Danske skovejere er klar til kommende EU-krav til træanvendelse
Nye EU-krav om at anvende træ højest muligt i værdikæden træder i kraft 1. juli 2026. Men danske skovejere er allerede klar til at opfylde kravene, fordi markedet selv sikrer, at træ i udgangspunktet bruges, hvor det skaber størst værdi, viser analyse.
I EU’s nye revision af direktivet for vedvarende energi stilles der krav til såkaldt kaskadeanvendelse af biomasse til energi: Hvis biomassen kan anvendes til højere formål end energi, skal den det.
Kravet træder officielt i kraft på onsdag den 1. juli, men for danske skovejere og biomasseaktører bliver der næppe tale om en markant omlægning af den måde, træressourcen anvendes på i dag.
I forbindelse med implementeringen har skovbrugserhvervet nemlig udarbejdet en fælles national risikovurdering, som viser, at kaskadeprincippet allerede er indlejret i dansk praksis gennem en markedsbaseret tilgang.
Med andre ord planlægger skovejere hugst og afsætning ud fra skovens kvalitet, markedsforhold, logistik og omkostninger, hvilket betyder, at træet typisk allerede anvendes dér, hvor det skaber størst værdi.
Risiko globalt, men ikke nationalt
Kaskadeprincippet indebærer, at fjernvarmeselskaber med en kapacitet over 2,5 MW skal kunne dokumentere, at træbaseret biomasse fra skov, træindustri og ikke-skov anvendes i overensstemmelse med princippet, så træ fx anvendes til materialer frem for energi, når det er økonomisk og miljømæssigt hensigtsmæssigt.
Energibranchen bestående af Dansk Fjernvarme, Green Power Denmark og Bioenergy Denmark, har i første omgang udviklet en overordnet, global vurdering af, i hvilke tilfælde kaskadeprincippet risikerer ikke at blive overholdt. Den peger på, at der er to biomassekategorier, som muligvis kan udgøre en risiko: Energitræ fra afdrift i skov og rundtræ af lav kvalitet fra skov.
Derfor har den danske skovbranche nu gennemført en national risikoanalyse, som netop undersøger, om danskproduceret biomasse til energiformål lever op til kaskadekravene. Og konklusionen er altså, at dansk produceret biomasse til energiformål i vid udstrækning allerede lever op til de kommende krav, og at der dermed er lav risiko for, at kaskadeprincippet ikke overholdes i Danmark.
Det understøttes af prisstrukturen på det danske marked: Tømmer og kævler har generelt den højeste værdi efterfulgt af emballagetræ og Junckers-træ, mens energitræ ligger lavest i værdikæden.
Dermed er der begrænsede økonomiske incitamenter til at anvende træ af højere kvalitet til energiformål, og træanvendelsen bliver dermed i høj grad er styret af velfungerende incitamenter og eksisterende markedsmekanismer.
Implementeringen af VE III-direktivet forventes derfor ikke at medføre væsentlige ændringer i den daglige praksis i dansk skovbrug eller på biomassemarkedet.
Få ændringer i praksis – men større krav
Det betyder dog ikke, at branchen kan ignorere kravet. Kaskadeprincippet er stadig et dokumentationskrav, som aktørerne skal kunne redegøre for over for certificeringsorganer og opkøbere.
Skovejere og entreprenører skal derfor kunne dokumentere, at de har forholdt sig til kaskadeprincippet inden hugst, mens opkøbere af biomasse skal have etableret styringssystemer, der sikrer dokumentation for overholdelse. Her er den nationale risikovurdering tiltænkt som et praktisk værktøj til dokumentation.
Kravet forventes desuden at føre til et større fokus på dialog og dokumentation gennem hele værdikæden. Opkøbere vil i højere grad kunne efterspørge dokumentation fra leverandører, ligesom det vil blive et mere synligt element i samarbejdet mellem aktører.