Dansk træ kan omstille byggebranchen
En rapport fra Københavns Universitet har undersøgt de danske skoves klimapotentiale og er kommet frem til, at dansk skovbrug har potentiale til at levere en markant større mængde klimavenlige materialer til byggebranchen end i dag – men det kræver en fokuseret indsats på at udnytte træet fra skovene.
Foto: Colourbox
Byggebranchen er i dag en meget klimatung sektor, hvilket blandt andet skyldes brugen af materialer som stål og beton. Derfor er der også store muligheder i at reducere branchens klima- og miljøpåvirkning ved at udskifte de klimatunge materialer med biogene som fx træ.
Der er allerede i dag markant større fokus på, hvordan træ og anden biogene byggematerialer kan få en mere fremtrædende rolle i byggeriet – men vi mangler stadig at se den store omkalfatring af sektorens byggevaner. Og før den kan ske, kræver det blandt andet, at der bliver produceret flere klimavenlige byggematerialer.
Her kommer de danske skove ind i billedet. En ny undersøgelse fra Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning viser nemlig, at dansk skovbrug kan få byggebranchen et godt stykke ad vejen mod en mere klimavenlig fremtid:
“Samlet set viser rapporten, at dansk skovbrug kan bidrage væsentligt til at møde efterspørgslen efter biogene byggematerialer med indenlandsk produktion og herved til klimamålene, hvis der fokuseres på strategisk skovforvaltning og udnyttelse af biogene ressourcer,” står der i rapporten med titlen “Skoves og træers klimapotentiale”, som er den del af et større Realdania-projekt om biogene byggematerialer i byggeri.
Kæmpe potentiale i skoven
Rapporten tager udgangspunkt i flere forskellige scenarier for fremtidens skovforvaltning – både scenarier med en forvaltning af skovene som i dag og scenarier, som har øget fokus på enten træproduktion eller areal til at beskytte og fremme biodiversitet – og viser konsekvenserne for produktionen af materialer og skovenes kulstoflager.
Og der er store forskelle på, hvor meget træ der leveres til materialer og energi, og som dermed kan bruges i en grøn omstilling af samfundet, i de forskellige scenarier.
I scenarier, hvor skovforvaltningen er uændret, er der kun en begrænset effekt på biomasseproduktionen frem til 2050, og når fokus er på biodiversitet, falder produktionen ikke overraskende meget markant. Men i det scenarie, hvor der er fokus på at bruge træet, er der et betydeligt potentiale for at øge biomasseproduktionen til materialer og energi fra skovene selv på den korte bane.
Således øger scenariet allerede i 2030 mængden af biomasse fra skovene med 20 procent i forhold til et scenarie, som forudsætter en uændret forvaltning. Det sker primært gennem intensiv udnyttelse af hugstaffald til energi. Stigningen fortsætter til 200 procent i 2070.
Forskellen mellem scenarier er endnu tydeligere i forhold til at levere træ til byggeri. Med uændret skovforvaltning er der kun små ændringer at se frem til 2070, mens målrettet udnyttelse af træ til produktion, blandt andet i form af træplader til byggeriet, kan øge mængden af træ til biogent byggeri med 385 procent i 2030 og 469 procent i 2050 forudsat, at nye produktionsteknologier bliver taget i brug.
Dermed har det stor betydning for den grønne omstilling, hvordan vi vælger at forvalte det stigende danske skovareal. Og det er endnu vigtigere nu, hvor vi stor over for en markant forøgelse af skovarealet frem mod 2045 som følge af planerne om 250.000 ha skovrejsning i den grønne trepartsaftale.
“Det er en utrolig interessant undersøgelse. Vi skal være 10,5 mia. mennesker på kloden i 2050, og vi forventer, at yderligere 3-4 mia. rykker op i den globale middelklasse i samme periode. Det kommer til at give et gigantisk træk på alle kendte ressourcer. Træ bliver helt afgørende for, at vi kan gennemføre en grøn omstilling. Det gælder både i forhold til klima, men i høj grad også i forhold til, at finde bæredygtige og fornybare materialer frem for at tømme kloden for fossile og ikke-fornybare ressourcer,” siger Anders Frandsen, direktør i Dansk Skovforening.
Mindre effekt på kulstof i skoven
Rapporten viser omvendt ikke de store forskelle mellem scenarierne med status quo og øget fokus på træproduktion, hvad angår opbygningen af overjordisk biomasse i skovene. De ligger alle på 1,8-2,1 mio. ton tørstof pr. år frem til 2050 – men når til resultatet ad vidt forskellige veje.
I scenarier med fokus på produktion bruges der hurtigere voksende træarter samtidig med, at der fældes mere træ. Modsat plantes mere langsomt voksende træarter i scenarier med mere ekstensiv produktion, og der fældes også mindre.
I de scenarier, hvor fokus er på biodiversitet, og hugsten stopper fuldstændig, eskalerer ophobningen af biomasse i skovene dog hurtigt og kraftigt med 5,2 mio. ton tørstof pr. år frem til 2050.