet skovbrug negligeres, for til gengæld kun at påpege de negative effekter.
Kritikken åbenbarer som regel en temmelig omfattende mangel på indsigt i skovbrug, og hvordan den bæredygtigt producerede biomasse, som anvendes i Danmark, rent faktisk frembringes. Ofte fremstilles et billede af, at hele skove fældes med henblik på afbrænding og medfører en forarmelse af natur og biodiversitet.
Intet kunne være mere forkert. Alle, der er beskæftiget med skovbrug, peger entydigt på, at biomasse bidrager positivt til udviklingen i skov, hvor der er aktivt skovbrug. Netop fordi, det skaber økonomi i skovbruget, som muliggør pleje og forvaltning, der er nødvendig for at opnå kvalitetsmaterialer som slutprodukt.
I de cirka tyve år, hvor vi har brugt biomasse i energisektoren, er der sket følgende: Skovarealet er vokset, mængden af stående vedmasse (træ) er vokset, mængden af dødt træ er vokset, og mængden af gavntræ, der tages ud til nyttige produkter, er også vokset. En tilsvarende udvikling kan man se i de europæiske lande, vi primært henter biomasse fra.
Restprodukt
Det er samtidig vigtigt at holde sig for øje at biomasse til energi er et restprodukt, når der laves tømmer. Der er altså tale om skovarealer, som er plantet og forvaltet med henblik på, at skoven skal fældes. Der er således ikke tale om skov, som ellers ville have stået urørt til gavn for natur og biodiversitet. Hvis man ønsker dette – og det er der mange gode grunde til – så skal det findes på andre arealer.
Træ til tømmer er et fremragende og klimavenligt materiale og dermed en central byggesten i den grønne omstilling. Det ændrer ikke ved, at der er ganske meget ’rest’, når man producerer træ og tømmer.
Rent praktisk sætter man cirka 4.000 planter på en hektar, og tynder løbende for at nå cirka 250 hugstmodne træer efter 60 – 100 år. Hertil kommer krone, sidegrene m.v. ved slutproduktionen.
Der er i vid udstrækning ikke andre afsætningsmuligheder for disse trærester end til biomasse. I så fald ville det blive solgt til andre formål, da betalingen altid er bedre, hvis træet anvendes højere i værdikæden.
Det resttræ, der bruges til biomasse, vil ikke give nogen væsentlig biodiversitetseffekt ved at blive liggende i skoven. Tyndingerne de første ca. 30 år, samt grene og kroner har ikke en dimension, der giver potentialet for levesteder for særlig mange dyr og insekter. Der går heller ikke mange år, før det småt dimensionerede træ er formuldet, og CO2’en igen er frigivet til atmosfæren. Og så har vi ikke fået noget som helst energi ud af det.
Økonomisk gevinst
Før man begyndte at bruge biomasse i energisektoren i Danmark, blev de større fraktioner af resttræ, sidegrene m.v., solgt i stort omfang som brænde. Og de meget småt dimensionerede tyndinger blev som regel indsamlet i en bunke og brændt af, fordi det ville give en masse komplikationer og markant forøget risiko for skovbrand, svampeangreb mv at lade det ligge i skovbunden. Dengang blev det så bare futtet af til ingen verdens nytte.
Biomassen opstår altså som en naturlig rest i forbindelse med træproduktionen og bidrager væsentligt til skovenes økonomi. Det gør gavntræ mere konkurrencedygtigt over for andre fossile, CO2-tunge og ikke-fornybare byggematerialer som f.eks. stål og beton. Og det bidrager til, at der rejses mere skov. Det er en ekstremt positiv udvikling for skov er altid godt og bidrager med en lang række samfundsgavnlige effekter i forhold til klima, drikkevand, rekreation m.v. – og det er også en forudsætning for at nå målsætningen om yderligere 250.000 hektar skov i den grønne trepart.
Samtidig er biomasse en stabil, fornybar og vedvarende energikilde, som har udfaset kul. Et væsentligt kritikpunkt mod biomasse er, at der også forekommer en CO2-udledning, når træet afbrændes. Det er fuldstændig korrekt. Men udledningen er medregnet i skovens optag, og EU’s REDIII-direktiv fastlægger, at biomassen skal komme fra skovarealer med nettooptag.
Af samme grund er hele verden i FN-regi blevet enige om en global opgørelsesmetode for skovbrugets udtag af træ fra skoven. Det er en transparent og gennemtænkt model. Det bør nok give anledning til en vis refleksion over, hvilket signal det vil sende til resten af verden, hvis Danmark vil til at lave en alternativ opgørelsesmetode. Det vil i hvert fald betyde, at vi også skal fortælle omverden, at vi ikke når vores klimamål, hverken i 2030 eller i 2050, hvor vi som bekendt skal nå 110 procent reduktion.
Netop i forhold til negative emissioner kan biomassen levere noget, som andre teknologier ikke kan. For i kombination med CO2-lagring (BECCS), og et fortsat optag i skoven, kan vi begynde at trække CO2 ud af atmosfæren. Der er ingen andre teknologier, som realistisk set kan levere et minusoptag i 2050.
Biomasse er ikke nogen mirakelkur, men det er en fornybar, stabil og vedvarende energikilde, som bidrager positivt til den grønne omstilling, og har sikret en udfasning af kul i Danmark. Andelen af biomasse i energiforsyningen vil falde i takt med udbygning af andre former for VE. Det er kun naturligt, for vi skal naturligvis fortsætte med elektrificering, PtX, brint, batterier og en masse andet. Men vi brug for det hele, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling.
60 procent af Danmarks energiforbrug er fortsat baseret på fossile kilder. Det ville umiddelbart give mere mening at fokusere på at nedbringe det tal frem for at lave en dyr, forceret udfasning af biomasse, som ikke ændrer et komma på vores klimamål.
Biomassen bør også have en væsentlig plads i energiforsyningen i fremtiden. Og det kan man såmænd fint glæde sig over. For det giver mere og bedre skov, skaber flere produkter til den grønne omstilling og bidrager til et grønnere Danmark i tråd med målsætningerne i den grønne trepart.