Dansk Skovforening til kamp for hurtigere skovrejsning

Inden skovrejsningsordningen skal revideres i 2027, er der behov for en grundig oprydning i de mange bureaukratiske barrierer, der bremser nye skovprojekter. Derfor har Dansk Skovforening sendt et notat til myndighederne med konkrete forslag til, hvordan regler og sagsbehandling kan optimeres.

Regeringen har sat et mål om at etablere 250.000 ha ny skov frem mod 2045, men tempoet i skovrejsningen halter. Den nyeste opgørelse fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) viser, at der indtil videre kun er søgt støtte til skovrejsningsprojekter svarende til godt 2.000 ha under den nye skovrejsningsordning. Dansk Skovforening har på den baggrund sendt et notat til myndighederne, der oplister de mange barrierer, som bremser skovrejsningsprojekter (se notatet i bunden af denne nyhed). 

Ifølge Dansk Skovforening er det ikke manglende vilje hos lodsejerne, der bremser udviklingen, men derimod et komplekst regelsæt, lokale særkrav og lange sagsbehandlingstider. 

“Der er en klar kløft mellem de politiske ambitioner og den virkelighed, skovejerne møder. Mange projekter går i stå i bureaukrati, skøn og langstrakte processer, og det skal vi have gjort noget ved – ikke mindst inden ordningen skal revideres i 2027,” siger Anders Frandsen, direktør i Dansk Skovforening. 

Kommunale særkrav spænder ben 

Dansk Skovforening oplever, at kommuner stiller supplerende krav til skovrejsningsprojekter gennem kommuneplanerne – også i områder, der allerede er udpeget som skov-ønskede. Det kan være krav til træarter, arealstørrelser eller andre lokale hensyn, som varierer fra kommune til kommune. 

“Kommunerne har selvfølgelig en bred vifte af hensyn, de skal balancere. Men der er behov for en klar prioritering af skovrejsning, hvis det skal lykkes. Når der stilles lokale særkrav, selv i skov-ønskede områder, skaber det både usikkerhed og vilkårlighed. Det gør processen tung og uforudsigelig og ender med at bremse projekter, som ellers burde være en formsag,” siger Anders Frandsen. 

De mange lokale variationer betyder samtidig, at ønsket om større og mere sammenhængende skovområder ofte kolliderer med kommunale hensyn. 

Overimplementering og lange sagsbehandlingstider 

Også den danske implementering af EU-regler udgør ifølge foreningen en væsentlig barriere. Danmark har valgt, at alle skovrejsningsprojekter skal screenes for, om der skal laves en VVM-redegørelse, som er en langtrukken proces, og som kan resultere i, at der stilles yderligere krav til projektet. 

Dertil kommer lange sagsbehandlingstider – særligt hos nationale myndigheder. I Miljø- og Fødevareklagenævnet er sagsbehandlingstiden på naturområdet aktuelt omkring 16 måneder. 

“Når selv projekter på tidligere intensivt dyrkede landbrugsjorder skal igennem omfattende vurderinger og lange klageforløb, mister vi tempo. Det er ikke foreneligt med de ambitioner, der er sat for skovrejsningen,” siger Anders Frandsen. 

Barriererne skal fjernes før 2027 

Direktøren understreger, at arbejdet med at identificere og fjerne barrierer ikke bør afvente revisionen af skovrejsningsordningen i 2027, men tværtimod bruges aktivt som forberedelse til den. 

“Revisionen i 2027 er en vigtig mulighed, men hvis vi ikke allerede nu får luget ud i de barrierer, der i dag spænder ben, risikerer vi at gentage de samme problemer i et nyt regelsæt,” siger Anders Frandsen. 

Ifølge direktøren kræver det en fælles indsats fra både statslige og kommunale myndigheder, hvis revisionen skal føre til reelle forbedringer og mere skov i praksis. 

“Skal vi lykkes med at få mere skov i Danmark, er det nu, vi skal rydde op. Ellers får vi ikke den fremdrift, som både skovejere og politikere forventer af skovrejsningsindsatsen.” 

Trepartsminister kvitterer for forslag 

Arbejdet med at identificere og fjerne barrierer er allerede taget videre politisk. Minister for grøn trepart, Jeppe Bruus, har nemlig kvitteret for Dansk Skovforenings notat og oplyser, at forslagene nu indarbejdes i den barriereliste, som Taskforcen for arealudtag arbejder med. Barrierelisten ajourføres løbende og skal danne grundlag for at håndtere de udfordringer, der i praksis bremser skovrejsningen. 

Ministeren peger samtidig på, at der allerede arbejdes med løsninger på flere af de rejste problemstillinger – herunder VVM-screening – og at barrierelisten fremadrettet i højere grad skal afspejle de konkrete erfaringer fra skovrejsningsprojekter rundt om i landet. 

Læs Dansk Skovforenings notat om barrierer for skovrejsning i Danmark.