Dansk Skovforening svarer 6 grønne NGO’er: Det vil få betydning for produktion af kvalitetstræ, hvis afsætning af restprodukter begrænses

Man kan ikke producere kvalitetstræ uden tyndingstræ, og det er oplagt at bruge tyndingstræet til energiproduktion, skriver Tanja Blindbæk Olsen, erhvervspolitisk chef i Dansk Skovforening, og Skovrider Michael Sheedy Gehlert fra Skovdyrkerforeningen Vestjylland i debatindlægger her, som er bragt i Klimamonitor.

Dette debatindlæg er bragt i Klimamonitor den 22. marts 2023

Seks NGO’er skriver i et svar til Dansk Skovforening, at skovbruget ikke skal være bekymret for de stramninger, Europa-Parlamentet foreslår i revisionen af Direktivet for Vedvarende Energi (RED III). De mener tilsyneladende ikke, at forslaget vil begrænse brugen af biomasse direkte fra skovene til energi i et omfang, der får betydning for skovejernes mulighed for at afsætte restprodukterne fra skovdriften til energi.

Læs også: 6 ngo’er til Dansk Skovforening: Danmark bør støtte strammere regler for biomasse

Den ubekymrede opfattelse deler vi ikke – enhver begrænsning i brugen af træbiomasse til energi vil få betydning for efterspørgslen hos varmeværkerne og dermed for skovejerne. Samtidig vil det få stor betydning for Danmarks mulighed for at nå de ambitiøse reduktionsmål.

Kvalitetstræ giver resttræ

De seks NGO’er overser helheden i skovdyrkning og vigtigheden af en sund driftsøkonomi for at kunne producere kvalitetstræ. Når skov forynges – om det er ved plantning eller naturforyngelse – begynder man med et højt antal planter, ved plantning typisk mellem 3.000 og 4.000 planter, mens det ved naturforyngelse er langt højere. For at få kvalitetstræ ud i sidste ende kræves en løbende udtynding og udvalg af de bedste træer. Ved hugstmodenhed – 60 år for gran og 110 år for løv – vil der måske være nogle hundrede træer tilbage per hektar. Hovedparten af de etablerede træer skal altså tyndes væk i løbet af en bevoksningscyklus.

Ved de første tyndinger vil træerne ikke have en størrelse, så de kan anvendes industrielt, og omkostningerne til at tage træet ud vil nogle gange være højere, end det der kan opnås af indtægter ved salg af flisen. Ved de afsluttende fældninger er det desuden væsentligt for etableringen af den nye beplantning, at der ikke ligger for meget kvas og toppe tilbage i bevoksningen.

Kan hugstresterne ikke afsættes som flis, vil de typisk i stedet blive brændt af i bevoksningen, som det var kutyme før i tiden – eller sønderdelt med en stor grenknuser – altså en ekstra klimabelastning uden nogen gevinst. Begrænses eller besværliggøres salget af resttræet, vil det derfor få stor negativ betydning for både skovens samlede økonomi og for klimaet.

Skovplan

Regeringen har et mål om, at der rejses yderligere 250.000 hektar skov i Danmark. Det er positivt, da det vil kunne levere mange af produkterne til den grønne omstilling, og vil i øvrigt være til gavn for klimaet, drikkevandet, dyrelivet med videre. Men skal vi nå i mål med den ambition, kræver det, at de nye skovejere kan se en mulighed for en sund driftsøkonomi.

For skovrejsningsprojekterne er det derfor endnu mere afgørende at kunne få dækket omkostningerne ved de første tyndinger, da der ellers typisk vil gå op til 30 år, før der vil komme indtægter fra salg af træ til industrien.

Vi ser gerne, at der udvikles på andre anvendelser af skovens restprodukter, men indtil de nye anvendelser er en reel mulighed, har træbiomassen en stor værdi i energiforsyningen, hvor den udgør en stabil, vedvarende og fornybar energikilde, som bidrager til at gøre os fri af fossile brændsler.

Når vi over de næste årtier forhåbentlig kommer i mål med rejse 250.000 hektar skov, er der udsigt til betydelige mængder tyndingstræ og andre restprodukter. Sammenholdt med EA energianalyse, der forudser, at forbruget af træbiomasse til el og fjernvarme forventes reduceret med cirka 70 procent i 2040, vil det bidrage markant til en dansk selvforsyning i energiproduktionen.

Forhandlingerne om revisionen af VE-direktivet kører på højtryk, og flere forskellige kompromisforslag har været i spil. Der er dog endnu ikke opnået enighed om biomassens fremtid. Europa-Parlamentet holder fast i betydelige begrænsninger for hvilket træbiomasse, der kan opnå støtte og tælle med som vedvarende energi, mens Europa-Rådet ikke ønsker begrænsningerne. Senest blokerede 12 lande for at nå en enighed.

Vi håber at fornuften sejrer, og der ikke lægges yderligere begrænsninger på, hvornår bæredygtigt produceret træbiomasse fra skovene kan afsættes som vedvarende energi.