DCE tegner skævt billede af dansk skovbrug

Skovnaturen har det ikke godt i Danmark, og det skyldes blandt andet intensiv forstlig drift ifølge ny rapport fra DCE ved Aarhus Universitet. Men det er groft fortegnet: Skovbruget efterlader dødt ved og tager hensyn skovnatur.

Hvert sjette år skal Danmark rapportere bevaringsstatus for naturtyper og arter samt Natura 2000-forvaltningsindsatsen. Sidst det skete var i 2019, og derfor har Ministeriet for Grøn Trepart igen i år sendt en statusrapport til EU-kommissionen.

Her er skovnaturtyper som ”bøg på mor”, ”stilkege-krat” og ”elle- og askeskov” igen blevet vurderet af forskere på DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, som har udarbejdet rapporten.

I alt er ti skovnaturtyper blevet undersøgt, og de vurderes alle til at være i ”stærkt ugunstig bevaringsstatus.”

Genkender ikke billede

Rapporten forklarer den dårlige skovnaturstatus med en række påvirkningsfaktorer. Blandt andet at der gennem skovdrift fjernes blomstrende underskove og døende træer med hulheder.

”Skovene er påvirkede af intensiv forstlig drift med hugst af de store, men biologisk set stadig unge træer, de skadede og ”krogede” træer med hulheder og rådne partier samt tynding af skovbundens opvoksende underskov med blomstrende træer og buske,” står der i DCE’s rapport.

Men det er en grov og generaliserende påstand, lyder det fra politisk konsulent i Dansk Skovforening Frederik Falk-Sørensen:

”Vi kan ikke genkende det generelle billede, DCE tegner af skovdriften i skovhabitatnaturtyper. Der laves typisk ikke renafdrifter af disse skovhabitatnaturtyper, og derfor er der ikke er noget incitament til at fjerne underskoven, som jo kun gør gode ting for skoven ved at oprense stammer og skabe større biodiversitet.”

Han kan heller ikke genkende billedet af, at skovbruget systematisk fjerner træer med hulheder.

”Skovstatistikken viser fremgang i dødt ved, og samtidig har vi frivillige certificeringsordninger og biomasselovgivning med strenge krav, der sørger for at der efterlades dødt ved og døende ved i skovene.”

Dansk Skovforening vil derfor undersøge, hvad der ligger til grund for forskernes generelle vurdering af det danske skovbrugs metoder i skovhabitatnaturtyperne.

Kan skovene blive gode nok?

Også ved sidste rapportering for seks år siden blev alle skovnaturtyper vurderet til at være stærkt ugunstig bevaringsstatus. Det mødte kritik fra erhvervs ph.d. Erik Buchwald, der mener at Danmark med sin metode til vurdering af gunstig bevaringsstatus overimplementerer EU’s habitatdirektiv. Blandt andet fordi Suserup skov – Danmarks ældste urørte skov – med den samme metode vurderes i ugunstig bevaringsstatus.

I et mailsvar til Dansk Skovforening skriver DCE, der har foretaget vurderinger af skovnaturtyperne med den kritiserede metode, at der i år er brugt stort set samme metode som i 2019:

”Det er den samme metode som sidst for opgørelsen af skovenes bevaringsstatus. For visse indikatorer er der foretaget en ændring, hvor arealernes størrelse er udvidet, da der sjældent findes de samme naturtyper i skovene på samme lille sted. Dette giver alt andet lige en smule bedre vurderet bevaringsstatus for skovnaturtyperne,” lyder det fra forskerne bag rapporten.

Den lille ændring i metoden måske være med til at forklare, at der i flere af skovtyperne er bedring at spiore, selvom de stadig alle vurderes som stærkt ugunstige.

”Ifølge den danske rapportering er skovenes naturtilstand ikke blevet dårligere siden sidste vurdering, men har snarere fået en lille pil op. Vi er dog stadig nysgerrige på den anvendte metode, som er blevet kritiseret for at være umulige at leve op til. Det duer selvfølgelig ikke, hvis det er tilfældet, så det har vi tænkt os at følge op på,” siger Frederik Falk-Sørensen.

I forbindelse med Erik Buchwalds kritik lovede trepartsminister Jeppe Bruus at sammenligne metoden med vores nordiske nabolande – herunder Sverige, der har besluttet at foretage en mere ”forsigtig rapportering” til EU’s Habitatdirektiv i 2025. Det ser ikke ud til at være tilfældet i Danmark, men ministeren mangler stadig at give en tilbagemelding på, om han har gennemført det lovede nabotjek.